REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 973: Spm. om hvornår betingelserne for, at der kan være tale om kollektivt erstatningsansvar, er opfyldt i forbindelse med optøjer og hærværk på fodboldstadioner, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. oktober 2017

Formueretskontoret

Karen Sofie Hove

2017-0030-0236

515699

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 973 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 973: Spm. om hvornår betingelserne for, at der kan være tale om kollektivt erstatningsansvar, er opfyldt i forbindelse med optøjer og hærværk på fodboldstadioner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 973 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, i forlængelse af samrådet den 14. september

2017 om optøjer ved fodboldkampe, redegøre for, hvornår be-

tingelserne for, at der kan være tale om kollektivt erstatningsan-

svar, er opfyldt i forbindelse med optøjer og hærværk på fod-

boldstadioner?”

Svar:

Efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt vil der

kunne pålægges en person erstatningsansvar for skade, som den pågældende

selv har forvoldt eller medvirket til at forvolde, f.eks. under optøjer i forbin-

delse med en fodboldkamp.

Herudover er der ved lov nr. 1728 af 27. december 2016 om ændring af

straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

(Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i

offentlig tjeneste m.v.) indført et skærpet erstatningsansvar for anstiftere og

ledere af såkaldt farlige opløb.

Det følger således af § 1 a i lov om hæftelse for børns erstatningsansvar og

om skærpet erstatningsansvar for anstiftere og ledere af opløb, at den, der

anstifter eller leder et opløb med forsæt til at udøve eller true med vold på

personer eller ting, er erstatningsansvarlig for tingsskader, der forvoldes un-

der eller i forbindelse med opløbet af andre personer, der deltager i heri.

Anstiftere og ledere af farlige opløb er således erstatningsansvarlige for

tingsskader, som øvrige (menige) deltagere forvolder, på samme måde som

de i dag i medfør af straffelovens § 133, stk. 3, kan straffes for visse lov-

overtrædelser, herunder bl.a. vold og hærværk, som begås af andre deltagere

under et opløb. Det er dog ikke en forudsætning for erstatningsansvar, at et

opløbs anstifter eller leder samtidig findes skyldig i overtrædelse af straffe-

lovens § 133.

Erstatningsansvaret for anstiftere og ledere af farlige opløb er objektivt i den

forstand, at ansvaret udløses, uanset om opløbets deltagere har forvoldt

tingsskaderne forsætligt, uagtsomt eller hændeligt, og uanset om det er mu-

ligt at identificere den eller de deltagere, der har forvoldt skaden.

Ved vurderingen af, om en person har anstiftet eller ledet et opløb, vil det

afgørende være, om den pågældende med sine handlinger eller undladelser

har fremkaldt eller medvirket til at fremkalde opløbet, eller

–

f.eks. ved at

opfordre eller tilskynde til hærværk

−

haft indflydelse på eller påvirket op-

løbets forløb.

For at det skærpede erstatningsansvar over for anstiftere og ledere finder

anvendelse, skal der være tale om et farligt opløb, det vil sige et opløb, som

er fremkaldt med det forsæt at øve eller true med vold eller hærværk.

Det beror på en konkret vurdering, som det i sidste ende vil være op til dom-

stolene at foretage, om konkrete optøjer i forbindelse med f.eks. en fodbold-

kamp kan anses som et farligt opløb.

Bestemmelsen om skærpet erstatningsansvar for anstiftere og ledere af op-

løb trådte i kraft den 29. december 2016, og der foreligger endnu ikke trykt

retspraksis vedrørende bestemmelsen. Det er dog Justitsministeriets vurde-

ring, at reglen efter omstændighederne vil kunne anvendes i forhold til fod-

boldoptøjer, hvor der udøves vold eller hærværk.