SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor det anses for god praksis at anvende indkomst som mål for estimering af elasticiteter, når Finansministeriet i deres beregninger af dynamiske effekter af lavere topskat fortsat baserer sig på studiet Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation af Frederiksen, Graversen og Smith, 2001, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2015-16

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 466

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 22. november 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 466 (Alm. del) af 29.

august 2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Ministeren anfører i svaret på spørgsmål 379, at man bør anvende middelrette

skøn af elasticiteter, når man regner på dynamiske effekter af skatteændringer.

Samtidig anføres det i svaret, at der – udover effekten på arbejdsudbuddet - kan

være effekter på produktiviteten af skatteændringer, men at disse i dag ikke ind-

regnes. Mener ministeren, at en elasticitet på 0 for effekter på produktiviteten (og

en samlet elasticitet på 0,1 for både arbejdsudbud og produktivitet) er et udtryk

for et middelret skøn, når man ser på den videnskabelige litteratur om elasticiteten

af skattepligtig indkomst?

Svar

Finansministeriet anvender en lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1, som knyt-

ter sig til arbejdsudbuddet målt i timer,

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.

379 af 28. juni 2016.

Denne elasticitet vurderes at være den mest retvisende (og

middelrette), i forhold til at vurdere effekten på de offentlige finanser ved en æn-

dring i personskatterne. Det skyldes, at øget produktivitet som følge af en lavere

marginalskat vurderes at være omtrent neutral i forhold til de offentlige finanser

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 379 af 28. juni 2016.

Der er bred enighed

blandt økonomer om denne konklusion

Selvom ændret produktivitet i den private sektor vurderes at være omtrent neu-

tralt for de offentlige finanser, vil der være en positiv BNP-effekt af øget produk-

tivitet. Finansministeriets BNP-beregning tager udgangspunkt i arbejdsudbudsef-

fekten målt i timer, og eventuelle produktivitetseffekter indgår derfor ikke i BNP-

skønnene,

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 af 15. juli 2016.

Det bemærkes, at det på baggrund af elasticiteter for skattepligtig indkomst ikke er

muligt at identificere den rene produktivitetseffekt, da den adfærdseffekt, som

måles, også indeholder effekten af fx arbejdstimer, skatteplanlægning og skatte-

Når øget produktivitet fører til stigende lønninger i den private sektor, vil de offentlige lønninger og overførsler stige

tilsvarende bl.a. som følge af reguleringsordningerne i de offentlige overenskomster og satsreguleringen.

Se fx tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en artikel i Børsen i 2014

http://www.business.dk/oekonomi/overvismand-indroemmer-det-er-ikke-gratis-at-fjerne-topskatten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor det anses for god praksis at anvende indkomst som mål for estimering af elasticiteter, når Finansministeriet i deres beregninger af dynamiske effekter af lavere topskat fortsat baserer sig på studiet Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation af Frederiksen, Graversen og Smith, 2001, til skatteministeren

Side 2 af 2

unddragelse. Resultaterne fra disse undersøgelser kan derfor ikke umiddelbart

tages som et udtryk for rene produktivitetseffekter.

Da det naturligvis er vigtigt at opgøre produktivitetseffekter så retvisende som

muligt ved ændringer i personskatterne, vil Finansministeriet også fremadrettet

følge med i den danske og internationale forskning og løbende vurdere, om nye

resultater skulle give anledning til at forbedre ministeriets beregningsforudsætnin-

ger. Et eksempel herpå er et nyligt studie på danske data, der benytter en søgeteo-

retisk modelramme til at estimere elasticiteten af skattepligtig indkomst, som følge

af øget mobilitet, med hensyn til efter-skatteraten i et interval 0,15-0,35,

jf. Kreiner,

Munch og Whitta-Jacobsen (2015).

Som forfatterne gør opmærksom på, er det van-

skeligt at isolere produktivitetseffekten fra timeeffekten. Der er derfor behov for

flere analyser, som søger at estimere den rene produktivitetseffekt af skatteæn-

dringer.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister