SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om, hvad provenuet vil være, hvis grundskyldspromillen på produktionsjord ændres efter to modeller, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

17. maj 2017

J.nr. 2017 - 366

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 190 af 23. januar 2017 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om, hvad provenuet vil være, hvis grundskyldspromillen på produktionsjord ændres efter to modeller, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være, hvis grundskyldspromillen på produk-

tionsjord ændres efter to modeller:



Model 1) Fuld harmonisering, hvor grundskyldspromillen for produktionsjord svarer

til den normale grundskyldspromille.



Model 2) Grundskyldspromillen på produktionsjord svarer til dækningsafgiften af of-

fentlige ejendommes grundværdier.

Ministeren bedes oplyse dette tal i både umiddelbart provenu, efter tilbageløb men før ad-

færd, og efter tilbageløb og adfærd, samt i varig virkning.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar. Den lange svartid skyldes, at Skatteministe-

riet er i gang med et større arbejde med genberegning af alle skatteudgifter. Dette arbejde

har betydning i forhold til svarene på de pågældende spørgsmål, og der har været et be-

hov for at sikre konsistens mellem disse svar og de kommende skøn for skatteudgifterne.

Derudover har bl.a. boligforhandlingerne lagt beslag på væsentlige beregningsressourcer i

Skatteministeriet.

Det indgår i det brede forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem (V, S, DF, LA, RV og

K) fra november 2016, at den såkaldte bondegårdsregel videreføres:

”De nuværende

vurde-

ringer efter den såkaldte bondegårdsregel videreføres. Det sker i form af statistisk baserede fremskrivnin-

ger af de eksisterende vurderinger. Fremskrivningerne fastsattes ved lov, og som følge af denne objektive

vurderingsmetode vil de statistiske beregninger ikke kunne påklages. Tilsvarende regler indføres for skov-

brug. Frem mod fremsættelse af et lovforslag skal den konkrete fremskrivningsmodel undersøges nærmere

og drøftes med aftalepartierne.”

Bondegårdsreglen indebærer, at grundskyldsbetalingen for landbrugsjord er væsentligt la-

vere, end hvad de faktiske handelspriser på landbrugsjord umiddelbart ville tilsige. Formå-

let med at videreføre bondegårdsreglen er således at sikre tryghed om ejendomsskatten og

dermed produktionsomkostningerne for land- og skovbruget. Det ligger således implicit i

forliget fra november, at landbrugets grundskyldspromiller ikke øges, da det i så fald vil

virke modsat videreførelsen af bondegårdsreglen.

Grundskyldspromillerne af produktionsjord er ved lov fastsat til at være 14,8 promillepo-

int lavere end den almindelige grundskyldspromille i den enkelte kommune, dog max 7,2

promille. Det indebærer, at den gennemsnitlige grundskyldspromille for produktionsjord

er ca. 6,5 sammenlignet med en gennemsnitlig promille for almindelig grundskyld på ca.

26.

Dette beskatningsniveau været gældende i en længere periode og det må derfor lægges til

grund, at ejendomsskatterne er indregnet i de nuværende landmænds investeringsbeslut-

ninger, herunder de priser, de har været villige til at betale for deres jord. Det gældende

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om, hvad provenuet vil være, hvis grundskyldspromillen på produktionsjord ændres efter to modeller, til skatteministeren

beskatningsniveau er således i dag ”kapitaliseret” i jordpriserne –

herunder de priser, som

nye landmænd har købt deres jord til.

En harmonisering af grundskyldspromillerne for produktionsjord med hhv. den alminde-

lige grundskyldspromille i kommunen eller dækningsafgiften af offentlige ejendommes

grundværdier indebærer en umiddelbar stigning i grundskyldsprovenuet fra de nuværende

ca. 0,9 mia. kr. til hhv. ca. 3,5 mia. kr. og ca. 1,7 mia. kr. (2017-niveau)

–

før effekten af

faldende jordpriser og før tilbageløb. Dvs. et umiddelbart merprovenu på hhv. ca. 2,6 og

ca. 0,8 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Som udgangspunkt vil satsforhøjelsen slå fuldt igennem på provenuet med det samme, da

det efter gældende regler kun er beskatningsgrundlaget for grundskylden, der er underlagt

en stigningsbegrænsningsregel, hvorved beskatningsgrundlaget for grundskylden maksi-

malt kan sige med 7 pct. årligt.

Tabel 1. Varig provenuvirkning ved en harmonisering af grundskyldspromillerne for produktionsjord,

mia. kr. (2017-niveau)

Harmonisering med:

Før tilbageløb

Umiddelbar virkning

Virkning efter kapitaliseringseffekter

Efter tilbageløb

Umiddelbar virkning

Virkning efter kapitaliseringseffekter

1,2

0,9

0,4

0,3

2,6

1,9

0,8

0,6

Den almindelige

grundskyldspromille

Dækningsafgiften af offentlige

ejendommes grundværdier

Anm. De skønnede kapitaliseringsef f ekter er f orbundet med v æsentlig usikkerhed. Da der er tale om øget beskatning f or

erhv erv , der reducerer grundlaget f or selskabsskat/virksomhedsskat, er der anv endt en tilbageløbsprocent på 55 pct.

Kilde: Egne beregninger

En stigning i beskatningen af landbrugsjord i denne størrelsesorden må forventes at med-

føre betydelige fald i prisen på landbrugsjord. Groft skønnet vil en umiddelbar stigning i

grundskylden på 2,6 mia. medføre et fald i priserne på landbrugsjord i størrelsesorden 15-

20 pct. Kombineret med det nuværende gældsniveau i landbrugssektoren vil et fald i jord-

priserne i denne størrelsesorden kunne true solvensen i mange landbrugsbedrifter. I en

situation, hvor et større antal danske landbrug bliver insolvente, kan prisfaldet på kort sigt

desuden blive større end de 15-20 pct.

Lavere priser på landbrugsjord vil som udgangspunkt medføre et tilsvarende fald i land-

brugets grundvurderinger og dermed i provenuet fra grundskylden. I tilfældet med land-

brugsjord er vurderingerne imidlertid som følge af bondegårdsreglen baseret på en kon-

servativ fremskrivning af vurderingerne fra starten

af 1990’erne.

Disse vurderinger ligger i

dag væsentligt under de faktiske handelspriser på produktionsjord. Såfremt faldet i grund-

værdierne medfører et tilsvarende fald i grundvurderingerne reduceres merprovenuet fra

harmoniseringen af grundskyldspromillerne for produktionsjord til hhv. 1,9 og 0,6 mia.

kr. før tilbageløb svarende til 0,9 og 0,3 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om, hvad provenuet vil være, hvis grundskyldspromillen på produktionsjord ændres efter to modeller, til skatteministeren

Side 4 af 4