SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvad det vil betyde for skatteprovenuet, hvis selskabers skattefradrag for renteudgifter på gæld omfattet af ligningslovens § 2 (koncernintern gæld) fjernes, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt

15. december 2016

J.nr. 16-1730115

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 100 af 21. november 2016. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra René Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvad det vil betyde for skatteprovenuet, hvis selskabers skattefradrag for renteudgifter på gæld omfattet af ligningslovens § 2 (koncernintern gæld) fjernes, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad det vil betyde for skatteprovenuet (før og efter adfærd og

tilbageløb), hvis selskabers skattefradrag for renteudgifter på gæld omfattet af ligningslo-

vens § 2 (koncernintern gæld) fjernes. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvor store

besparelser på administration og kontrol hos henholdsvis selskaber og SKAT, en fjernelse

af rentefradrag på gæld omfattet af ligningslovens § 2 (koncernintern gæld) vil medføre,

da reglerne om tynd kapitalisering og rentefradragsbegrænsning vil være overflødige.

Svar

Renteudgifter er som udgangspunkt fradragsberettiget, det gælder både renteudgifter

vedrørende koncerninterne og eksterne gældsforhold. Selskaber er dog omfattet af reglen

om tynd kapitalisering og reglerne om rentefradragsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens

§§ 11, 11 B og 11 C. Reglerne skal sikre, at selskabsskattebetalingen ikke elimineres, ved

at koncerner vilkårligt placerer renteudgifter i Danmark.

Reglen om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 omfatter kun koncerninterne

gældsforhold (kontrolleret gæld) og medfører, at selskabets gæld ikke må overstige egen-

kapitalen i forholdet 4:1. Hvis gælden overstiger egenkapitalen i forholdet 4:1, er der som

udgangspunkt ikke fradrag for renter og kurstab, der vedrører den overskydende del af

den kontrollerede gæld. Reglen skal modvirke, at det danske selskabsskattegrundlag udhu-

les, ved at danske datterselskaber finansieres med uforholdsmæssigt stor koncernintern

gæld i forhold til egenkapitalen.

Reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at der

sættes et maksimum for nettofinansieringsudgifter, som kan fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Reglerne gælder både for koncerninterne gældsforhold og for

gæld til uafhængige långivere. Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter

sker ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter, i det omfang de

ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardfor-

rentningssats. Beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke fremføres til senere indkomst-

år.

Det fremgår herudover af selskabsskattelovens § 11 C, at den skattepligtige EBIT-

indkomst (indkomst før nettofinansieringsudgifter og skatter) for selskaber under alle

omstændigheder maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsud-

gifterne. Beskårne nettofinansieringsudgifterne efter denne regel kan fremføres til senere

indkomstår. Reglerne gælder både for koncerninterne gældsforhold og for gæld til uaf-

hængige långivere.

Baggrunden for indførelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning skal blandt andet

ses i lyset af, at udenlandske kapitalfonde ved opkøb af danske koncerner vilkårligt place-

rede renteudgifter i Danmark for delvist at finansiere købet af koncernen. Det indebar, at

koncernens danske skattebetaling blev nedbragt betydeligt. Gælden var her ikke nødven-

digvis koncernintern, men blev optaget hos uafhængige långivere.

Side 2 af 3

Hvis selskabers fradrag for renteudgifter på gæld omfattet af ligningslovens § 2 (kontrol-

leret gæld) fjernes, vil det medføre, at reglen om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens

§ 11 A bliver overflødig, da reglen kun omfatter kontrolleret gæld. Derimod vil reglerne

om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C fortsat have rele-

vans, da disse regler både omfatter koncerninterne finansieringsudgifter og finansierings-

udgifter til uafhængige långivere.

Det vurderes, at kombinationen af rentefradragsbegrænsningsreglerne og reglen om tynd

kapitalisering i vidt omfang sikrer, at virksomhederne ikke kan reducere deres danske

beskatning ved vilkårligt at placere renteudgifter i Danmark. Hvis reglerne om fradrag for

renteudgifter på gæld omfattet af ligningslovens § 2 (koncernintern gæld) fjernes, må det

forventes, at hovedparten af de koncerninterne lån vil blive omlagt til ekstern gæld i de

situationer, hvor der er et reelt finansieringsbehov. En ophævelse af fradragsretten for

koncerninterne renteudgifter vurderes således ikke at påvirke virksomhedernes samlede

rentefradrag i videre omfang.

På denne baggrund vurderes forslaget om at fjerne fradrag for koncerninterne renteudgif-

ter kun at medføre et begrænset merprovenu, der vanskeligt lader sig kvantificere. I for-

hold til de administrative lettelser for selskaber og SKAT vurderes disse også at være

begrænsede, da det fortsat vil være nødvendigt at opretholde rentefradragsbegrænsnings-

reglen i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C.

Afslutningsvis bemærkes, at en ophævelse af fradraget for koncerninterne renteudgifter

tilsiger, at beskatningen af koncerninterne renteindtægter også ophæves, hvis symmetrien

i beskatningen skal fastholdes. Dette kan nødvendiggøre, at koncerninterne renteindtæg-

ter fra andre EU-lande ligeledes vil skulle skattefritages, medmindre forskelsbehandlingen

mellem renteindtægter fra Danmark og udlandet kan begrundes af tvingende almene hen-

syn. De provenumæssige og adfærdsmæssige konsekvenser af en sådan ændring vil poten-

tielt være vidtrækkende, da Danmark herved kan gå hen at blive et skattely for multinati-

onale selskaber.

Side 3 af 3