SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor det anses for god praksis at anvende indkomst som mål for estimering af elasticiteter, når Finansministeriet i deres beregninger af dynamiske effekter af lavere topskat fortsat baserer sig på studiet Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation af Frederiksen, Graversen og Smith, 2001, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

19. december 2016

J.nr. 16-1736548

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 106 af 22. november 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor det anses for god praksis at anvende indkomst som mål for estimering af elasticiteter, når Finansministeriet i deres beregninger af dynamiske effekter af lavere topskat fortsat baserer sig på studiet Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation af Frederiksen, Graversen og Smith, 2001, til skatteministeren

Spørgsmål

I ”Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere” fra oktober 2016, som

er udarbejdet er konsulenthuset Højbjerre, Brauer og Schultz for Skatteministeren frem-

går det, at: ”I evalueringen er den enkeltes arbejdsudbud opgjort som lønindkomsten.

Årsagen til, at antallet af arbejdstimer ikke anvendes som mål for arbejdsudbuddet, er, at

de tilgængelige arbejdstidsoplysninger for mange personers vedkommende ikke svarer til

deres faktiske arbejdstid." Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det anses for god prak-

sis i dette tilfælde at anvende indkomst som mål for estimering af elasticiteter, når Fi-

nansministeriet i deres beregninger af dynamiske effekter af lavere topskat fortsat baserer

sig på studiet ”Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation” af Frederiksen, Graver-

sen og Smith, 2001, fordi dette studie som det eneste i Danmark direkte estimerer ar-

bejdsudbudselasticiteten på arbejdstiden, hvilket anses for en langt mere præcis metode

end, når man anvender indkomst, hvorfor Finansministeriet derfor heller ikke anvender

elasticiteter fra nyere studier, hvor der netop estimeres på baggrund af indkomst.

Svar

I evalueringen af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere anvendes den skattepligtige

lønindkomst som mål for arbejdsudbuddet. Det skyldes blandt andet, at det af konsulent-

huset Højbjerre, Brauer og Schultz blev vurderet, at det ville indebære mindre usikkerhed

at anvende skattepligtig lønindkomst, som der findes nøjagtige oplysninger om på indi-

vidniveau via slutligningssystemet, frem for de umiddelbart tilgængelige oplysninger om

præsteret arbejdstid.

Skatteministeriets normale beregninger af dynamiske effekter af ændringer i personskatter

mv. følger ministeriernes sædvanlige regneprincipper, hvor der som udgangspunkt skøn-

nes over adfærdsvirkningen i form af ændringer i arbejdsudbuddet i timer. Herved ses der

i udgangspunktet bort fra kvalitative effekter, herunder øget produktivitet, hvilket skal ses

i lyset af, at den samlede offentlige saldo skønnes at være omtrent upåvirket af øget time-

produktivitet.

Selvom øget produktivitet i den private sektor vurderes at være omtrent provenuneutral

for de offentlige finanser, vil der være en positiv BNP-effekt af øget produktivitet,

jf.

besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 379 af 28. juni 2016 og besvarelsen af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 466 af 29. august 2016.

Den omtalte evaluering af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere udgør en del af

Skatteministeriets løbende aktiviteter med metodeudvikling og effektvurderinger af skat-

teinitiativer. Det er Skatteministeriets vurdering, at der er tale om en god og grundig rap-

port. Det samlede honorar til Højbjerre, Brauer og Schultz for udarbejdelse af evaluerin-

gen udgør 450.000 kr.

Side 2 af 2