Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1711491_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. januar 2017
Straffuldbyrdelseskontoret
Camilla Brinch Rasmussen
2016-0032/17-0001
2172266
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 149 (Alm. del), som Folketin-
gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter
Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om at redegøre for status i den danske sag om svindel med refusion af udbytteskat, herunder om der er rejst sigtelse eller tiltale i sagen, og om den mistænkte britiske finansmand Sanjay Shah, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Spørgsmål nr. 149 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Vil ministeren redegøre for status i den danske sag om svindel
med refusion af udbytteskat, herunder om der er rejst sigtelse
eller tiltale i sagen, og om den mistænkte britiske finansmand
Sanjay Shah eller andre personer er anmodet udleveret til
Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende på baggrund af oplys-
ninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet (SØIK):
”SØIK modtog den 24. august 2015 en anmeldelse fra SKAT
om formodet økonomisk kriminalitet i forbindelse med refusi-
on af udbytteskat på omkring 6,2 mia. kr. Senere blev det af-
dækket, at den formodede kriminalitet formentlig udgør over
12 mia. kr.
Siden anmeldelsen har SØIK intenst efterforsket sagen med
hjælp fra danske og udenlandske myndigheder, og SØIK ind-
går således bl.a. i et fælleseuropæisk efterforskningssamarbej-
de (et såkaldt Joint Investigation Team – JIT) med en række
lande. Helt fra den indledende fase har efterforskningen af
denne sag haft særdeles høj prioritet. Efterforskningen har til
formål at afdække, i hvilket omfang det vil være muligt at
strafforfølge personer, som står bag den formodede svindel,
samt gennem strafferetlig forfølgning at få så mange af mid-
lerne som muligt tilbage til den danske statskasse.
Sagen har en særlig karakter blandt andet henset til, at der er
tale om et særdeles stort beløb, som SKAT formentlig er blevet
unddraget, at sagen indeholder en række særdeles komplicere-
de forhold, herunder komplekse selskabsstrukturer, og at sagen
har en betydelig international dimension.
Der er på den baggrund etableret et større efterforskningshold i
SØIK med brede kompetencer, herunder med bistand fra
SKAT.
Efterforskningen pågår fortsat og er inde i en særdeles kompli-
ceret fase, hvor en række efterforskningsspor fortsat er åbne i
både Danmark og udlandet.
Der er iværksat et større antal forskellige efterforskningsskridt
i sagen, hvorefter de personer og selskaber, som de pågælden-
de efterforskningsskridt angår, efter retsplejelovens regler an-
2
SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om at redegøre for status i den danske sag om svindel med refusion af udbytteskat, herunder om der er rejst sigtelse eller tiltale i sagen, og om den mistænkte britiske finansmand Sanjay Shah, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
ses for sigtede. Det gælder blandt andet den i spørgsmålet om-
talte britiske finansmand. SØIK har herudover sigtet en dansk
statsborger, som er afhørt til sigtelsen. Der er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt fremsat udleveringsbegæringer i sagen.”
3