SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor stor en sænkelse af skatten en ejer af en villa, der i 2016 er vurderet til 20 mio. kr., vil få i 2021 som følge af regeringens udspil Tryghed for boligejerne i forhold til gældende regler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

8. november 2016

J.nr. 16-1656307

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 11. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor stor en sænkelse af skatten en ejer af en villa, der i 2016 er vurderet til 20 mio. kr., vil få i 2021 som følge af regeringens udspil Tryghed for boligejerne i forhold til gældende regler, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en sænkelse af skatten en ejer af en villa, der i

2016 er vurderet til 20 mio. kr., vil få i 2021 som følge af regeringens udspil ”Tryghed for

boligejerne” i forhold til gældende regler. I svaret bedes der opstilles eksempler, hvor

ejeren pga. det eksisterende skattestop i 2016 kun betaler ejendomsværdiskat af hen-

holdsvis 3, 5 og 8 mio. kr. I eksemplerne bedes ministeren indregne såvel nedslaget på 20

pct. af beregningsgrundlaget og de sænkede satser for ejendomsvurderingen og grund-

skylden samt aflyst grundskyld.

Svar

På baggrund af foreløbige 2015-vurderinger fra ICE (Implementeringscenter for Ejen-

domsvurderinger) skønnes det umiddelbart, at ca. 0,02 pct. af ejerboligerne har en ejen-

domsværdi på 20 mio. kr. eller derover. Ud af disse er der ikke nødvendigvis nogle ejer-

boliger, der har et aktuelt beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten på henholdsvis

3, 5 og 8 mio. kr. Det er således på ingen måde sikkert, at de opstillede eksempler over-

hovedet kan genfindes i virkeligheden.

En bolig med en ejendomsværdi på 20 mio. kr. vil med boligudspillet have en beskat-

ningsværdi på 16 mio. kr., som følge af forsigtighedsprincippet. Det indebærer, at den

værdi boligejerne skal betale skat af, udgør 80 pct. af ejendommens vurdering.

Ejendomsværdiskatten ved de foreslåede regler består henholdsvis af en almindelig sats

på 0,6 pct. af den del af beskatningsgrundlaget, som ligger under 6 mio. kr. (2017-niveau),

samt en høj sats på 1 pct. af den del af beskatningsgrundlaget, der ligger over 6 mio. kr.

Ejendomsværdiskatten i eksemplet, hvor en bolig vurderes til 20 mio. kr., vil således kun-

ne beregnes til 6.000.000*0,6 pct. + (16.000.000-6.000.000)*1 pct. = 136.000 kr. årligt.

Ved gældende regler har ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere været nomi-

nelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Ejendomsværdiskatten beregnes ved gældende

regler, som 1 pct. af den del af beskatningsgrundlaget, der ligger under 3,04 mio. kr., og 3

pct. af den del af beskatningsgrundlaget, der ligger over.

Afhængigt af det nuværende beskatningsgrundlag vil boligen i eksemplet derfor skulle

betale en ejendomsværdiskat på mellem 30.000 og 179.200 kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Regneeksempler: ændring i ejendomsværdiskat (før rabat) ved overgangen til de foreslåe-

de skatteregler

Nuværende

beskatnings-

grundlag

3.000.000

5.000.000

8.000.000

Kilde: Egne beregninger.

Nuværende

skattebeta-

ling

30.000

89.200

179.200

Heraf

høj

EVS

39.200

99.200

Nyt beskat-

ningsgrund-

lag

16.000.000

Skattebeta-

ling, nye

regler

136.000

Heraf

høj

EVS

40.000

Ændring i

forhold til nuvæ-

rende regler

106.000

46.800

-43.200

Side 2 af 3

I forhold til virkning på grundskyldsbetalingen forudsætter konsekvensberegningerne, at

der tages stilling til, hvilken kommune boligen ligger i samt i hvilket omfanget boligen er

stigningsbegrænset i 2021. Da disse forhold ikke er præciseret i spørgsmålet, kan de efter-

spurgte konsekvensberegninger ikke foretages. I stedet henvises fx til de typeeksempler,

der er præsenteret i pjecen ”Tryghed for boligejerne” og på

www.nye-

ejendomsvurderinger.dk.

Det skal afslutningsvis gentages, at der ikke nødvendigvis er nogle ejerboliger, der rent

faktisk lever op til de i spørgsmålet opstillede karakteristika.

Side 3 af 3