Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1807327_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2017
Økonomikontoret
Andreas Højmark Søn-
dergaard
2017-0030-0255
516825
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Ken-
neth Kristensen Berth (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 975: MFU spm. om, hvordan ministeren vil forhindre, at bandekriminaliteten flytter fra Københavns Politikreds til Københavns Vestegns Politikreds, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad forestiller ministeren sig, at der skal gøres for at sikre en
fornuftig politibetjening af Københavns Vestegn, set i lyset af at
70 betjente er flyttet til Københavns Politikreds som følge af den
verserende bandekonflikt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Vestegns Politi.
Københavns Vestegns Politi oplyser indledningsvist, at politik-
redsen siden 2015 har afgivet ressourcer til bevogtning i Køben-
havn og til grænsekontrol i Rødby. Afgivelserne har varieret
meget over tid og har tidligere været større.
Københavns Vestegns Politi oplyser derudover, at politikredsen
siden august 2017 har afgivet assistancer til den styrkede ind-
sats mod banderne i København. Politikredsens assistancer til
den styrkede indsats mod banderne i København udgjorde ul-
timo august 26 betjente i døgnet. Omregnet til årsværk svarer
dette til ca. 67 årsværk inklusiv transporttid.
Assistancernes størrelse justeres løbende, og fra den 29. septem-
ber 2017 udgjorde politikredsens assistancer til den styrkede
indsats mod banderne i København 5 betjente i døgnet, svarende
til ca. 13 årsværk inklusiv transporttid.
Alle politikredse har i perioder brug for assistance fra andre
kredse for at løse opgaver, der kræver mange ressourcer ved en-
kelte begivenheder eller et stort træk over en periode. Køben-
havn har haft flere begivenheder, der har krævet, at blandt andet
Københavns Vestegns Politi har assisteret med opgaveløsnin-
gen i København. Kredsene retter ved behov for assistance hen-
vendelse til Rigspolitiet, der herefter afgør assistancernes stør-
relse og fordeling. De overordnede hensyn for afgørelsen af as-
sistancernes størrelse og fordeling er, at politikredsene belastes
så ligeligt som muligt af politiets ekstra opgaver, og at assistan-
cer kun bruges i begrænset omfang.
I den seneste tid med mange afgivelser til Københavns Politi,
har Københavns Vestegns Politi fortsat prioriteret dels patrulje-
indsatsen med henblik på at afhjælpe akutte situationer for bor-
gerne i kredsen, og dels den personfarlige kriminalitet, således
at kredsen kan behandle de alvorligste sager med den fornødne
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 975: MFU spm. om, hvordan ministeren vil forhindre, at bandekriminaliteten flytter fra Københavns Politikreds til Københavns Vestegns Politikreds, til justitsministeren
kvalitet og hastighed.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at der arbejdes på at mindske
politikredsenes afgivelser i takt med øget bistand fra forsvaret
og indrulningen af politikadetter i arbejdet, ligesom andre tiltag
såsom Rigspolitiets beslutning om at forlænge praktikperioden
for politistuderende i politikredsene midlertidigt vil have en po-
sitiv og aflastende effekt.
Med forbehold for at ydre omstændigheder kan ændre sig, er det
således aktuelt Rigspolitiets forventning, at tilgangen af perso-
nale fra forsvaret og af administrative medarbejdere til vareta-
gelse af paskontrolopgaver i Københavns Lufthavn sammen-
holdt med indfasningen af politikadetterne samlet set vil betyde,
at behovet for afgivelser mellem kredsene vil være minimeret
ved udgangen af 1. kvartal 2018.”
3