Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1716795_0001.png
30. januar 2017
J.nr. 17-0006291
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154 af 2. januar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, provenuvirkningen af at afskaffe rentefradraget, til skatteministeren
1716795_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen af at afskaffe rentefradraget. I svaret bedes
ministeren oplyse fordelingen af provenuet på indkomstdeciler.
Svar
Skattefradraget for negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) skal ses i sammenhæng
med den øvrige beskatning af personers kapitalafkast. Det gælder beskatningen af positiv
nettokapitalindkomst, aktieindkomst samt pensionsafkastskatten og ejendomsværdiskat-
ten. En isoleret nedsættelse af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst vil bl.a. med-
føre en øget asymmetri i kapitalindkomstbeskatningen.
En eventuel afskaffelse af rentefradraget vil således i praksis stille krav om betydelige
nedsættelser af skatten på aktieindkomst og positiv kapitalindkomst samt en afskaffelse af
henholdsvis ejendomsværdiskatten og pensionsafkastskatten, hvis betydelige forvridnin-
ger af de forskellige opsparingsformer skal undgås.
I 2017 er skatteværdien af rentefradraget 32,9 pct. i en gennemsnitskommune for den del
af den negative nettokapitalindkomst, der er under 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for
ægtepar, og 26,9 pct. for den del af den negative nettokapitalindkomst, der er over
50.000/100.000 kr. Beløbsgrænsen på 50.000/100.000 kr. ligger nominelt fast, dvs. der
sker ingen årlig regulering af beløbet. Skatteværdien for negativ nettokapitalindkomst
over grænsebeløbet reduceres fra 26,9 pct. i 2017 til 24,9 pct. i 2019 og derefter,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst
2017
Grænsebeløb (kr./årets niveau)
Skatteværdi under grænse (pct.)
Skatteværdi over grænse (pct.)
50.000
32,9
26,9
2018
50.000
32,9
25,9
2019+
50.000
32,9
24,9
Anm: Procentsatserne er for en gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat
Rentefradraget skønnes i 2017 at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 16,6 mia.
kr. og ca. 13,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2025 skønnes mindreprovenuet til ca.
30,8 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 24,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel
2.
Det skal understreges, at der er stor usikkerhed på skønnene over de adfærdsmæssige
konsekvenser, idet en afskaffelse af rentefradraget vil medføre porteføljeomlægninger, det
ikke umiddelbart er muligt at kvantificere.
Det stigende rentefradrag frem mod 2025 afspejler, at der forventes en gradvis normalise-
ring af renteniveauet. Det stigende renteniveau medfører større negativ nettokapitalind-
komst, hvorved de provenumæssige konsekvenser af rentefradraget stiger. I modsat ret-
ning, men i væsentligt mindre omfang, bidrager den gradvise reduktion af rentefradraget
til, at skatteværdien af rentefradraget bliver mindre.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, provenuvirkningen af at afskaffe rentefradraget, til skatteministeren
1716795_0003.png
Tabel 2. Provenuvirkning af fradrag for negativ nettokapitalindkomst 2017-2025
Mia. kr. (2017-niveau)
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen
Umiddelbar virkning
16,6
15,6
17,6
18,7
21,6
24,4
27,9
29,2
30,8
Efter tilbageløb og adfærd
13,4
12,5
14,2
15,0
17,3
19,6
22,4
23,5
24,7
Af den samlede umiddelbare provenuvirkning i 2017 på ca. 16,6 mia. kr. skønnes de ca.
0,5 mia. kr., svarende til ca. 1,3 pct. af den disponible indkomst, at kunne henføres til
personer i første indkomstdecil. Tilsvarende kan ca. 2,8 mia. kr., svarende til 1,2 pct. af
den disponible indkomst, henføres til tiende indkomstdecil,
jf. tabel 3,
der viser den tilsva-
rende fordeling for 2025.
Tabel 3. Fordeling på indkomstdeciler af mindreprovenuet som følge af negativ nettokapitalindkomst
Decil
Mia. kr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
I alt
Anm.: 2017-niveau
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på data fra 2014 fremskrevet med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse,
august 2016
2017
Pct. af
disp. indkomst
1,3
1,3
1,3
1,7
1,9
2,0
1,9
1,9
1,7
1,2
1,6
Mia. kr.
0,9
1,5
1,8
2,4
3,1
3,5
3,9
4,2
4,5
5,1
30,8
2025
Pct. af
disp. indkomst
2,3
2,4
2,5
3,1
3,6
3,6
3,6
3,5
3,1
2,2
3,0
0,5
0,8
1,0
1,3
1,7
1,9
2,1
2,3
2,4
2,8
16,6
Side 3 af 3