Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1747557_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532
Offentligt
29. september 2016
J.nr. 16-0820137
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 532 af 24. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747557_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU (folketingsåret 2014-15, 1.
samling) alm. del
–
spørgsmål 323. Ministeren bedes i sit svar samtidig oplyse provenuet
(nominelt og 17-pl) i hvert af årene 2017-2025.
Svar
I svaret på SAU (folketingsåret 2014-15, 1. samling) alm. del
–
spørgsmål 323 blev der
skønnet
over de provenumæssige konsekvenser af at indføre en hypotetisk ”millionærskat”
på hhv. 1, 5 og 10 pct. af indkomster over 1 mio. kr. Beregningerne blev foretaget med
udgangspunkt i tre forskellige indkomstgrundlag:
(a) Personlig indkomst
(b) Personlig indkomst inkl. positiv nettokapitalindkomst
(c) Personlig indkomst, hvor positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst er indregnet
med en ensartet beskatning for arbejdsindkomst
Indførelsen af en hypotetisk millionærskat antages at være uafhængig af det skrå skatteloft
for personlig indkomst og vil derfor indebære en stigning i marginalskatten svarende til
satsen på millionærskatten efter arbejdsmarkedsbidrag, når indkomstgrundlaget overstiger
1 mio. kr.
1
Inkluderes positiv nettokapitalindkomst (efter fradrag for ægtefælles eventuelle negative
nettokapitalindkomst) i indkomstgrundlaget for den hypotetiske millionærskat
–
jf. ind-
komstgrundlag (b)
–
antages det, at den samlede positive nettokapitalindkomst for ægtefæl-
ler indgår i indkomstgrundlaget hos den ægtefælle, der har den højeste personlige ind-
komst. For den anden ægtefælle er indkomstgrundlaget derfor den personlige indkomst.
Hvis positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst hypotetisk blev beskattet på lige fod
med arbejdsindkomst
–
jf. indkomstgrundlag (c)
–
ville det indebære en sammenlægning af
aktie- og kapitalindkomst, og en sådan omlægning af personskattesystemet ville i givet
fald isoleret set medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 6,7 mia. kr. i 2025 (2017-ni-
veau) og ca. 3,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. svar på SAU (folketingsåret 2015-16)
alm. del
–
spørgsmål 530.
I beregninger med indkomstgrundlag (c) indgår dog alene effekten af at indføre en millio-
nærskat, givet at der
som udgangspunkt
eksisterede et sådant hypotetisk skattesystem. Det
antages, at den samlede positive nettokapitalindkomst og aktieindkomst indgår i ind-
komstgrundlaget hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
I tabel 1
nedenfor vises de umiddelbare provenuvirkninger samt virkningerne efter tilbage-
løb og adfærd af at indføre en hypotetisk millionærskat på hhv. 1, 5 og 10 pct. opgjort i
1
Indkomstgrundlaget for millionærskatten er den personlige indkomst, og derfor beregnes stigningen i marginalskatten
efter AM-bidrag: sats · (1
–
0,08). Dvs. at indførelsen af en millionærskat på fx 10 pct. vil medføre en stigning i marginal-
skatten på 9,2 pct.-point (10 pct.-point · 0,92 = 9,2 pct.-point).
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747557_0003.png
2017-niveau for hvert af de tre omtalte indkomstgrundlag. I
tabel 2
er vist de tilsvarende
virkninger opgjort i årets niveau.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en indførelse af en millionærskat i 2017-niveau
(b)
(c)
Personlig indkomst inkl.
Personlig indkomst, hvor
positiv nettokapitalind-
kapitalindkomst beskattes
komst
som arbejdsindkomst
Efter tilba-
Efter tilba-
Umiddelbar geløb og
Umiddelbar geløb og
virkning
adfærd
1
virkning
adfærd
1
Mia. kr.,
2017-niveau
(a)
Personlig indkomst
Efter tilba-
Umiddelbar geløb og
virkning
adfærd
Sats for millionærskat: 1 pct.
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
0,3
Sats for millionærskat: 5 pct.
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
1,5
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
1,6
1,6
1,6
1,6
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
0,9
0,9
0,9
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
2,6
2,6
2,6
2,6
2,7
2,7
2,7
2,7
2,7
1,5
1,5
1,5
1,5
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
Sats for millionærskat: 10 pct.
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
3,1
3,1
3,1
3,1
3,1
3,1
3,1
3,1
3,1
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
1,7
3,2
3,1
3,2
3,3
3,3
3,4
3,4
3,4
3,4
1,8
1,8
1,8
1,8
1,9
1,9
1,9
1,9
1,9
5,2
5,1
5,2
5,3
5,3
5,3
5,3
5,3
5,3
2,9
2,9
2,9
2,9
3,0
3,0
3,0
3,0
3,0
1) Det er beregningsteknisk antaget, at den øgede marginalbeskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst har
samme selvfinansieringsgrad som for personlig indkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på 2013- og 2014-data fremskrevet til 2017 i overensstemmelse med forudsætningerne i Øko-
nomisk Redegørelse, august 2016.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747557_0004.png
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en indførelse af en millionærskat i årets niveau
(b)
(c)
Personlig indkomst inkl. Personlig indkomst, hvor
(a)
positiv nettokapitalind- kapitalindkomst beskattes
Personlig indkomst
komst
som arbejdsindkomst
Efter tilba-
Efter tilba-
Efter tilba-
Umiddelbar geløb og
Umiddelbar geløb og
Umiddelbar geløb og
virkning
adfærd
virkning
adfærd
1
virkning
adfærd
1
Sats for millionærskat: 1 pct.
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
0,3
0,3
0,3
0,3
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
0,3
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,5
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
0,3
0,3
0,5
0,5
0,6
0,6
0,6
0,6
0,7
0,7
0,7
0,3
0,3
0,3
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
Mia. kr.,
årets niveau
Sats for millionærskat: 5 pct.
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
1,5
1,6
1,6
1,7
1,8
1,8
1,9
2,0
2,0
0,9
0,9
1,0
1,0
1,0
1,1
1,1
1,2
1,2
1,6
1,6
1,7
1,9
1,9
2,0
2,1
2,2
2,3
0,9
1,0
1,0
1,1
1,1
1,2
1,2
1,3
1,3
2,6
2,7
2,8
3,0
3,1
3,2
3,3
3,4
3,6
1,5
1,6
1,6
1,7
1,8
1,9
1,9
2,0
2,1
Sats for millionærskat: 10 pct.
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
3,1
3,2
3,3
3,4
3,6
3,7
3,8
3,9
4,1
1,7
1,8
1,8
1,9
2,0
2,1
2,1
2,2
2,3
3,2
3,3
3,5
3,7
3,9
4,1
4,2
4,4
4,5
1,8
1,8
1,9
2,1
2,2
2,3
2,4
2,4
2,5
5,2
5,3
5,6
5,9
6,2
6,5
6,7
6,9
7,1
2,9
3,0
3,1
3,3
3,4
3,6
3,7
3,8
4,0
Anm.: Der er anvendt en BNP-deflator
konsistent med grundforløbet i ”DK2025 – Et stærkere Danmark” til at beregne
pro-
venuvirkninger i årets niveau.
1) Det er beregningsteknisk antaget, at den øgede marginalbeskatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst har
samme selvfinansieringsgrad som for personlig indkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på 2013- og 2014-data fremskrevet til 2017 i overensstemmelse med forudsætningerne i Øko-
nomisk Redegørelse, august 2016.
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747557_0005.png
Indførelsen af en hypotetisk millionærskat vil øge marginalskatten for personer med ind-
komst over 1 mio. kr. af indkomstgrundlaget og vil derfor føre til en reduktion af arbejds-
udbuddet via den såkaldte
timeeffekt.
Det bemærkes, at en reduktion af arbejdsudbuddet
–
isoleret set
–
skønnes at svække de offentlige finanser. Derimod vil der ikke være tale om
nogen nævneværdig effekt på arbejdsudbuddet via
deltagelseseffekten.
Det bemærkes, at skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er forbundet med større usikker-
hed end ved fx en lempelse af den nuværende topskattesats,
jf. SAU (folketingsåret 2015-16,
1. samling) alm. del
–
spørgsmål 162.
Det må desuden forventes, at øget kapital- og aktieindkomstbeskatning vil have en række
afledte effekter på opsparing og porteføljesammensætning. Herudover kan der fore-
komme andre afledte effekter, der særligt vedrører skatter målrettet personer med høje
indkomster, som fx en udvandringseffekt. Der er set bort fra disse afledte effekter i sva-
ret.
Side 5 af 5