Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1736410_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 160
Offentligt
6. februar 2017
J.nr. 17-0074912
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 160 af 9. januar 2017(alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jørgen Wissing Jensen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. at udarbejde et skøn eller overslag over skatteindtægterne fra boliggevinster i perioden 2010-2016, til skatteministeren
1736410_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for udviklingen i skatteindtægter fra boliggevinster i perioden
2010-2016.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Boliggevinster er i denne sammenhæng defineret som gevinsten ved salg af beboelses-
ejendomme, herunder ejendomme der udlejes til beboelse, samt salg af ubebyggede
grunde.
Boliggevinster for personer omfatter følgende typer af ejendomme:
-
egen bolig ikke omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9
-
en og to-families huse, der udlejes (herunder forældrekøb)
-
ejendomme med 3 eller flere lejligheder, der udlejes
-
blandede ejendomme, hvor ejer ikke bebor ejendommen
-
ubebyggede grunde.
Det er ikke muligt at opgøre udviklingen i skatteindtægter fra boliggevinster på de nævnte
områder, da eventuelle gevinster er selvangivet i rubrikker på selvangivelsen, som også
omfatter andre indtægter. Således er gevinster ved salg af ubebyggede grunde selvangivet i
feltet ”Anden kapital indkomst”. Dette felt omfatter bl.a. også gevinster fra salg af pante-
breve, renteindtægter fra pantebreve m.m. Gevinster ved salg af ejendomme, der har væ-
ret udlejet (herunder forældrekøb), selvangives i feltet ”Ejendomsavance” som en del af
resultat af virksomhed. Men denne rubrik omfatter desuden gevinster ved salg af er-
hvervsejendomme, der ikke benyttes til beboelse.
Hertil kommer selskabers gevinster ved salg af boliger og grunde. Disse gevinster er selv-
angivet som en del af resultat af virksomhed og er således en del af selskabets samlede re-
sultat.
Fremførte tab ved salg af ejendomme selvangives i særskilte rubrikker, men rubrikkerne
indeholder både tab ved salg af beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Tabene er
relevante, når ejeren har gevinst på en anden eller senere solgt ejendom, under visse be-
tingelser. Tabene kan derved reducere den skattepligtige potentielle boliggevinst.”
Side 2 af 2