SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor det anses for god praksis at anvende indkomst som mål for estimering af elasticiteter, når Finansministeriet i deres beregninger af dynamiske effekter af lavere topskat fortsat baserer sig på studiet Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation af Frederiksen, Graversen og Smith, 2001, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2015-16

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 379

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. august 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 379 (Alm. del) af 28. juni

2016 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren komme med en vurdering af notatet om dynamiske effekter af re-

duktioner af marginalskatten, udarbejdet af Folketingets Økonomiske Konsulen-

ter, se FIU alm. del-bilag 107, herunder rapportens sammenfatning, konklusion og

anbefaling?

Svar

Folketinget har på deres hjemmeside offentliggjort en rapport udarbejdet af Fol-

ketingets Økonomiske Konsulenter omkring adfærdseffekter som følge af skatte-

ændringer. I rapporten foreslås det bl.a., at man set i lyset af usikkerheden for-

bundet med skøn for arbejdsudbudseffekter og provenuvirkninger bør opgøre

effekterne i et interval. De foreslår konkret at vise effekterne for beregninger med

brug af en gennemsnitlig substitutionselasticitet i et interval fra 0-0,1. Omvendt

argumenterede en række økonomer forrige sommer for, at Finansministeriet un-

dervurderer de dynamiske effekter af at sænke marginalskatten, fordi den anvend-

te elasticitet på 0,1 er for lille.

Finansministeriets vurderer, at rapporten fra Folketingets økonomiske konsulen-

ter er en gennemarbejdet, om end ikke fuldt dækkende, opgørelse af empiriske

metoder og undersøgelser på danske data af dynamiske effekter af ændrede mar-

ginalskatter

. Rapporten peger på, at der er uløste metodiske problemer og usik-

kerhed forbundet med måling af dynamiske effekter af skatteændringer. Det er

Finansministeriet enig i.

Rapporten foreslår, at ”man tydeligt præsenterer konsekvenser af skattereformer

uden indregning af dynamiske effekter knyttet til arbejdsudbuddet”. Det er Fi-

nansmisteriet også enig i, og gør det normalt også. I forbindelse med fx reformer

og besvarelser af folketingsspørgsmål angives således som hovedregel både den

umiddelbare provenueffekt, provenueffekten efter tilbageløb fra moms og afgifter

samt

provenuef-

fekten efter tilbageløb og adfærd.

Der er imidlertid også eksempler på udeladelser herunder Bækgaard (2014)

The Differences-in-Differences Approach with overlap-

ping differences – Experimental Verification of Estimation Bias,

DREAM arbejdspapir 2014:3,der redegør for, at flere undersøgel-

ser af elasticiteten af skattepligtig indkomst systematisk undervurderer elasticiteterne som følge af en metodefejl.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor det anses for god praksis at anvende indkomst som mål for estimering af elasticiteter, når Finansministeriet i deres beregninger af dynamiske effekter af lavere topskat fortsat baserer sig på studiet Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation af Frederiksen, Graversen og Smith, 2001, til skatteministeren

Side 2 af 2

Som Folketingets økonomiske konsulenter korrekt anfører, er den specifikke ar-

bejdsudbudsfunktion som Finansministeriet anvender taget fra Frederiksen, Gra-

versen og Smith,

Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation,

2001. Arbejdsud-

budsfunktionen skaleres, så den gennemsnitlige lønvægtede substitutionselasticitet

er 0,1, hvilket svarer til det middelrette estimat i ovennævnte studie.

Folketingets økonomiske konsulenter foreslår at undlade at indregne provenu-

virkninger fra arbejdsudbudseffekten. Det ville imidlertid svare til bevidst at regne

med ikke-middelrette skøn. Det ville tegne et skævt billede for virkningen af fi-

nanspolitikken, hvilket Finansministeriet naturligvis vil afvise. Som i alle undersø-

gelser af denne type, er elasticiteterne omfattet af statistisk usikkerhed. Den an-

vendte gennemsnitlige substitutionselasticitet på 0,1 er statistisk signifikant, og det

ville ikke være retvisende, at anvende ikke-middelrette skøn.

I sin rapport gennemgår Folketingets økonomiske konsulenter en række nyere

undersøgelser på danske data, der ved hjælp af andre metoder og en bredere defi-

nition af arbejdsudbud, nemlig skattepligtig arbejdsindkomst, kommer frem til

større elasticiteter end det studie, der ligger til grund for Finansministeriets reg-

nemetoder.

Det er Finansministeriets opfattelse, at de højere elasticiteter af skattepligtig ar-

bejdsindkomst er i overensstemmelse med Finansministeriets regnemetoder, men

at elasticiteterne ikke umiddelbart kan anvendes til at skønne provenuvirkninger af

skatteændringer. Årsagen er, at det ikke er muligt på baggrund af eksisterende

undersøgelser af elasticiteten af skattepligtig arbejdsindkomst at skelne mellem

effekten af skatteændringer på arbejdsudbuddet (målt i timer), som påvirker pro-

venuet, effekten på produktivitet som altovervejende er provenuneutral

, og andre

effekter (fx sort arbejde). Det er desuden kun et fåtal af de eksisterende undersø-

gelser af elasticiteten af skattepligtig arbejdsindkomst, der eksplicit kontrollerer for

indkomstflytning, hvilket kan medføre en tendens til at give for høje elasticiteter.

Selvom effekten på den offentlige saldo kan være begrænset, er det vigtigt at få

belyst effekter på løn- og produktivitet af skattesænkninger. Finansministeriet vil

derfor også fremadrettet løbende følge med i den danske og internationale forsk-

ning, og overveje om nye resultater skulle give anledning til at revurdere ministeri-

ets beregningsforudsætninger.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

Når øget produktivitet fører til stigende lønninger i den private sektor, vil de offentlige lønninger og overførsler stige

tilsvarende bl.a. som følge af reguleringsordningerne i de offentlige overenskomster og satsreguleringen.