REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 980: MFU spm. om, hvorfor der i en stribe sager om betleri ved Københavns Byret ikke er nedlagt påstand om udvisning, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. oktober 2017

Strafferetskontoret

Jakob Liebetrau

2017-0030-0260

518733

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 980 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Søren Pape Poulsen

Sidsel Kathrine Møller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 980: MFU spm. om, hvorfor der i en stribe sager om betleri ved Københavns Byret ikke er nedlagt påstand om udvisning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 980 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorfor der i en stribe sager om betleri

ved Københavns Byret efter den i indeværende folketingssam-

ling gennemførte strafskærpelse ikke er nedlagt påstand om ud-

visning, når selve formålet med at idømme tiggere 14 dages

fængsel for betleri netop ifølge ministeren selv var muligheden

for, at de pågældende efter en sådan dom kunne udvises af Dan-

mark, og vil ministeren drage omsorg for, at anklagemyndighe-

den fremtidigt nedlægger påstand om udvisning i lignende sa-

ger?”

Svar:

Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 753 af 19. juni 2017 om æn-

dring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri),

er formålet med lovændringen at sikre, at politiet får bedre mulighed for en

mere effektiv indsats mod utryghedsskabende tiggeri. Samtidig sendes der

et signal til potentielle tilrejsende og andre om, at utryghedsskabende tiggeri

fører til fængselsstraf.

Det er både min og regeringens holdning, at reglerne om udvisning skal

strækkes så langt, som Danmarks internationale forpligtelser og EU-reg-

lerne tillader.

Rigsadvokaten har tidligere over for kredsene understreget de generelle

retningslinjer, der fremgår af rigsadvokatmeddelelsen om udvisning.

Rigsadvokaten har fremhævet, at der skal nedlægges påstand om udvisning,

hvis forholdet efter bestemmelserne i udlændingeloven kan føre til udvis-

ning af den pågældende udlænding. Kun hvis anklagemyndigheden vurde-

rer, at en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser og/eller ikke vil være i overensstemmelse med

de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning i retten til fri

bevægelighed, skal der ikke nedlægges påstand om ubetinget udvisning. For

ikke EU-borgere skal der i så fald nedlægges påstand om betinget udvisning.

Der er således taget skridt til at sikre, at der nedlægges påstand om udvisning

af udlændinge i sager, hvor anklagemyndigheden har vurderet, at betingel-

serne for udvisning er tilstede.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 980: MFU spm. om, hvorfor der i en stribe sager om betleri ved Københavns Byret ikke er nedlagt påstand om udvisning, til justitsministeren

For så vidt angår spørgsmålet om udvisningspåstand i sager om tiggeri

ved Københavns Byret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 753 af 19. juni 2017

om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende

tiggeri), kan Justitsministeriet henvise til ministeriets besvarelse af 27. sep-

tember 2017 af spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,

hvori Rigsadvokaten bl.a. oplyser følgende:

”3.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at anklagemyndigheden i forbindelse

med behandlingen af en af de første sager om utryghedsska-

bende tiggeri i juni 2017 begærede den sigtede varetægtsfængs-

let efter udlændingelovens bestemmelser. Den pågældende var

sigtet for at have begået tiggeri ved at have holdt et tomt papkrus

frem, mens han stod foran indgangen til et supermarked. Sigtede

var ikke tidligere dømt for tiggeri, ligesom der ikke forelå op-

lysninger om, at han havde deltaget i organiseret tiggeri.

Byretten fandt, at der var bestemte grunde til at anse varetægts-

fængsling for nødvendig til at sikre sigtedes tilstedeværelse un-

der sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestem-

melse om udvisning kunne fuldbyrdes, hvorfor sigtede blev va-

retægtsfængslet.

Sigtede kærede byrettens kendelse til Østre Landsret, som ved

kendelse af 29. juni 2017 bestemte, at sigtede skulle løslades.

Landsretten tilkendegav i den forbindelse, at uanset at lovæn-

dringen (om utryghedsskabende tiggeri) er udtryk for, at tiggeri

under de i § 197, stk. 2, nævnte omstændigheder skal bedømmes

strengere, så findes den udviste adfærd ikke at kunne anses for

at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,

der berører en grundlæggende samfundsinteresse, hvorfor EU-

opholdsdirektivet er til hinder for at udvise den sigtede.

De domfældte i de ovenfor gengivne domme har alle været EU-

statsborgere. De tre politikredse, som har haft sager om utryg-

hedsskabende tiggeri, har oplyst, at der under henvisning til

Østre Landsrets kendelse af 29. juni 2017 ikke nedlægges på-

stand om udvisning i sager om tiggeri mod EU-statsborgere, der

ikke tidligere er straffet.”