SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om det at fjerne progressionen i ejendomsværdibeskatningen vil føre til øget spekulation i ejendomsinvesteringer med efterfølgende uhensigtsmæssige konsekvenser for boligmarkedet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

16. marts 2017

J.nr. 2017 - 844

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 219 af 8. februar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om det at fjerne progressionen i ejendomsværdibeskatningen vil føre til øget spekulation i ejendomsinvesteringer med efterfølgende uhensigtsmæssige konsekvenser for boligmarkedet, til skatteministeren

Spørgsmål

Der ønskes en vurdering af, om det at fjerne progressionen i ejendomsværdibeskatningen

vil føre til øget spekulation i ejendomsinvesteringer med efterfølgende uhensigtsmæssige

konsekvenser for boligmarkedet, idet det vil bryde med den symmetriske beskatning af

forskellige indkomstkilder, som fremført af overvismand Michael Svarre i Information

den 31. januar 2017.

https://www.information.dk/telegram/2017/01/overvismand-trod-

ser-loekke-bevarsymmetri-boligtopskat

Svar

Baggrunden for artiklen er et samfundsøkonomisk hensyn, der tilsiger, at beskatningen af

kapitalindkomst (bolig, pension, aktier, obligationer og gæld) ikke bør forvride den enkel-

tes investerings/opsparingsbeslutning. Samtidig vil en ensartet beskatning af kapitalafkast

sikre, at husholdningerne placerer deres investeringer/opsparinger der, hvor det sam-

fundsøkonomiske afkast før skat er størst, hvilket vil øge væksten i samfundet.

En ensartet beskatning af kapitalafkast vil principielt kræve, at der foretages en gennem-

gribende ensretning af kapitalindkomstbeskatningen, hvilket bl.a. vil indebære, at den ek-

sisterende progression i fx beskatningen af negativ og positiv kapitalindkomst samt aktie-

indkomst justeres.

Ud fra et samfundsøkonomisk hensyn vil en balanceret beskatning af boligafkast inde-

bære, at skattesatserne for ejendomsværdiskatten er nogenlunde afstemt med beskatnin-

gen af øvrig kapitalindkomst, navnlig negativ kapitalindkomst (renteudgifter).

Ved gældende regler er skatteværdien 25 pct. for renteudgifter over 50.000 kr. (fra 2019),

mens den er 33 pct. for renteudgifter under 50.000 kr. Disse satser vil ud fra en sam-

fundsøkonomisk betragtning tilsige, at en balanceret ejendomsværdiskattesats ved et nor-

malt renteniveau udgør ca. 1 pct.

for personer med renteudgifter over 50.000 kr. og ca.

1,5 pct. for personer med renteudgifter under 50.000 kr.

I regeringens boligudspil foreslås den fremadrettede ejendomsværdiskattesats at udgøre

0,6 pct. for alle. En sådan skattesats vil således indebære en lempelig beskatning af bolig-

afkast, især for personer med renteudgifter under 50.000 kr.

En afskaffelse af den progressive ejendomsværdiskat vil isoleret set øge boligefterspørgs-

len, da det bliver relativt mere attraktivt at investere i bolig frem for andre aktiver. Dog er

det vigtig at være opmærksom på, at det kun ca. 1 pct. af ejerboligerne, der i dag er omfat-

tet af den progressive ejendomsværdiskat, og dermed skønnes effekten på det samlede

boligmarked at være begrænset.

Det er her forudsat en rente på 4,5 pct., hvilket svarer til det langsigtet renteniveau i regeringens Konvergensprogram

2016.

Side 2 af 3

Boligefterspørgslen er i langt højere grad drevet af, at der generelt er en skattebegunsti-

gelse tilknyttet til den generelle ejendomsværdiskat, som ved gældende regler omfatter ca.

99 pct. af boligejerne.

Det bemærkes, at regeringen principielt ikke er uenig i, at man i forbindelse med beskat-

ning af kapitalafkast bør sigte efter en ensartet beskatning. Dog lægger regeringen også

vægt på en række andre hensyn end de strengt økonomiske, når de forskellige satser for

kapitalindkomst fastsættes.

Det gælder bl.a. beskatningen af boligafkast og pensionsafkast. Eksempelvis er det rege-

ringens altoverskyggende mål at sikre tryghed for boligejerne. Trygheden skal ikke kun

gælde udvalgte boligejere – den skal gælde alle borgere og i hele landet. Således lægger re-

geringen på boligområdet større vægt på hensynet til boligejernes tryghed end det sam-

fundsøkonomiske hensyn. Ligeledes ønsker regeringen, at befolkningen har en tilskyn-

delse til at indbetale på bundne pensionsordninger.

Side 3 af 3