Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1728696_0001.png
By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
6. oktober 2014
J.nr. 13-5764205
Til Folketinget – By- og Boligudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 11 af 13. november 2013 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Dohn (EL).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om at opdatere svar på BYB alm. del – spørgsmål 11 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren
1728696_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad de årlige offentlige udgifter/mindreindtægter er i årene 2010-
2014 til ejerboliger i form af tabte skatteindtægter dels pga. stop for stigninger i ejen-
domsværdiskatten og dels pga. en generel nedsat ejendomsværdiskat i forhold til den af
vismændene anbefalede korrekte ejendomsværdiskat (1,2 pct. jf. formandens udtalelse til
Børsen) samt til andelsboliger pga. fritagelse for ejendomsværdiskat?
Svar
I 2010 indbragte ejendomsværdiskatten et provenu på ca. 13,7 mia. kr. (2014-niveau).
Provenuet skønnes at udgøre ca. 13,3 mia. kr. i 2014 og ca. 13,0 mia. kr. i 2015,
jf. tabel 1.
I fravær af skattestoppet skønnes provenuet at ville have været ca. 5,1 mia. kr. større i
2010 målt i umiddelbar virkning og ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb. I 2015 skønnes pro-
venuet at ville blive ca. 8,0 mia. kr. større målt i umiddelbar virkning og ca. 6,1 mia. kr.
efter tilbageløb, hvis der ikke var skattestop.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af skattestop for ejerboliger
Mia. kr. (2014-niveau)
Provenu, gældende regler
Umiddelbart merprovenu i fravær af skattestop
Merprovenu efter tilbageløb i fravær af skattestop
2010
13,7
5,1
3,8
2011
13,6
6,8
5,1
2012
13,6
7,0
5,3
2013
13,5
7,0
5,3
2014
13,3
7,0
5,3
2015
13,0
8,0
6,1
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne beregninger på lovmodellen
Den i spørgsmålet nævnte sats på 1,2 pct. er udtryk for en såkaldt neutral ejendomsvær-
dibeskatning. Hermed menes, at ejendomsværdiskatten netop svarer til skatteværdien af
rentefradraget. Den nævnte sats er beregnet med udgangspunkt i skattereglerne for 2019,
hvor reduktionen af rentefradraget som led i
Forårspakke 2.0
er fuldt indfaset
1
. I årene
2010-2015 er rentefradragets skatteværdi større, hvilket tilsvarende fører til en højere
neutral sats for ejendomsværdibeskatningen. Således skulle satsen være 1,6 pct. i 2010,
faldende til 1,4 pct. i 2015,
jf. tabel 2.
Det skønnes, at merprovenuet ved en sådan hypotetisk beskatning i 2010 ville have været
ca. 15,2 mia. kr. (2014-niveau) målt i umiddelbar virkning og ca. 11,5 mia. kr. efter tilbage-
løb. I 2015 skønnes, at merprovenuet ville blive knap 20 mia. kr. målt i umiddelbar virk-
ning og knap 15 mia. kr. efter tilbageløb.
1
Med en nominel rentesats på 4,75 pct. og en skatteværdi af rentefradraget på ca. 25 pct. i 2019 bliver den neutrale sats
4,75 pct.*25 pct. = 1,2 pct. For renteudgifter under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) er fradragsretten fortsat ca. 33
pct., svarende til niveauet før
Forårspakke 2.0.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om at opdatere svar på BYB alm. del – spørgsmål 11 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren
1728696_0003.png
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved en neutral ejendomsværdiskat
Mia. kr. (2014-niveau)
Neutral sats (pct.)
Umiddelbart merprovenu ved neutral sats
Merprovenu efter tilbageløb ved neutral sats
2010
1,6
15,2
11,5
2011
1,6
18,9
14,3
2012
1,6
20,8
15,7
2013
1,5
20,3
15,4
2014
1,5
19,4
14,6
2015
1,4
19,7
14,8
Anm: Efter gældende regler er der en række nedslag ved beregningen af ejendomsværdiskat, fx et indkomstafhængigt
nedslag for folkepensionister samt en lavere sats i beregningen af ejendomsværdiskat, hvis ejerboligen er købt før 2. juli
1998. I beregningerne er det forudsat, at disse nedslag afskaffes ved beskatning med neutral sats. Beregningerne er
endvidere foretaget under forudsætning om fravær af skattestop. Der er forudsat en rente på 4,75 pct. i alle år.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen
Forhøjelser af boligbeskatningen vil i et vist omfang slå igennem i lavere boligpriser og
dermed lavere grundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld. Der er ikke taget hensyn
hertil i provenuberegningen, hvorfor virkningerne på ejendomsskatteindtægterne vil være
mindre, end de i tabellerne angivne. Der er heller ikke taget hensyn til, at øget ejendoms-
værdiskat i et vist omfang påvirker arbejdsudbuddet på samme måde som en punktafgift.
Det trækker yderligere i retning af at mindske merprovenuet ved en forhøjelse af ejen-
domsværdiskatten.
Andelsboliger er ikke omfattet af ejendomsværdiskat. Det skal ses i sammenhæng med, at
andelsboligforeningen som hovedregel ikke har fradrag for renteudgifter.
Et skøn over de provenumæssige konsekvenser af at pålægge andelshaverne at betale
ejendomsværdiskat af andelsværdien forudsætter statistiske og regnskabsmæssige oplys-
ninger om egenkapitalen i andelsboligforeningerne. Skatteministeriet er ikke i besiddelse
af sådanne oplysninger, og det er derfor ikke muligt at udarbejde et underbygget skøn
over værdien af skattefritagelsen.
Side 3 af 3