Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1737422_0001.png
28. marts 2017
J.nr. 2017 - 384
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 11 af 6. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan regeringens forslag til boligbeskatning vil påvirke indkomstfordelingen set i forhold til, hvis gældende regler videreføres, til skatteministeren
1737422_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringens forslag til boligbeskatning vil påvirke
indkomstfordelingen set i forhold til, hvis gældende regler videreføres. I svaret ønskes en
fordeling af ændringer i indkomst fordelt på indkomstdeciler og formuedeciler, samt på-
virkningen af ginikoefficienten i 2021, 2025 og 2030.
Svar
Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar. Det skyldes dels opdatering af datagrundla-
get, dels behov for modeludvikling, hvor begge dele har været tidskrævende. Grundet
svartiden er spørgsmålet besvaret på baggrund af det nye boligudspil (ekskl. nedsættelse
værdien af rentefradraget) og ikke det oprindelige boligudspil fra efteråret 2016.
Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale
om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det
nuværende skattestop desværre ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige
markant fremadrettet, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen foreslå-
et, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra 2021,
som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden, samt at grundskylden for ejer-
boliger fastfryses, indtil det nye og forbedrede boligskattestop træder i kraft.
Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-
ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende
regler. Samtidig aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i
udsigt.
2021
De ændrede beskatningsregler i boligudspillet skønnes at medføre en forøgelse af den
disponible indkomst på mellem 0,7 og 1,0 pct. i 2021 opgjort i forhold til nuværende
skatteregler på nye vurderinger. Boligudspillet medfører den største relative forøgelse i
den disponible indkomst i 1. indkomstdecil (dvs. de 10 pct. af befolkningen med lavest
disponibel indkomst),
jf. figur 1.
Denne fordelingsprofil indebærer en begrænset reduktion
i Gini-koefficienten på 0,02 pct.-point.
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan regeringens forslag til boligbeskatning vil påvirke indkomstfordelingen set i forhold til, hvis gældende regler videreføres, til skatteministeren
1737422_0003.png
Figur 1. Virkning på disponibel indkomst af boligudspillet opdelt på indkomstdeciler ift. nuværende
skatteregler på nye vurderinger i 2021
Pct.
1,2
1,0
0,8
Pct.
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indkomstdecil
7.
8.
9.
10.
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm.: For lejere f orudsættes det at ændringer i grundsky lden ov erv æltes i huslejen ud f ra et beboerprincip. Bef olkningen er
inddelt i indkomstdeciler på baggrund af f amilieækv ivaleret disponibel indkomst i 2014. Beregningerne er f oretaget
på baggrund af de f oreløbige ejendomsv urderinger f or ejerboliger f ra Skatteministeriets Implementeringscenter f or
Ejendomsv urderinger samt beregningstekniske f remskriv ninger af beskatningsgrundlag f or erhv erv sejendomme. Tal-
lene kan dermed ændre sig, når der f oreligger ny e, endelige v urderinger.
Kilde: Egne beregninger.
Opdelt på formuedeciler medfører boligudspillet den største relative forøgelse i den di-
sponible indkomst i 10. formuedecil,
jf. figur 2.
Når der er forskel på boligudspillets virkning på disponibel indkomst opdelt på hhv. ind-
komst- og formuedeciler, skal det bl.a. ses i lyset af, at fx pensionister på samme tid kan
have lave disponible indkomster og høje formuer. Særligt da nettoboligformuen, eller
friværdien, indgår i den samlede formue. Det fremgår, når man betragter virkningen på
disponibel indkomst opdelt på formuedeciler ekskl. nettoboligformuen,
jf. figur 3.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan regeringens forslag til boligbeskatning vil påvirke indkomstfordelingen set i forhold til, hvis gældende regler videreføres, til skatteministeren
1737422_0004.png
Figur 2. Direkte virkning på disponibel indkomst af boligudspillet opdelt på formuedeciler ift. nuvæ-
rende skatteregler på nye vurderinger i 2021
Pct.
1,2
1,0
0,8
Pct.
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Formuedecil
7.
8.
9.
10.
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm.: For lejere f orudsættes det, at ændringer i grundsky lden ov erv æltes i huslejen ud f ra et beboerprincip. Bef olkningen
er inddelt i f ormuedeciler på baggrund af f amiliens ækv ivalerede nettof ormue i 2014. Beregningerne er f oretaget på
baggrund af de f oreløbige ejendomsv urderinger v edr. ejerboliger f ra Skatteministeriets Implementeringscenter f or
Ejendomsv urderinger samt beregningsteknisk f orudsatte beskatningsgrundlag v edr. erhv erv sejendomme.
Kilde: Egne beregninger.
Figur 3. Direkte virkning på disponibel indkomst af boligudspillet opdelt på formuedeciler ekskl. net-
toboligformue ift. nuværende skatteregler på nye vurderinger i 2021
Pct.
1,2
1,0
0,8
Pct.
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Formuedecil ekskl. ejendomsformue (netto)
9.
10.
0,6
0,4
0,2
0,0
Anm.: For lejere f orudsættes det, at ændringer i grundsky lden ov erv æltes i huslejen ud f ra et beboerprincip. Bef olkningen
er inddelt i f ormuedeciler på baggrund af f amiliens ækv ivalerede nettof ormue ekskl. boligf ormue og realkreditlån i
2014. Beregningerne er f oretaget på baggrund af de f oreløbige ejendomsv urderinger v edr. ejerboliger f ra Skattemi-
nisteriets Implementeringscenter f or Ejendomsv urderinger samt beregningsteknisk f orudsatte beskatningsgrundlag
v edr. erhv erv sejendomme.
Kilde: Egne beregninger.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan regeringens forslag til boligbeskatning vil påvirke indkomstfordelingen set i forhold til, hvis gældende regler videreføres, til skatteministeren
1737422_0005.png
2025 og 2030
For ejere af ejerboliger bortfalder skatterabatten ved fraflytning efter 2021. Dette medfø-
rer, at fordelingsvirkninger efter 2021 påvirkes af i hvilket omfang og hvilke boligejere,
der konkret vælger af fraflytte deres ejendom efter 2021. Da der ikke foreligger skøn for
præcis hvilke boligejere, der vælger af fraflytte deres ejendom efter 2021, er det bereg-
ningsteknisk forudsat, at fraflytningstilbøjeligheden er den samme for boligejere uanset
indkomst.
På baggrund af ovenstående skønnes boligudspillet ekskl. finansiering at medføre større
stigninger i de disponible indkomster i 2025 og 2030 sammenlignet med 2021,
jf. figur 4.
Det skal ses i lyset af, at en videreførelse af gældende regler indebærer stigninger i grund-
skylden, som mere end opvejer den fortsatte udhuling af ejendomsværdiskatten.
Den fordelingsmæssige profil af udspillet er omtrent den samme i 2025 og 2030, hvorved
virkningen på Gini-koefficienten er omtrent den samme som i 2021.
Figur 4. Direkte virkning på disponibel indkomst af boligudspillet opdelt på indkomst ift. nuværende
skatteregler på nye vurderinger i 2025 og 2030
Pct.
1,2
Pct.
1,2
1,0
0,8
0,6
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,4
0,2
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indkomstdecil
2025
2030
7.
8.
9.
10.
0,0
Anm.: Det antages, at 3,5 pct. af alle ejendomme f raf lyttes hv ert år. Se i øv rigt under f igur 1.
Kilde: Egne beregninger.
Ligeledes ændres virkningen af boligudspillet fordelt på formuedeciler kun marginalt i
2025 og 2030 i forhold til 2021,
jf. figur 5 og 6.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan regeringens forslag til boligbeskatning vil påvirke indkomstfordelingen set i forhold til, hvis gældende regler videreføres, til skatteministeren
1737422_0006.png
Figur 5. Direkte virkning på disponibel indkomst af boligudspillet opdelt på formuer ift. nuværende
skatteregler på nye vurderinger i 2025 og 2030
Pct.
1,4
1,2
1,0
Pct.
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Formuedecil
7.
8.
9.
10.
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2025
2030
Anm.: Det antages, at 3,5 pct. af alle ejendomme f raf lyttes hv ert år. Se i øv rigt under f igur 2.
Kilde: Egne beregninger.
Figur 6. Direkte virkning på disponibel indkomst af boligudspillet opdelt på formuer ekskl. nettobolig-
formue ift. nuværende skatteregler på nye vurderinger i 2025 og 2030
Pct.
Pct.
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
0,2
0,0
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Formuedecil ekskl. ejendomsformue (netto)
2025
2030
9.
10.
Anm.: Det antages, at 3,5 pct. af alle ejendomme f raf lyttes hv ert år. Se i øv rigt under f igur 3.
Kilde: Egne beregninger.
Ovenstående tal baserer sig på foreløbige, modelbaserede vurderinger for ejerboliger samt
beregningstekniske fremskrivninger af beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme.
Tallene kan dermed ændre sig, når der foreligger nye, endelige vurderinger.
Side 6 af 6