SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om at opdatere svar på BYB alm. del – spørgsmål 11 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

By- og Boligudvalget 2013-14

BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11

Offentligt

6. oktober 2014

J.nr. 13-5764205

Til Folketinget – By- og Boligudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 11 af 13. november 2013 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Dohn (EL).

Benny Engelbrecht

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om at opdatere svar på BYB alm. del – spørgsmål 11 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad de årlige offentlige udgifter/mindreindtægter er i årene 2010-

2014 til ejerboliger i form af tabte skatteindtægter dels pga. stop for stigninger i ejen-

domsværdiskatten og dels pga. en generel nedsat ejendomsværdiskat i forhold til den af

vismændene anbefalede korrekte ejendomsværdiskat (1,2 pct. jf. formandens udtalelse til

Børsen) samt til andelsboliger pga. fritagelse for ejendomsværdiskat?

Svar

I 2010 indbragte ejendomsværdiskatten et provenu på ca. 13,7 mia. kr. (2014-niveau).

Provenuet skønnes at udgøre ca. 13,3 mia. kr. i 2014 og ca. 13,0 mia. kr. i 2015,

jf. tabel 1.

I fravær af skattestoppet skønnes provenuet at ville have været ca. 5,1 mia. kr. større i

2010 målt i umiddelbar virkning og ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb. I 2015 skønnes pro-

venuet at ville blive ca. 8,0 mia. kr. større målt i umiddelbar virkning og ca. 6,1 mia. kr.

efter tilbageløb, hvis der ikke var skattestop.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af skattestop for ejerboliger

Mia. kr. (2014-niveau)

Provenu, gældende regler

Umiddelbart merprovenu i fravær af skattestop

Merprovenu efter tilbageløb i fravær af skattestop

2010

13,7

5,1

3,8

2011

13,6

6,8

5,1

2012

13,6

7,0

5,3

2013

13,5

7,0

5,3

2014

13,3

7,0

5,3

2015

13,0

8,0

6,1

Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2014, samt egne beregninger på lovmodellen

Den i spørgsmålet nævnte sats på 1,2 pct. er udtryk for en såkaldt neutral ejendomsvær-

dibeskatning. Hermed menes, at ejendomsværdiskatten netop svarer til skatteværdien af

rentefradraget. Den nævnte sats er beregnet med udgangspunkt i skattereglerne for 2019,

hvor reduktionen af rentefradraget som led i

Forårspakke 2.0

er fuldt indfaset

. I årene

2010-2015 er rentefradragets skatteværdi større, hvilket tilsvarende fører til en højere

neutral sats for ejendomsværdibeskatningen. Således skulle satsen være 1,6 pct. i 2010,

faldende til 1,4 pct. i 2015,

jf. tabel 2.

Det skønnes, at merprovenuet ved en sådan hypotetisk beskatning i 2010 ville have været

ca. 15,2 mia. kr. (2014-niveau) målt i umiddelbar virkning og ca. 11,5 mia. kr. efter tilbage-

løb. I 2015 skønnes, at merprovenuet ville blive knap 20 mia. kr. målt i umiddelbar virk-

ning og knap 15 mia. kr. efter tilbageløb.

Med en nominel rentesats på 4,75 pct. og en skatteværdi af rentefradraget på ca. 25 pct. i 2019 bliver den neutrale sats

4,75 pct.*25 pct. = 1,2 pct. For renteudgifter under 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) er fradragsretten fortsat ca. 33

pct., svarende til niveauet før

Forårspakke 2.0.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om at opdatere svar på BYB alm. del – spørgsmål 11 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved en neutral ejendomsværdiskat

Mia. kr. (2014-niveau)

Neutral sats (pct.)

Umiddelbart merprovenu ved neutral sats

Merprovenu efter tilbageløb ved neutral sats

2010

1,6

15,2

11,5

2011

1,6

18,9

14,3

2012

1,6

20,8

15,7

2013

1,5

20,3

15,4

2014

1,5

19,4

14,6

2015

1,4

19,7

14,8

Anm: Efter gældende regler er der en række nedslag ved beregningen af ejendomsværdiskat, fx et indkomstafhængigt

nedslag for folkepensionister samt en lavere sats i beregningen af ejendomsværdiskat, hvis ejerboligen er købt før 2. juli

1998. I beregningerne er det forudsat, at disse nedslag afskaffes ved beskatning med neutral sats. Beregningerne er

endvidere foretaget under forudsætning om fravær af skattestop. Der er forudsat en rente på 4,75 pct. i alle år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

Forhøjelser af boligbeskatningen vil i et vist omfang slå igennem i lavere boligpriser og

dermed lavere grundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld. Der er ikke taget hensyn

hertil i provenuberegningen, hvorfor virkningerne på ejendomsskatteindtægterne vil være

mindre, end de i tabellerne angivne. Der er heller ikke taget hensyn til, at øget ejendoms-

værdiskat i et vist omfang påvirker arbejdsudbuddet på samme måde som en punktafgift.

Det trækker yderligere i retning af at mindske merprovenuet ved en forhøjelse af ejen-

domsværdiskatten.

Andelsboliger er ikke omfattet af ejendomsværdiskat. Det skal ses i sammenhæng med, at

andelsboligforeningen som hovedregel ikke har fradrag for renteudgifter.

Et skøn over de provenumæssige konsekvenser af at pålægge andelshaverne at betale

ejendomsværdiskat af andelsværdien forudsætter statistiske og regnskabsmæssige oplys-

ninger om egenkapitalen i andelsboligforeningerne. Skatteministeriet er ikke i besiddelse

af sådanne oplysninger, og det er derfor ikke muligt at udarbejde et underbygget skøn

over værdien af skattefritagelsen.

Side 3 af 3