SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

25. april 2017

J.nr. 2017 - 709

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 156 af 5. januar 2017 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på SAU alm.

–

spørgsmål 530-539 (2015-16)

oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel

indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren

oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar.

Svarene på SAU 530-539 indeholder provenuskøn for årene 2017-2025 af en række mu-

lige skatteomlægninger. De ønskede supplerende fordelingsberegninger nedenfor tager i

det omfang det er muligt udgangspunkt i disse skøn. Med mindre andet er angivet, tager

fordelingsberegningerne udgangspunkt i skønnene for 2025 i 2017-niveau. Der er endvi-

dere angivet ændringen i Gini-koefficienten ved de forskellige omlægninger. Til sammen-

ligning er seneste officielle skøn for Gini-koefficienten 26,6.

Ad SAU 530

Svaret på SAU 530 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at beskatte kapitalindkomst inkl. aktieindkomst som arbejdsindkomst, uden at der også

gives fuldt fradrag for negativ nettokapitalindkomst. Det blev skønnet, at en sådan om-

lægning vil medføre et merprovenu på ca. 6,7 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,8

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Ud af det umiddelbare merprovenu på ca. 6,7 mia. kr. kan kun en meget begrænset del

henføres til første indkomstdecil, mens ca. 5,5 mia. kr. (83 pct.), kan henføres til tiende

indkomstdecil,

jf. tabel 1.

I gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 1.530 kr.,

svarende til 0,6 pct. af den disponible indkomst. Personer i første indkomstdecil vil i gen-

nemsnit få en beskeden forøgelse af rådighedsbeløbet på ca. 50 kr., svarende til 0,1 pct. af

den disponible indkomst, mens personer i tiende indkomstdecil vil få reduceret rådig-

hedsbeløbet med knap 12.000 kr., svarende til 2,3 pct.

Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,39.

Tabel 1. Fordelingsvirkninger af at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

0,0

0,1

0,0

-80

-0,1

0,1

-130

-0,1

0,1

-170

-0,1

0,1

-240

-0,1

0,1

-260

-0,1

0,2

-370

-0,1

0,2

0,4

5,5

6,7

100

-540 -930 -11.880 -1.530

-0,2 -0,3

-2,3

-0,6

Anm.: Alle f amilier er inddelt i indkomstdeciler ef ter deres ækv iv alerede disponible indkomst. Ved ækv iv alering opgøres

indkomsten på f amilieniv eau og korrigeres f or stordrif tsfordele v ed at v ære f lere i en f amilie, hv oref ter alle i f amilien til deles

samme andel af den korrigerede f amilieindkomst. Dermed bliv er det muligt at sammenligne disponible indkomster f or f ami-

lier med f orskellig størrelse.

1: Ikke-ækv iv alerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn ov er 18 år, er ikke medtaget i beregningen.

Side 2 af 10

Kilde: Lov modelberegninger på basis af en stikprøv e på 3,3 pct. af bef olkningen. 2014-data f remskrev et til 2017 i ov erens-

stemmelse med f orudsætningerne i Økonomiske Redegørelse, august 2016.

Ad SAU 531

Svaret på SAU 531 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at beskatte aktieindkomst som arbejdsindkomst, uden at der også gives fuldt fradrag for

negativ aktieindkomst. Det blev skønnet, at en sådan omlægning vil medføre et merpro-

venu på ca. 7,6 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 4,3 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd.

Ud af det umiddelbare merprovenu på ca. 7,6 mia. kr. kan ca. 0,2 mia. kr. (2 pct.) henfø-

res til først indkomstdecil, mens ca. 5,7 mia. kr. (75 pct.), kan henføres til tiende ind-

komstdecil,

jf. tabel 2.

I gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 1.760 kr.,

svarende til 0,7 pct. af den disponible indkomst. Personer i første indkomstdecil vil i gen-

nemsnit få en reduktion af rådighedsbeløbet på ca. 410 kr., svarende til 0,5 pct. af den di-

sponible indkomst, mens personer i tiende indkomstdecil vil få reduceret rådighedsbelø-

bet med godt 12.300 kr., svarende til 2,3 pct.

Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,30.

Tabel 2. Fordelingsvirkninger af at beskatte aktieindkomst som arbejdsindkomst (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

0,2

-410

-0,5

0,1

-170

-0,1

0,1

-230

-0,1

0,1

0,2

-360

-0,2

0,2

-590

-0,2

0,4

0,6

5,7

7,6

100

-260 -320

-0,1

-840 -1.320 -12.330 -1.760

-0,3

-0,5

-2,3

-0,7

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

Ad SAU 532

Svaret på SAU 532 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at indføre en hypotetisk ”millionærskat” på hhv. 1, 5 og 10 pct. af indkomster over 1 mio.

kr. Den hypotetiske millionærskat beregnedes med udgangspunkt i tre forskellige ind-

komstgrundlag:

a) Personlig indkomst

b) Personlig indkomst inkl. positiv nettokapitalindkomst

c) Personlig indkomst, hvor kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst

a. Millionærskat baseret på personlig indkomst

Det blev i SAU 532 skønnet, at en millionærskat på 10 pct. af den personlig indkomst

over 1 mio. kr. vil medføre et merprovenu på ca. 3,1 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca.

1,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Side 3 af 10

Praktisk taget hele det umiddelbare merprovenu kan henføres til tiende indkomstdecil. I

gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 700 kr., svarende til 0,3 pct. af den

disponible indkomst. Personer i tiende indkomstdecil vil få reduceret rådighedsbeløbet

med knap 6.500 kr., svarende til 1,4 pct.,

jf. tabel 3a.

Tabellen viser de tilsvarende konse-

kvenser ved satser for millionærskatten på 1 pct. og 5 pct. Ændringerne er proportionale

med en ændring på 10 pct.

Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,02 ved en sats på 1 pct., med 0,11

ved en sats på 5 pct. og med 0,22 ved en sats på 10 pct.

Tabel 3a. Fordelingsvirkninger af en millionærskat baseret på personlig indkomst (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Sats på 1 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Sats på 5 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Sats på 10 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

0,0

-10

0,0

0,3

-650

-0,1

0,3

100

-70

0,0

-10

0,0

1,5

100

-350

-0,2

-30 -3.230

0,0

-0,7

0,0

-10

0,0

-10

0,0

-10

0,0

3,0

3,1

100

-700

-0,3

-60 -6.460

0,0

-1,4

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

b. Millionærskat baseret på personlig indkomst inkl. positiv nettokapitalindkomst

I svaret på SAU 532 blev det endvidere skønnet, at en millionærskat på 10 pct. af den

personlig indkomst inkl. positiv nettokapitalindkomst over 1 mio. kr. vil medføre et mer-

provenu på ca. 3,4 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1,9 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd.

Praktisk taget hele det umiddelbare merprovenu kan henføres til tiende indkomstdecil. I

gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 770 kr., svarende til 0,3 pct. af den

disponible indkomst. Personer i tiende indkomstdecil vil få reduceret rådighedsbeløbet

med ca. 7.150 kr., svarende til 1,5 pct.,

jf. tabel 3b.

Tabellen viser de tilsvarende konsekven-

ser ved satser for millionærskatten på 1 pct. og 5 pct. Ændringerne er proportionale med

en ændring på 10 pct.

Side 4 af 10

Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,03 ved en sats på 1 pct., med 0,13

ved en sats på 5 pct. og med 0,27 ved en sats på 10 pct.

Tabel 3b. Fordelingsvirkninger af en millionærskat baseret på personlig indkomst inkl. positiv netto-

kapitalindkomst (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Sats på 1 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Sats på 5 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Sats på 10 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

0,0

-10

0,0

0,3

-720

-0,2

0,3

100

-80

0,0

-10

0,0

-10

0,0

1,7

100

-390

-0,2

-30 -3.570

0,0

-0,8

0,0

-20

0,0

-10

0,0

-10

0,0

-20

0,0

-10

0,0

3,3

3,4

100

-770

-0,3

-60 -7.150

0,0

-1,5

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

c. Millionærskat baseret på personlig indkomst, hvor kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst

I svaret på SAU 532 blev der endvidere skønnet over konsekvenserne af at indføre en

millionærskat, givet at positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som ar-

bejdsindkomst. Det blev skønnet, at en millionærskat på 10 pct. vil medføre et merpro-

venu på ca. 5,3 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,0 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd.

Praktisk taget hele det umiddelbare merprovenu kan henføres til tiende indkomstdecil. I

gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 1.220 kr., svarende til 0,5 pct. af den

disponible indkomst. Personer i tiende indkomstdecil vil få reduceret rådighedsbeløbet

med godt 11.300 kr., svarende til 2,3 pct.,

jf. tabel 3c.

Tabellen viser de tilsvarende konse-

kvenser ved satser for millionærskatten på 1 pct. og 5 pct. Ændringerne er proportionale

med en ændring på 10 pct.

Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,04 ved en sats på 1 pct., med 0,19

ved en sats på 5 pct. og med 0,40 ved en sats på 10 pct.

Side 5 af 10

Tabel 3c. Fordelingsvirkninger af en millionærskat baseret på personlig indkomst, hvor kapitalind-

komst beskattes som arbejdsindkomst (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Sats på 1 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Sats på 5 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Sats på 10 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

0,0

0,5

100

-120

-0,1

-10 -1.130

0,0

-0,2

0,0

-10

0,0

2,6

2,7

100

-610

-0,3

-30 -5.670

0,0

-1,2

0,0

-10

0,0

-10

0,0

-0,1

0,0

-20

0,0

-10

0,0

5,3

100

-60 -11.340 -1.220

0,0

-2,3

-0,5

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

Ad SAU 533

Svaret på SAU 533 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

en formueskattegrænse på henholdsvis 3,0 mio. kr. og 3,79 mio. kr. (2017-niveau) og ved

en sats på henholdsvis 0,7 pct. og 1,0 pct.

Det blev bl.a. skønnet, at en formueskat beregnet med en sats på 0,7 pct. og en formues-

kattegrænse på 3,79 mio. kr. vil medføre et merprovenu på ca. 1,8 mia. kr. (2017-niveau) i

umiddelbar virkning og ca. 1,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Næsten hele det umiddelbare merprovenu på ca. 1,8 mia. kr. kan henføres til tiende ind-

komstdecil. I gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 430 kr., svarende til

0,2 pct. af den disponible indkomst. Personer i første indkomstdecil vil i gennemsnit få en

reduktion af rådighedsbeløbet på ca. 90 kr., svarende til 0,2 pct. af den disponible ind-

komst, mens personer i tiende indkomstdecil vil få reduceret rådighedsbeløbet med knap

3.600 kr., svarende til 0,7 pct.,

jf. tabel 4.

Tabellen viser endvidere konsekvenserne ved an-

dre kombinationer af formueskattegrænse og formueskattesats.

Ved en formueskattesats på 0,7 pct. skønnes Gini-koefficienten at blive reduceret med

0,09 ved en grænse på 3,79 mio. kr. og med 0,10 ved en grænse på 3,0 mio. kr. Ved en

Side 6 af 10

formueskattesats på 1,0 pct. skønnes Gini-koefficienten at blive reduceret med 0,12 ved

en grænse på 3,79 mio. kr. og med 0,13 ved en grænse på 3,0 mio. kr.

Tabel 4. Fordelingsvirkninger af en formueskat (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Alle

Form ueskattegrænse på 3,79 m io. kr., sats på 0,7 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

0,0

-90

-0,2

0,0

-10

0,0

-10

0,0

-20

0,0

-30

0,0

-30

0,0

-50

0,0

-70

0,0

0,1

1,7

1,8

100

-430

-0,2

-150 -3.590

0,0

-0,7

Form ueskattegrænse på 3,0 m io. kr., sats på 0,7 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

0,0

-100

-0,2

0,0

-20

0,0

-20

0,0

-30

0,0

-40

0,0

-50

0,0

-80

0,0

-100

0,0

0,1

1,8

2,1

100

-480

-0,2

-210 -3.940

-0,1

-0,7

Form ueskattegrænse på 3,79 m io. kr., sats på 1,0 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

0,1

-130

-0,2

0,0

-10

0,0

-20

0,0

-30

0,0

-40

0,0

-40

0,0

-80

0,0

-100

0,0

0,1

2,4

2,6

100

-610

-0,2

-210 -5.120

-0,1

-1,0

Form ueskattegrænse på 3,0 m io. kr., sats på 1,0 pct.

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

0,1

-140

-0,3

0,0

-20

0,0

-30

0,0

-40

0,0

-60

0,0

-60

0,0

-120

0,0

0,1

-150

0,0

0,1

2,6

3,0

100

-690

-0,3

-310 -5.630

-0,1

-1,1

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

Ad SAU 534

Svaret på SAU 534 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at forhøje boafgiften. Det er skifteretterne under Domstolsstyrelsen, der beregner og op-

kræver boafgifterne. Oplysninger om grundlaget for boafgiften foreligger imidlertid ikke

samlet eller digitalt, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at indhente statistiske oplys-

ninger om arveladers eller arvemodtagers indkomstforhold, der gør det muligt at udar-

bejde et underbygget skøn over de fordelingsmæssige konsekvenser.

En forhøjelse af boafgiften skønnes imidlertid at reducere forskellene i formue og ind-

komst, idet især rige boer og store efterladte formuer vil blive berørt af forhøjelsen. For-

højelsen vil dog ikke umiddelbart medføre ændringer i den målte Gini-koefficient, da arv

ikke indgår i opgørelsen heraf.

Ad SAU 535

Side 7 af 10

Svaret på SAU 535 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at skærpe beskatningen af fonde på forskellige måder. Der foreligger imidlertid ikke data,

der gør det muligt med et underbygget skøn over de fordelingsmæssige konsekvenser af

at ændre i beskatningen af fonde.

Ad SAU 536

Svaret på SAU 536 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at ophæve fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i grundlaget for topskat, således at

der alene gives fradrag i grundlagene for de proportionale skatter, dvs. kommune- og kir-

keskat, sundhedsbidrag samt bundskat. Det blev skønnet, at en sådan omlægning vil med-

føre et merprovenu på ca. 4,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 2,0 mia. kr. efter tilba-

geløb og adfærd.

Ud af det umiddelbare merprovenu på ca. 4,5 mia. kr. kan ca. 2,5 mia. kr. (55 pct.) henfø-

res til tiende indkomstdecil. I gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 1.040

kr., svarende til 0,4 pct. af den disponible indkomst. Personer i første indkomstdecil vil

knapt blive berørt af omlægningen, mens personer i tiende indkomstdecil vil få reduceret

rådighedsbeløbet med ca. 5.350 kr., svarende til 1,1 pct.,

jf. tabel 5.

Gini-koefficienten skønnes at blive reduceret med 0,20.

Tabel 5. Fordelingsvirkninger af at ophæve fradragsretten for AM-bidraget i grundlaget for topskat

(2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Alle

0,0

-10

0,0

-20

0,0

-40

0,0

0,1

0,2

-380

-0,2

0,3

0,5

0,9

2,5

4,5

100

-80 -180

-0,1

-730 -1.170 -2.130 -5.350 -1.040

-0,3

-0,4

-0,7

-1,1

-0,4

Ændring, pct.

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

Ad SAU 537

Svaret på SAU 537 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at forhøje selskabsskattesatsen til 30 pct. Det blev skønnet, at en sådan omlægning vil

medføre et merprovenu på ca. 19,0 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 8,5 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd.

En ændring af selskabsskattesatsen indgår ikke umiddelbart i de opgjorte indkomstfor-

skelle, da den ikke har direkte virkning for husholdningernes disponible indkomster. Det

må imidlertid under normale konkurrencevilkår forventes, at ændringer i erhvervsbeskat-

ningen helt eller delvist overvæltes i lønningerne. Det påvirker indkomsterne blandt hele

befolkningen, fordi reguleringen af de offentlig lønninger og indkomstoverførsler sker i

Side 8 af 10

takt med lønudviklingen. Dermed indebærer den højere erhvervsbelastning en indkomst-

reduktion for hele befolkningen, som beregningsteknisk kan antages stort set at svare til

en proportional reduktion af den disponible indkomst.

Med udgangspunkt heri kan ca. 0,8 mia. kr. (4 pct.) af de 19,0 mia. kr. henføres til første

indkomstdecil, mens 4,1 mia. kr. (21 pct.) kan henføres til tiende indkomstdecil. I gen-

nemsnit vil rådighedsbeløbet blive reduceret med 4.260 kr., svarende til 1,8 pct. af den di-

sponible indkomst,

jf. tabel 6.

Gini-koefficienten ændres ikke.

Tabel 6. Fordelingsvirkninger af at forhøje selskabsskattesatsen til 30 pct. (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

0,8

1,2

1,4

1,5

1,6

1,8

2,0

2,2

2,5

4,1

19,0

100

-1.630 -2.640 -2.990 -3.390 -3.810 -4.170 -4.570 -5.010 -5.610 -8.640 -4.260

-1,8

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

Ad SAU 538

Svaret på SAU 538 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

at reducere selskabsskattesatsen fra 25 til 22 pct. som led i

Aftale om en vækstplan

af 24.

april 2013, jf. lovforslag L 218 (folketingsåret 2012-13). Det blev skønnet, at lempelsen vil

medføre et mindreprovenu på ca. 6,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,3 mia. kr. ef-

ter tilbageløb og adfærd.

Under samme beregningstekniske forudsætninger som nævnt ovenfor kan ca. 0,3 mia. kr.

(4 pct.) af de 6,5 mia. kr. henføres til første indkomstdecil, mens 1,4 mia. kr. (21 pct.) kan

henføres til tiende indkomstdecil. I gennemsnit vil rådighedsbeløbet blive forøget med

1.450 kr., svarende til 0,6 pct. af den disponible indkomst,

jf. tabel 7.

Gini-koefficienten ændres ikke.

Tabel 7. Fordelingsvirkninger af reduktionen af selskabsskattesatsen som led i Aftale om en vækst-

plan (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Prov enu, mia. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

-0,3

560

0,6

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

-0,9

-1,4

-6,5

100

900 1.020 1.150 1.300 1.420 1.560 1.710 1.910

0,6

2.940 1.450

0,6

Side 9 af 10

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

Ad SAU 539

Svaret på SAU 539 (2015-16) indeholder skøn over de provenumæssige konsekvenser af

nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 25 til 22 pct. som led i

Aftale om en vækstplan

af 24.

april 2013, jf. lovforslag L 218 (folketingsåret 2012-13).

Som det fremgår af svaret, vil den opsparede virksomhedsskat på opsparet overskud som

følge af satsnedsættelsen blive modsvaret af en tilsvarende højere skat, når opsparingen

hæves og tages ud af ordningen. Dermed er den samlede beskatning uændret, og det va-

rige mindreprovenu består i rentevirkningen som følge af den øgede skatteudskydelse fra

opsparingstidspunktet til hævetidspunktet. I fordelingsberegningerne tages der derfor ud-

gangspunkt i den varige virkning. Det blev skønnet, at lempelsen vil medføre et mindre-

provenu på ca. 65 mio. kr. (2017-niveau) i umiddelbar varig virkning og ca. 45 mio. kr. ef-

ter tilbageløb og adfærd.

Ca. 34 mio. kr. af de 65 mio. kr. skønnes at kunne henføres til tiende indkomstdecil. Æn-

dringen skønnes at medføre en forhøjelse af rådighedsbeløbet på ca. 20 kr. i gennemsnit,

jf. tabel 8.

Gini-koefficienten skønnes omtrent uændret.

Tabel 8. Fordelingsvirkninger af reduktionen af virksomhedsskattesatsen som led i Aftale om en

vækstplan (2025)

Indkomstdecil

2017-niv eau

Prov enu, mio. kr.

Prov enu, pct.

Ændring, kr.

Ændring, pct.

Alle

0,0

-6

0,0

-1

0,0

-5

0,0

-1

0,0

-2

0,0

-2

0,0

-4

0,0

-10

0,0

-34

0,0

-65

100

0,0

Anm., noter og kilde: Se tabel 1.

Side 10 af 10