Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1708002_0001.png
4. januar 2017
J.nr. 16-1844169
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 13. december 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om at redegøre for det samlede provenutab år for år med baggrund i regeringsgrundlagets forslag om fortsat at fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejerne fra 2017 frem mod 2020, til skatteministeren
1708002_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for det samlede provenutab år for år med baggrund i rege-
ringsgrundlagets forslag om fortsat at fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden
for boligejere fra 2017 frem mod 2020.
Svar
Det er regeringens politik, at ingen må opleve at blive beskattet ud af sin bolig. Hvis man
har råd til at købe en bolig, så skal man have råd til at blive boende, hvis ens situation i
øvrigt ikke ændrer sig.
Indtil et nyt boligbeskatningssystem træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrysnin-
gen af ejendomsværdiskatten og fortsat fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden
for boligejerne.
Fastfrysningen af beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2017 er en del af Finanslovs-
aftalen for 2017.
I 2017 skønnes en fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskylden for ejerboliger
at give et mindreprovenu på 0,6 mia. kr. (2017-niveau) efter tilbageløb stigende til 2,3 mia.
kr. (2017-niveau) i 2020 efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuændring ved fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger
Mia kr. 2017-niveau
Umiddelbar provenuændring
Efter tilbageløb
2017
-0,8
-0,6
2018
-1,4
-1,0
2019
-2,2
-1,6
2020
-3,0
-2,3
Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af foreløbige vurderinger fra Skatteministeriets Implementeringscenter for
Ejendomsvurderinger (ICE), hvor fastfrysningen er sammenlignet med en fortsættelse af gældende regler. Der er ikke taget
højde for adfærd i form af kapitaliseringseffekter.
Kilde: Egne beregninger.
Side 2 af 2