SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 og 500.000, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

20. februar 2017

J.nr. 2017 - 674

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 189 af 23. januar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 og 500.000, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på

store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct.

og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 og 500.000. Endvidere bedes kombinationerne

beregnet baggrund af den tidligere model og en model, hvor også kapitalpensioner er in-

kluderet. Ministeren bedes oplyse tallene opdelt efter umiddelbart provenu, efter tilbage-

løb men før adfærd, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.

Svar

Som led i 2009-skattereformen blev der fra 2011 indført en udligningsskat på store pensi-

onsudbetalinger. Udligningsskatten skal ses i lyset af, at 2009-skattereformens afskaffelse

af mellemskatten og reduktion af bundskattesatsen medførte en markant nedsættelse af

den højeste marginalskat, herunder også for udbetalinger af eksisterende opsparing, der

var fradraget med højere marginalskat. Reduktionen af marginalskatten var større end ud-

ligningsskatten og reducerede derved marginalskatten for store pensionsudbetalinger.

Udligningsskatten er midlertidig og opkræves fra 2011 til 2019. Fra 2011 til 2014 var sat-

sen på 6 pct. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 pct.-point årligt. Udlig-

ningsskatten er dermed helt bortfaldet i 2020. Udfasningsprofilen er fastsat under hensyn-

tagen til, at udligningsskatten så vidt muligt skal pålægges opsparing foretaget før 2009-

skattereformen og så vidt muligt ikke opsparing foretaget efter 2009-skattereformen. Ud-

betalinger fra kapitalpensioner blev ikke pålagt udligningsskat, da afgiftssatsen på 40 pct.

ved udbetaling ikke blev ændret i forbindelse med 2009-skattereformen.

I 2017 udgør udligningsskatten 2 pct. af pensionsudbetalinger, der overstiger 388.200 kr.

For ægtefæller er der overførselsret af en del af et eventuelt uudnyttet bundfradrag. Ud-

nytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan der overføres et beløb op til 129.500 kr.

af bundfradraget til den anden ægtefælle, svarende til ca. 1/3 af bundfradraget.

Det skønnes, at en permanent udligningsskattesats på 3 pct., en udligningsskattegrænse på

300.000 kr. og et maksimalt uudnyttet bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller på

100.000 kr. (1/3 af bundfradraget) vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 220

mio. kr. i 2018 og ca. 165 mio. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

I 2020, hvor udligningsskat-

ten ved gældende regler er udfaset, skønnes det umiddelbare merprovenu til ca. 320 mio.

kr. og ca. 245 mio. kr. efter tilbageløb.

En permanent udligningsskat på store pensionsudbetalinger øger den effektive beskatning

af pensionsopsparing. Det vil medføre porteføljeomlægninger fra pensionsordninger til fri

formue. I beregningerne ses der bort fra sådanne porteføljeomlægninger og mulige virk-

ninger på den samlede opsparing. Der ses også bort fra den fortsatte modning af pensi-

onssystemet, hvilket indebærer, at virkningen i 2020 også svarer til den varige virkning.

Provenuvirkningen af de øvrige kombinationer af sats og bundfradrag fremgår af

tabel 1.

Der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over adfærdsvirkningerne af en perma-

nent udligningsskat. Da Skattekommissionen i 2009 foreslog en permanent udligningsskat

Side 2 af 3

blev det lagt til grund, at arbejdsudbudseffekten ved udligningsskatten svarer ”til effekten

af en forøgelse af topskattesatsen for de berørte personer”. Da forslaget også berørte den

bestående pensionsformue anvendtes imidlertid ”en lidt lavere selvfinansieringsgrad”.

Anvendes på den baggrund en selvfinansieringsgrad på fx 25 pct. udgør merprovenuet ef-

ter tilbageløb og adfærd ca. 180 mio. kr. i varig virkning ved en permanent udligningsskat-

tesats på 3 pct. og en udligningsskattegrænse på 300.000 kr.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændringer af udligningsskatten

Mio. kr. (2017-niveau)

3 pct. og grænse 300.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

3 pct. og grænse 500.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

6 pct. og grænse 300.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

6 pct. og grænse 500.000 kr.

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

2018

2019

2020

Varig virkning

220

165

125

270

205

155

320

245

180

320

245

180

-30

-20

-15

540

410

305

595

450

335

645

485

365

645

485

365

145

110

145

110

Anm.: Det maksimalt uudnyttede bundfradrag til overførsel mellem ægtefæller udgør 1/3 af bundfradraget.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen pba.

Økonomisk Redegørelse,

august 2016.

Der spørges også til en model, hvor udbetalinger fra kapitalpensioner indgår i grundlaget

for udligningsskatten.

Med 2012-skattereformen blev fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapital-

pensioner afskaffet med virkning fra indkomståret 2013. Samtidig blev der i 2013 indført

adgang til at omlægge kapitalpension til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing mod

betaling af afgift. Ved alene at lade udbetalinger fra kapitalpensioner indgå i grundlaget

for udligningsskatten, må det forventes, at de berørte kapitalpensioner vil blive omlagt til

aldersopsparinger med henblik på at undgå udligningsskatten. De provenumæssige konse-

kvenser skønnes på den baggrund at være yderst begrænsede.

Regeringen kan ikke støtte forslaget om en permanent udligningsskat, der har negative

virkninger på pensionsopsparing og arbejdsudbud. Regeringen har tværtimod fokus på at

lette skatten på arbejde for alle. Det vil forbedre både vækst og beskæftigelse.

Side 3 af 3