Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1760827_0001.png
23. maj 2017
J.nr. 2017-2548
Til Folketinget
Skatteudvalget
I forbindelse med indhentning af yderligere data om leasingbiler, hvor registreringsafgif-
ten betales efter reglerne om delvis forudbetalt afgift, er Skatteministeriet blevet opmærk-
som på, at en sætning i besvarelsen af alm. del spørgsmål 169 om hel eller delvis tilbage-
betaling af forholdsmæssigt betalt registreringsafgift fra indeværende samling beklageligvis
ikke er korrekt.
Det fremgår af svaret:
”SKAT oplyser, at de genberegninger vedrørende forholdsmæssig
registreringsafgift, som medfører nedsættelse af den oprindeligt beregnede afgift, overve-
jende skyldes afkortning af leasingperioden i indgåede kontrakter.” (Skatteministeriets
understregning).
Svaret giver dermed indtryk af, at en del af de 203 mio. kr., der tilbagebetaltes i 2016 ef-
ter genberegning af registreringsafgift, vedrører leasingkontrakter der er afkortet.
Dette er ikke korrekt. Det opgjorte beløb på 203 mio. kr. i 2016 vedrører alene afsluttede
leasingkontrakter, hvor der er sket genberegning og tilbagebetaling af afgift. Der sker en
lang række nedsættelser af den oprindeligt betalte afgift, fordi leasingperioderne afkortes i
forhold til de oprindeligt indgåede kontrakter. Dette indgår ikke i dette beløb.
Skatteministeriet gennemfører i de kommende måneder en analyse af området med hen-
blik på at vurdere, om reglerne er tilstrækkeligt robuste.
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen