SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af den såkaldte bondegårdsregel, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

22. maj 2017

J.nr. 2017 - 2946

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 211 - Forslag til ny ejendomsvurderingsloven.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 10. maj 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Rune Lund.

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af den såkaldte bondegårdsregel, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af den såkaldte bon-

degårdsregel. Ministeren bedes oplyse provenuet opdelt efter umiddelbart provenu, efter

tilbageløb men før adfærd, efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.

Svar

Det indgår i det brede forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem (V, S, DF, LA, RV og

K) fra november 2016, at den såkaldte bondegårdsregel videreføres:

”De nuværende vurde-

ringer efter den såkaldte bondegårdsregel videreføres. Det sker i form af statistisk baserede fremskrivnin-

ger af de eksisterende vurderinger. Fremskrivningerne fastsattes ved lov, og som følge af denne objektive

vurderingsmetode vil de statistiske beregninger ikke kunne påklages. Tilsvarende regler indføres for skov-

brug. Frem mod fremsættelse af et lovforslag skal den konkrete fremskrivningsmodel undersøges nærmere

og drøftes med aftalepartierne.

Bondegårdsreglen indebærer, at grundskyldsbetalingen for landbrugsjord er væsentligt la-

vere, end hvad de faktiske handelspriser på landbrugsjord umiddelbart ville tilsige. Formå-

let med at videreføre bondegårdsreglen er således at sikre tryghed om ejendomsskatten og

dermed produktionsomkostningerne for land- og skovbruget.

Siden starten af 1990’erne er der ikke systematisk blevet foretaget egentlige

vurderinger af

landbrugsjord. I stedet er de eksisterende grundvurderinger blevet fremskrevet på bag-

grund af en konservativ vurdering af udviklingen i jordpriserne. Bl.a. som konsekvens af

den anvendte fremskrivningsmetode udgør grundvurderingerne for landbrugsjord i dag

ca. 1/3 af de faktiske handelspriser.

Den langsommere udvikling i grundvurderingerne siden starten af 1990’erne har endvi-

dere medført en langsommere udvikling i grundskyldsbetalingerne for produktionsjord,

hvilket alt andet lige har øget afkastet pr. hektar produktionsjord efter grundskyld. Dette

har endvidere bidraget til at øge priserne på jord. Den langsommere udvikling i grund-

skyldsbetalingerne er således i dag ”kapitaliseret” i jordpriserne –

herunder de priser, som

nye landmænd har købt deres jord til.

Der er ikke foretaget nye konkrete vurderinger af de enkelte landbrugsejendomme. En

generel beregningsteknisk opjustering af vurderingerne til et niveau, der svarer til de fakti-

ske handelspriser, vil på sigt medføre et umiddelbart løft i grundskyldsprovenuet fra de

nuværende ca. 0,9 mia. kr. til ca. 3 mia. kr. (2017-niveau)

–

før effekten af faldende jord-

priser (og før tilbageløb), jf. nedenfor. Denne stigning vil blive indfaset over ca. 30 år, da

Grundskylden for produktionsjord beregnes ud fra gældende vurderinger og en kommunal promille, som ved lov er fast-

sat til at være 14,8 promillepoint lavere end den almindelige grundskyldspromille i den enkelte kommune, dog max 7,2 pro-

mille. Det indebærer, at den gennemsnitlige formelle grundskyldspromille for produktionsjord er ca. 6,5 sammenlignet med

en gennemsnitlig promille for almindelig grundskyld på ca. 26.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af den såkaldte bondegårdsregel, til skatteministeren

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om, hvad provenuet vil være ved en afskaffelse af den såkaldte bondegårdsregel, til skatteministeren

Tabel 1. Provenuvirkning af at ophæve bondegårdsreglen

Mia. kr. (2017-niveau)

Før tilbageløb

Umiddelbar virkning

Virkning efter kapitaliseringseffekter

Efter tilbageløb

Umiddelbar virkning

Virkning efter kapitaliseringseffekter

0,4

<0,4

0,9

0,7

0,6

1,0

<1,0

2,0

1,6

1,5

1,2

2017

2040

2060

Varig virkning

Anm. De skønnede kapitaliseringsef f ekter er f orbundet med v æsentlig usikkerhed. Da der er tale om øget beskatning f or

erhv erv , der reducerer grundlaget f or selskabsskat/virksomhedsskat, er der anv endt en tilbageløbsprocent på 55 pct.

Kilde: Egne beregninger.

Side 4 af 4