Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1676529_0001.png
14. oktober 2016
J.nr. 16-1485629
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 5. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra (MFU) Benny Engelbrecht (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at en afskaffelse af Grøn check, på samme måde som f.eks. en sænkelse af personfradraget, teknisk set vil udgøre en skattestigning, til skatteministeren
1676529_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at en afskaffelse af Grøn check, på samme måde som f.eks. en
sænkelse af personfradraget, teknisk set vil udgøre en skattestigning?
Svar
Den grønne check består i dag af tre elementer.
Grøn check på 940 kr. (2017) til alle personer fyldt 18 år.
Supplerende grøn check på 215 kr. (2017) til op til to børn pr. familie.
Tillæg til den grønne check på 280 kr. til personer fyldt 18 år med indkomst under
226.900 kr. (2017).
Grøn check og supplerende grøn check falder efter gældende regler gradvist til hhv. 875
kr. og 200 kr. frem til 2020.
Den grønne check og den supplerende grøn check aftrappes med 7,5 pct. af den del af
topskattegrundlaget, der overstiger 388.200 kr. (2017).
Den grønne check er ikke en negativ indkomstskat, men kategoriseres som en indkomst-
overførsel til husholdningerne. Det indebærer bl.a., at den grønne check ikke modregnes i
skatter og afgifter ved opgørelsen af skattetrykket.
Udbetalingen af den grønne check sker – i modsætning til andre indkomstoverførsler –
administrativt via forskudsskattesystemet, hvor den modregnes i den løbende skattebeta-
ling. For personer uden eller med meget lav indkomst, der ikke betaler tilstrækkelig ind-
komstskat til, at den grønne check kan modregnes heri, udbetales checken kontant i for-
bindelse med årsopgørelsen.
I modsætning til den grønne check er personfradraget en integreret del af personbeskat-
ningen. En nedsættelse af personfradraget vil medføre en øget skattebetaling for perso-
ner, der har indkomst over personfradragsgrænsen, og det vil isoleret set medføre en
stigning i skattetrykket.
Side 2 af 2