REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 995: Spm. om, hvad ministeren mener om udtalelserne i artiklen om, at der er et stort pres fra systemet på disse personer og hårde krav til parathed for at kunne blive i politiet, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2017

HR-kontoret

Anders Forman

2017-0030-0306

529373

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 997 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anne Fode

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 995: Spm. om, hvad ministeren mener om udtalelserne i artiklen om, at der er et stort pres fra systemet på disse personer og hårde krav til parathed for at kunne blive i politiet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 997 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af sit svar på REU alm. del -

spørgsmål 749 og 754 svare på spørgsmålet om, hvorfor be-

tjente, der f.eks. har været ramt af stress eller PTSD i forbindelse

med tjenesten, ikke kan indplaceres i stillinger, hvor det ikke

kræves, at de sendes ud til konfliktfyldte sager, jf. artiklen "Jeg

skulle nok bare have ladet ham dræbe dørmanden i stedet for at

skyde" fra Danskpoliti.dk den 27. juni 2017?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Politiet

har særligt fokus på, at skånestillinger anvendes i det

omfang, det er muligt og relevant, hvorfor der altid skal foreta-

ges en konkret og nuanceret vurdering af, hvilke støttetiltag, der

kan iværksættes for at understøtte den pågældende medarbejder

bedst muligt.

Det kan oplyses, at Rigspolitiet

–

for at øge fokus på, hvordan

man lokalt og helt konkret i de enkelte tilfælde skal forholde sig

til politibetjentes skånebehov

–

i 2016 udarbejdede relevant og

detaljeret vejledningsmateriale (herunder action cards).

Rigspolitiet har i umiddelbar forlængelse af det udarbejdede ma-

teriale

–

og for at understøtte det særlige fokus på skånestillinger

og anvendelsen heraf

–

gennemført en besøgsrunde i politikred-

sene med henblik på dialog med ledelserne om øget opmærk-

somhed på forløbet i de enkelte sager, herunder i forhold til di-

alogen mellem de omfattede medarbejdere og deres nærmeste

leder samt løbende opfølgning.

For yderligere at understøtte det intensiverede fokus på anven-

delsen af skånestillinger har Rigspolitiet planlagt gennemførelse

af tilsyn med udvalgte politikredse i forhold til deres håndtering

heraf. Den tidligere konkrete politibetjents tjenestested er om-

fattet af tilsynet. Tilsynet gennemføres inden udgangen af 2017.

Herudover vil Rigspolitiet

–

som led i en allerede planlagt be-

søgsrunde hos samtlige politikredses øverste ledelser

–

mere ge-

nerelt italesætte vigtigheden af kontinuerligt ledelsesfokus, når

medarbejdere har været udsat for voldsomme hændelser, herun-

der ved igangværende undersøgelser af Den Uafhængige Politi-

klagemyndighed.

Opmærksomheden skal afslutningsvis henledes på, at det ikke

altid er muligt at skabe en stilling for en politibetjent med stress

eller PTSD, som imødekommer de skånebehov, som den pågæl-

dende måtte have.

Det er ikke altid tilstrækkeligt at sørge for, at arbejdsopgaverne

ikke omfatter konfliktfyldte sager i forhold til den konkrete po-

litibetjents skånebehov. Det er således muligt, at skånebehovene

rækker videre end behovet for ikke at skulle håndtere konflikt-

fyldte sager. Dette kan medføre, at det ikke kan lade sig gøre at

skabe en stilling med de nødvendige skånehensyn. Hertil kom-

mer, at skånebehov skal ses i sammenhæng med, hvad der vur-

deres rimeligt for kredsene at tåle for at fastholde politibetjen-

ten.”

Der kan i øvrigt henvises til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 988

og 1000 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.