Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1747558_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 533
Offentligt
13. september 2016
J.nr. 16-0831123
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 533 af 24. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747558_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU (folketingsåret 2014-15, 1.
samling) alm. del
–
spørgsmål 320. Ministeren bedes i sit svar samtidig oplyse provenuet
(nominelt og 17-pl) i hvert af årene 2017-2025.
Svar
I svaret på alm. del spørgsmål 320 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) blev der skønnet
over de provenumæssige og fordelingsmæssige konsekvenser af en formueskattegrænse
på henholdsvis 3,0 mio. kr. og 3,54 mio. kr. (2015-niveau) og ved en skattesats på hen-
holdsvis 0,7 pct. og 1,0 pct.
Grænsen på 3,54 mio. kr. i 2015-niveau var en opregulering af formueskattegrænsen i
1996 på 2,4 mio. kr. og svarer til en grænse på 3,79 mio. kr. i 2017-niveau.
Ved en sats på 0,7 pct. og en formueskattegrænse på 3,79 mio. kr., skønnes ca. 19.600
personer at skulle betale samlet ca. 1,8 mia. kr. (2017-niveau) i formueskat. Efter tilbage-
løb og adfærd skønnes et merprovenu på ca. 1,0 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabellen viser endvi-
dere konsekvenserne af andre kombinationer af skattesatser og beløbsgrænser for en
formueskat.
En formueskat må som udgangspunkt forventes at virke omtrent på samme måde som en
forhøjelse af beskatningen af kapitalindkomst og medføre en række afledte virkninger på
bl.a. opsparingsniveauet og porteføljesammensætningen. Det er beregningsteknisk forud-
sat, at adfærd vil reducere merprovenuet efter tilbageløb med ca. 25 pct.
I formueskattegrundlaget er beregningsteknisk medtaget indestående i banker, kursværdi-
en af aktier og investeringsforeningspapirer ifølge bankernes indberetning
1
, obligationer
samt pantebreve i depot fratrukket bankgæld.
De angivne skøn over de provenumæssige konsekvenser er en opjustering af skønnene i
svaret på spørgsmål 320. Opjusteringen kan alt overvejende henføres til, at data indehol-
der en forøgelse af værdien af aktier og investeringsforeningspapirer, som indgår i for-
mueskattegrundlaget. I svaret på spørgsmål 320 blev anvendt data fra 2011, mens bereg-
ningerne nedenfor er baseret på data fra 2014.
1
Omfatter som udgangspunkt ikke unoterede aktier.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747558_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en formueskat ved forskellige satser og beløbsgrænser
Årets niveau
Sats (pct.)
Grænse (mio. kr.)
0,7
3,79
0,7
3,0
1,0
3,79
1,0
3,0
0,7
3,79
2017-niveau
0,7
3,0
1,0
3,79
1,0
3,0
Antal formueskatteydere (1.000)
19,6
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
1: Forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2017.
25,9
2,1
2,1
2,2
2,3
2,4
2,5
2,6
2,7
2,8
1,2
1,2
1,3
1,3
1,4
1,4
1,5
1,6
1,6
19,6
2,6
2,7
2,8
2,9
3,1
3,2
3,3
3,4
3,5
1,5
1,6
1,6
1,7
1,8
1,8
1,9
2,0
2,0
25,9
2,9
3,1
3,2
3,3
3,5
3,6
3,7
3,9
4,0
1,7
1,8
1,8
1,9
2,0
2,1
2,1
2,2
2,3
19,6
1,8
1,8
1,8
1,8
1,8
1,8
1,8
1,8
1,8
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
25,9
2,1
2,1
2,1
2,1
2,1
2,1
2,1
2,1
2,1
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
1,2
19,6
2,6
2,6
2,6
2,6
2,6
2,6
2,6
2,6
2,6
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
25,9
2,9
2,9
2,9
2,9
2,9
2,9
2,9
2,9
2,9
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
Umiddelbar provenuvirkning (mia. kr.)
1,8
1,9
2,0
2,1
2,1
2,2
2,3
2,4
2,5
1,0
1,1
1,1
1,2
1,2
1,3
1,3
1,4
1,4
Provenu efter tilbageløb og adfærd (mia. kr.)
1
Side 3 af 3