Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1727120_0001.png
27. f ebruar 2017
J.nr. 2017 - 657
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 181 af 17. januar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om, hvor ofte SKAT har bedt om en dommerkendelse for at kunne kontrollere for sort arbejde i private haver siden ikrafttrædelsen af Retssikkerhedspakke 1, til skatteministeren
1727120_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor ofte SKAT har bedt om en dommerkendelse for at
kunne kontrollere for sort arbejde i private haver siden ikrafttrædelsen af Retssikkerheds-
pakke 1?
Svar
Jeg gør venligst spørgeren opmærksom på, at SKAT efter gældende regler ikke har hjem-
mel til at indhente dommerkendelse, når SKAT skal anvende sine kontrolbeføjelser,
jf.
min besvarelse af SAU alm. del – spm. nr. 95 (2014-15 2. samling).
SKAT har derfor heller ikke
bedt om en dommerkendelse for at kunne kontrollere for sort arbejde i private haver si-
den ikrafttrædelsen af Retssikkerhedspakke I.
SKAT har i dag mulighed for at anmode politiet om at foretage ransagning på en bygge-
plads i en privat have, hvis der er tilstrækkelig mistanke om, at der foregår overtrædelser af
skatte- og afgiftslovgivningen. Det vil dog i praksis være hovedreglen, at SKAT ikke er i
besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne begrunde en mistanke.
Regeringen valgte i 2015 at ophæve SKATs mulighed for at kontrollere i private borgeres
haver, da det er et meget væsentligt indgreb i privatlivet, som der skal være særdeles
tungtvejende grunde til at gennemføre. Det var og er stadig min holdning, at borgerne
ikke uden egen skyld eller uden at kunne forhindre det skal tåle, at myndighederne træder
ind i privatsfæren.
Jeg har i forlængelse heraf fortsat ingen planer om, at SKAT skal have hjemmel til at ind-
hente en dommerkendelse til anvendelse ved SKATs myndighedsudøvelse,
jf. min besva-
relse af SAU alm. del – spm. nr. 96 (2014-15 2. samling).
Side 2 af 2