Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1684837_0001.png
8. november 2016
J.nr. 16-1656307
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 11. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvad regeringens forslag om et nyt boligskattesystem, som det fremgår i udspillet Tryghed for boligejerne, vil betyde for henholdsvis arbejdsudbuddet på både kort og langt sigt, til skatteministeren
1684837_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringens forslag om et nyt boligskattesystem, som
det fremgår i udspillet ”Tryghed for boligejerne”, vil betyde for henholdsvis arbejdsud-
buddet på både kort og langt sigt samt betydningen for den økonomiske holdbarhed og
den løbende strukturelle saldo, sammenholdt med de seneste opgørelser fra ”Økonomi-
ske Redegørelse”. Sidstnævnte bedes i svaret opgjort årligt frem mod 2025, og i varig
virkning frem mod 2040.
Svar
Boligudspillets virkninger på arbejdsudbuddet vurderes at være begrænsede. Det skal ses i
lyset af, at provenuet fra ejendomsskatterne med boligudspillet skønnes at udgøre en
omtrent uændret andel af BNP fra 2021 og frem (når der ses bort fra udfasningen af eksi-
sterende særregler og den nye skatterabat).
Boligudspillet skønnes isoleret set at reducere den strukturelle offentlige saldo med 3,7
mia. kr. (2017-niveau) i 2021. I takt med udfasningen af skatterabatten (som følge af ge-
nerel økonomisk vækst og omsætning på boligmarkedet) vil det strukturelle mindrepro-
venu bortfalde. Den varige virkning (efter tilbageløb) på de offentlige finanser – og der-
med virkningen på den finanspolitiske holdbarhed – skønnes isoleret set til ca. -�½ mia. kr.
Tabel 1. Virkning på den strukturelle offentlige saldo af boligudspillet
Varig
virk-
ning
-0,5
Mia. kr. (2017-niveau)
Nettovirkning af boligudspillet
2018
-0,2
2019
-0,8
2020
-0,9
2021
-3,7
2022
-3,4
2023
-3,2
2025
-2,7
2040
-0,5
Anm.: Konsekvenser for de offentlige finanser efter tilbageløb opgjort i forhold til grundforløbet i 2025-planen, hvor de
samlede ejendomsskatter efter 2020 beregningsteknisk følger udviklingen i BNP. Der er fra 2021 korrigeret for virkningen af
det gradvise bortfald af eksisterende særregler, herunder for boliger købt før 2. juli 1998.
Kilde: Egne beregninger.
Det gradvise bortfald af eksisterende særregler i ejendomsbeskatningen, herunder bortfal-
det af 1998-reglen i takt med at boligerne købt før 2. juli 1998 sælges, forbedrer herud-
over den strukturelle offentlige saldo.
Side 2 af 2