SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om ministeren kan udelukke, at de opsigtsvækkende resultater skyldes andre faktorer end selve reformen, altså at studiet fanger en effekt, der ikke har noget med reformen at gøre, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2016

J.nr. 16-1736658

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 108 af 22. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om ministeren kan udelukke, at de opsigtsvækkende resultater skyldes andre faktorer end selve reformen, altså at studiet fanger en effekt, der ikke har noget med reformen at gøre, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af ”Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere” fra ok-

tober 2016, at beskæftigede personer med en indkomst over 335.000 kr. i lønindkomst

(det såkaldte konstantinterval), der burde have en negativ - eller i hvert fald ikke positiv -

timeeffekt grundet en indkomsteffekt uden en substitutionseffekt (konstant marginalskat

men lavere gennemsnitsskat), faktisk har en positiv timeeffekt, som også er større end

personerne i indfasningsintervallet (indkomst mellem 50.000-335.000), hvilket er højest

overraskende. Kan ministeren udelukke, at de opsigtsvækkende resultater skyldes andre

faktorer end selve reformen, altså at studiet fanger en effekt, der ikke har noget med re-

formen at gøre?

Svar

Det fremgår af diskussionsafsnittet i den omtalte evalueringsrapport, ”at

selvom den anvendte

matchningsmetode sikrer, at deltager- og kontrolgrupperne ligner hinanden på en række observerbare

faktorer (bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse mv.), kan det i sidste ende ikke udelukkes, at de esti-

merede effekter også opfanger effekten af andre faktorer end selve fradraget.”

Det kan fx ikke udelukkes, at enlige forsørgere med indkomster i intervallet 335.000-

370.000 kr. (det såkaldte ”konstante interval”) i nogle henseender adskiller sig fra perso-

nerne med tilsvarende indkomst i kontrolgruppen på en måde, som kan forklare, at enlige

forsørgere, som er berørt af det ekstra beskæftigelsesfradrag også i dette indkomstinterval

(mod forventning) isoleret set har haft en relativt stærkere indkomstudvikling set i for-

hold til personerne i kontrolgruppen, der ikke er berørt af det ekstra beskæftigelsesfra-

drag.

Det kan heller ikke afvises, at resultaterne vedrørende det ”konstante interval” er påvirket

af, at intervallet kun omfatter personer med indkomster fra 335.000 kr. og op til 370.000

kr. Den øvre grænse på 370.000 kr. er valgt med henblik på at afgrænse undersøgelsen til

personer, hvis disponible indkomst påvirkes relativt meget af det ekstra beskæftigelsesfra-

drag, men hvis det konstante interval i stedet havde omfattet alle de berørte enlige forsør-

gere med indkomster over 335.000 kr., ville resultatet eventuelt have været et andet.

Det er endvidere muligt, at resultaterne vedrørende det konstante interval kan være påvir-

ket af, at effekter af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere ikke nødvendig-

vis er slået fuldt igennem på de berørte personers adfærd, idet undersøgelsen er begrænset

til de år, der er data for.

Det bemærkes afslutningsvis, at den

relative

(procentvise) effekt på lønindkomsten ifølge

undersøgelsen er større for gennemsnittet af enlige forsørgere i indfasningsintervallet end

for gennemsnittet af enlige forsørgere i det ”konstante interval”.

Side 2 af 2