SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om en opdatering af provenuskønnet i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2014-15, 1. samling), til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

21. februar 2017

J.nr. 17-0114795

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 191 af 24. januar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om en opdatering af provenuskønnet i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2014-15, 1. samling), til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (fol-

ketingsåret 2014-15, 1. samling). Provenuskønnet bedes endvidere oplyst nominelt og 17-

pl for hvert af årene 2017-2025.

Svar

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) blev der

skønnet over de provenumæssige konsekvenser af at forhøje personfradraget med hhv.

10.000 kr., 20.000 kr., 30.000 kr., 40.000 kr. og 50.000 kr., hvor det forhøjede personfra-

drag aftrappes i indkomstintervallet 200.000-250.000 kr. og 250.000-300.000 kr.

Det blev i svaret beregningsteknisk forudsat, at grundlaget for indkomstaftrapning af det

forhøjede personfradrag består af den personlige indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag

plus positiv nettokapitalindkomst og positiv nettoaktieindkomst. Endvidere blev det for-

udsat, at hvis forhøjelsen af personfradraget ikke kan udnyttes fuldt ud af den skatteplig-

tige selv, kan den uudnyttede skatteværdi af fradraget overføres og modregnes i en evt.

ægtefælles skatter, også selvom dennes indkomst overstiger de nævnte indkomstaftrap-

ningsintervaller. Dermed bliver et eventuelt uudnyttet forhøjet personfradrag behandlet

på samme måde som efter de gældende regler for personfradrag. I nærværende svar an-

vendes de samme beregningstekniske forudsætninger.

I 2017 udgør personfradraget efter gældende regler 45.000 kr. (2017-niveau).

Hvis det

forhøjede personfradrag eksempelvis er 10.000 kr. og aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., vil det betyde, at en person med en indkomst på 200.000 kr. eller

derunder vil have et personfradrag på 55.000 kr. En person med en indkomst på 225.000

kr. vil have et personfradrag på 50.000 kr., mens en person med en indkomst på 250.000

kr. eller derover vil have et uændret personfradrag på 45.000 kr.

En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 6,8 mia.

kr. (2017-niveau) i 2017. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 5,2 mia. kr.,

mens mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 6,6 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Der skønnes således at være en væsentlig afledt negativ provenuvirkning på i størrelsesor-

denen -1,4 mia. kr. som følge af ændret adfærd forbundet med indførelsen af en ind-

komstaftrappet forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. Det afspejler en afledt re-

duktion af arbejdsudbuddet dels via

timeeffekten,

dels via

deltagelseseffekten.

For personer under 18 år er personfradraget 33.800 kr. (2017-niveau).

Side 2 af 4

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en indkomstaftrappet forhøjelse af personfradraget

Forhøjelse af personfradrag (kr.)

Mia. kr. (2017-niveau)

Aftrapning i intervallet 200.000-250.000 kr.

2017-regler (2017-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2025-regler (2017-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Aftrapning i intervallet 250.000-300.000 kr.

2017-regler (2017-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2025-regler (2017-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Provenu efter tilbageløb og adfærd

-8,5

-6,4

-8,1

-16,8

-12,7

-16,5

-24,9

-18,8

-25,2

-32,7

-24,7

-34,3

-40,3

-30,4

-42,2

-8,5

-6,4

-8,1

-16,8

-12,7

-16,5

-24,9

-18,8

-25,2

-32,7

-24,7

-34,3

-40,4

-30,5

-42,4

-6,9

-5,2

-6,7

-13,7

-10,3

-13,6

-20,2

-15,2

-20,5

-26,4

-20,0

-27,8

-32,5

-24,5

-34,2

-6,8

-5,2

-6,6

-13,5

-10,2

-13,4

-20,0

-15,1

-20,3

-26,2

-19,8

-27,5

-32,3

-24,3

-33,9

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

1. Det er forudsat, at forhøjelsen af personfradraget er proportionalt mindre for personer under 18 år, svarende til det reducerede personfradrag.

2. Indkomstgrundlaget for aftrapning udgøres af den personlige indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag plus positiv nettokapitalindkomst og posi-

tiv nettoaktieindkomst.

3. Adfærdseffekten er skønnet på baggrund af skattereglerne i 2025. I 2017 er de dynamiske virkninger skaleret med udgangspunkt i det umid-

delbare provenu med hhv. 2017-regler og 2025-regler.

Kilde: Lovmodelberegninger på 2013 -og 2014-data fremskrevet til 2017 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse,

december 2016.

En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., vil for en person med en indkomst i aftrapningsintervallet betyde, at

hvis indkomsten øges med 100 kr., reduceres forhøjelsen af personfradraget på samme tid

med 20 kr., hvilket svarer til en forøgelse af marginalskatten med 7,4 pct.-point i forhold

til gældende regler i 2017. Som udgangspunkt vil en lønmodtager i en gennemsnitskom-

mune have en marginalskat på 39,68 pct., der med tiltaget forøges til 47,07 pct. Den hø-

jere marginalskat reducerer gevinsten af den sidst tjente krone, hvilket medfører en reduk-

tion i timearbejdsudbuddet via

substitutionseffekten.

Hertil kommer en

indkomsteffekt,

hvor

personer med indkomster under 250.000 kr. opnår lavere skattebetaling og derved højere

disponibel indkomst ved en given arbejdsindsats, hvilket ligeledes isoleret set vil reducere

timearbejdsudbuddet.

En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet

200.000-250.000 kr., vil samtidig isoleret set reducere den økonomiske gevinst ved at være

i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst. Det vil alt andet lige reducere ar-

bejdsudbuddet via deltagelseseffekten.

Side 3 af 4

Hvis personfradraget forhøjes med mere end 10.000 kr., vil påvirkningen af marginalskat-

ten og gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for på overførselsindkomst også blive

større,

jf. tabel 1.

Ændres indkomstaftrapningen fra intervallet 200.000-250.000 kr. til inter-

vallet 250.000-300.000 kr. er effekterne kvalitativt de samme, men antallet af påvirkede

personer vil variere.

Med udgangspunkt i skattereglerne i 2025 skønnes en forhøjelse af personfradraget med

10.000 kr., der aftrappes i indkomstintervallet 200.000-250.000 kr., at medføre et umid-

delbart mindreprovenu på ca. 6,9 mia. kr. (2017-niveau) og et mindreprovenu efter tilba-

geløb og adfærd på 6,7 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Forskellen i forhold til de afledte konsekvenser

beregnet med udgangspunkt i 2017-regler er således relativt begrænset (i størrelsesorde-

nen 0,1 mia. kr.), hvilket afspejler, at ændringerne i skattereglerne i perioden 2017-2025

har forholdsvis begrænsede konsekvenser for de isolerede virkninger af det betragtede

forslag. På den baggrund er ikke vist virkningerne af forslaget i de enkelte år mellem 2017

og 2025.

De konkrete, besluttede ændringer i skattereglerne fra 2017 frem til 2025 omfatter, at

2012-skattereformen er fuldt indfaset, forsyningssikkerhedsafgiften er rullet tilbage, og

PSO-afgiften er afskaffet. Disse tiltag medfører bl.a., at sundhedsbidraget udfases helt i

2019, samt at bundskatten og beskæftigelsesfradraget øges gradvist frem til 2022. En løn-

modtager i en gennemsnitskommune med en indkomst i aftrapningsintervallet 200.000-

250.000 kr., hvor personfradraget forhøjes med 10.000 kr., vil som udgangspunkt derfor

have en marginalskat på 39,49 pct. i 2025, som med tiltaget forøges med 7,42 pct.-point

svarende til en samlet marginalskat på 46,91 pct. Den relevante samlede marginalskat er

således i udgangspunktet lidt lavere i 2025 end i 2017, men forslaget vil isoleret set inde-

bære en marginalt større stigning i marginalskatten med udgangspunkt i 2025-regler end

med 2017-regler.

Det bemærkes, at de beregnede provenuskøn er baseret på registerdata for 2013 og 2014

fremskrevet til 2017-niveau i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Re-

degørelse, december 2016. Provenuskønnene er alene vist i 2017-niveau, også for så vidt

angår beregningerne med 2025-regler. Baggrunden er, at det med de normalt anvendte

regneprincipper i Lovmodellen og de foreliggende oplysninger om udviklingen i indkom-

ster mv. ikke er muligt at foretage en retvisende fremskrivning i nominelt 2025-niveau.

Side 4 af 4