Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1733063_0001.png
15. marts 2017
J.nr. 2017 - 960
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 226 af 16. februar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om at opgøre antallet af årsværk, der har haft til hovedformål at kontrollere beskatning af boliggevinster, for hvert år i perioden 2010-2016, jf. svar på spm. 161, til skatteministeren
1733063_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 161, hvor det fremgår, at: ”Med ud-
gangspunkt i de projekter, der har haft til hovedformål at kontrollere beskatning af bolig-
gevinster, jf. ovenstående typer af ejendomme, er der medgået sammenlagt 16 årsværk for
hele perioden 2010-2016.”, bedes ministeren opgøre antallet af årsværk, der har haft til
hovedformål at kontrollere beskatning af boliggevinster, for hvert år i perioden 2010-
2016. Ministeren bedes endvidere redegøre for antallet af kontrollerede sager i procent
for hvert år i perioden 2010-2016.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Som det fremgår af svar på SAU alm. del spørgsmål 161, vil kontrollen af boliggevinster
kunne forekomme i tilknytning til kontrolindsatsen i flere indsatsprojekter. Imidlertid vil
det i sådanne indsatsprojekter ikke være muligt at udskille den del af ressourceanvendel-
sen og kontrolindsatsen, der vedrører boliggevinster.
Der findes ingen kategorisering af SKATs indsatsprojekter, der entydigt kan udpege pro-
jekter, der har adresseret boliggevinster. Ved en søgning i SKATs projektdatabase er der
dog fundet de projekter, der i den omhandlede periode vurderes at have haft hovedfokus
på boliggevinster. Der vil dog i disse projekter også kunne forekomme kontrol af andre
forhold. Det gælder eksempelvis indsatsen i årene 2014-2016, der også har omfattet for-
hold omkring ejendomsværdiskatten, og hvor boliggevinst indgår som et delelement.
Som det fremgår af tabel 1 har indsatsen mod beskatning af boliggevinster varieret i peri-
oden 2010 til 2016. Udviklingen skyldes bl.a., at kontrolindsatsen indtil 2013 var organise-
ret i en regional struktur, og det begrænsede årsværksforbrug for 2010 og 2011 skal ses i
lyset af, at der er tale om projekter, der geografisk har været afgrænset til enkelte regioner,
mens der i 2012 og 2013 ikke har været gennemført projekter, der er med i opgørelsen.
Det er imidlertid ikke udtryk for, at der ikke har været gennemført kontrol på området.
Fx har SKAT i de to år har gennemført projektet ”Ejendomsavance
inkl. genvundne afskrivnin-
ger og genanbringelse, herunder hel eller delvis salg af landbrugsejendomme”,
der bredt har adresseret
avance og genvundne afskrivninger ved ejendomssalg. Desuden skal udviklingen i perio-
den 2014 til 2016 ses i lyset af, at hovedindsatsen i et af projekterne lå i 2015. Derfor er
antallet af kontroller væsentligt højere i 2015 end i 2014 og 2016.
Tabel 1. Antal årsværk og kontroller for årene 2010-2016
2010
Årsværk
Antal kontroller
1,0
78
2011
0,5
34
2012
-
-
2013
-
-
2014
4,9
350
2015
9,0
1.001
2016
0,8
88
Kilde: SKAT
Anm.: Antallet af årsværk er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har anvendt på opga-
veløsningen i de udvalgte projekter. Omregningen til årsværk er for årene 2014 til 2016 foretaget med udgangspunkt i det
gennemsnitlige antal timer pr. årsværk, der er til rådighed for opgaveløsningen, når der tages hensyn til ledelse mv., intern
tid, ferie, sygdom, kurser og andet betalt fravær. Omregningsfaktoren varierer efter antallet af arbejdsdage det enkelte år.
Tidsregistreringsoplysninger er aktuelt kun systemmæssigt tilgængelige tilbage til 2013. Indtil 2013 var kontrolindsatsen or-
ganiseret regionalt, og der er for 2010 og 2011 anvendt den omregningsfaktor, som den pågældende region har angivet i
projekternes slutevalueringsrapporter. Der er anvendt følgende omregningsfaktorer: 2010: 1.342, 2011: 1.342, 2014: 1.274,
2015: 1.288 og 2016: 1.293 timer.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om at opgøre antallet af årsværk, der har haft til hovedformål at kontrollere beskatning af boliggevinster, for hvert år i perioden 2010-2016, jf. svar på spm. 161, til skatteministeren
1733063_0003.png
Det skal endelig bemærkes, at der i perioden 2010 til 2016 er sket en ændring i opgørel-
sesmetoden, for så vidt angår kontroller. SKAT har således i 2014 indført nye forret-
ningsregler for statistikførelsen af kontrolproduktionen. En kontrol er herefter defineret
som en kontrol af én enkelt juridisk enhed (CVR/CPR-nummer). Optællingen sker sær-
skilt for hvert enkelt år og for hver enkelt skatte- og afgiftsart (pligtområde), der har været
omfattet af kontrollen. Forud for 2014 er opgørelsen af kontrolindsatsen baseret på det
enkelte projekts egne opgørelser. Opgørelsesprincipper og kvaliteten i registreringerne
kan derfor afvige i forhold til de efterfølgende år.
For så vidt angår den sidste del af spørgsmålet, kan det oplyses, at der ikke findes en sam-
let opgørelse over borgere, der har skattepligtige boliggevinster, ligesom der ikke findes
en registrering af SKATs kontrolindsats, der gør det muligt entydigt at identificere de
kontroller, der har været rettet mod boliggevinster. Derfor er det ikke muligt at beskrive
et kontroltryk på dette afgrænsede område.”
Side 3 af 3