REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm. om, hvilke årlige udgifter politiet og andre myndigheder i Danmark vurderes at have i 2017 til kampen mod rockere og bander, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

8. novembr 2017

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Andreas Højmark Søn-

dergaard

Sagsnr.: 2017-0030-0213

Dok.:

514424

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 961 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 961: Spm. om, hvilke årlige udgifter politiet og andre myndigheder i Danmark vurderes at have i 2017 til kampen mod rockere og bander, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 961 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke årlige udgifter politiet og andre

myndigheder i Danmark vurderes at have i 2017 til kampen mod

rockere og bander?”

Svar:

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at Justitsministeriet har for-

stået spørgsmålet således, at der efterspørges de årlige udgifter i politiet og

andre myndigheder på Justitsministeriets område til indsatsen mod rocker-

og bandekriminalitet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen og Rigspolitiet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Direktoratet

for Kriminalforsorgen kan indledningsvis oplyse,

at det inden for Kriminalforsorgens ressort ikke har været muligt

at afgrænse, hvilke omkostninger der relaterer sig direkte til

kampen mod rockere og bander i 2017.

Generelt kan det oplyses, at det gennemsnitlige belæg af ind-

satte med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i kriminalfor-

sorgens institutioner for de første otte måneder i 2017 er vurde-

ret til at have været ca. 290. Ca. 30 pct. af disse anslås at have

været placeret på særlige pladstyper i den lukkede sektor, mens

de øvrige i overvejende grad har været placeret i den øvrige luk-

kede sektor.

Under forudsætning af at årsbelægget for 2017 er på niveau med

belægget de første otte måneder af 2017 kan de forventede årlige

pladsudgifter til indsatte med tilknytning til rocker- og bande-

miljøet i 2017 anslås til ca. 213 mio. kr.

I forhold til tiltag, der relaterer sig til bandekonflikten, kan

direktoratet oplyse, at der i 2014 blev indført regler, der indebæ-

rer, at udgang ikke kan finde sted, og at der ikke kan ske prøve-

løsladelse, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning

til en gruppe af personer, som på tidspunktet for udgang eller

prøveløsladelse er aktivt involveret i en verserende voldelig

konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at

der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have til-

knytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv.

Endvidere blev der indført en mulighed for fastsættelse af skær-

pede vilkår ved prøveløsladelse, hvis den dømte ikke er omfattet

af reglerne om afskæring af prøveløsladelse og i øvrigt opfylder

betingelserne for prøveløsladelse. I disse tilfælde skal der, hvis

ikke særlige omstændigheder taler herimod, fastsættes skærpede

vilkår ved prøveløsladelse af dømte, som af politiet skønnes at

have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende

personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,

hvis den pågældende dømte selv har begået visse former for gro-

vere kriminalitet og er idømt en længere fængselsstraf. De skær-

pede vilkår indebærer, at den dømte i hele prøvetiden ikke må

opholde sig sammen med eller på anden måde have kontakt med

andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre

der er tale om nærstående personer, eller der er tale om ophold

eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt

formål.

De ovennævnte regler bevirker, at visse indsatte ikke har mulig-

hed for at blive prøveløsladt, og at indsatte, der er løsladt med

de skærpede vilkår, ved overtrædelse af vilkåret kan blive gen-

indsat til udståelse af reststraffen, hvorved belægget i kriminal-

forsorgens institutioner øges. En opgørelse af omkostningerne

herved vil dog være meget ressourcekrævende, idet der i samt-

lige sager siden 2014, hvor der er sket afskæring af prøveløsla-

delse eller genindsættelse på grund af overtrædelse af de skær-

pede vilkår, vil skulle ske en manuel fremfinding af sagerne

samt i hver enkelt sag foretages en beregning over, hvor mange

dages ekstra afsoning det måtte have medført i 2017.

Direktoratet kan dog oplyse, at der i perioden 1. januar-31. au-

gust 2017 har været 7 tilfælde, hvor prøveløsladelse blev nægtet

en indsat på grundlag af skærpede regler om prøveløsladelse,

mens der i perioden 1. januar-6. september 2017 er sket genind-

sættelse af en indsat i 5 tilfælde som følge af overtrædelse af de

skærpede prøveløsladelsesvilkår.

Det er endvidere direktoratets vurdering, at der anvendes bety-

delige ressourcer til administration i forhold til løbende opdate-

ring af konfliktbilleder, politihøringer m.v.

Antallet af indsatte med tilknytning til rocker- og bandemil-

jøet medfører i forbindelse med verserende konflikter behov for

særlige sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med f.eks. om-

rokering af pladser, placering, sektionering af afdelinger og

transportopgaver. Den konkrete placering af indsatte med til-

knytning til rocker- og bandemiljøet har i 2017 således krævet

en særskilt tæt kontrol og koordinering, hvor det har været nød-

vendigt at bruge betydelige ressourcer på en løbende monitore-

ring af miljøet, afklaring af aktuel gruppetilknytning, analyse af

efterretninger og observationer fra fængsler og arresthuse samt

samarbejde med eksterne samarbejdspartnere m.v. Hertil kom-

mer den juridiske sagsbehandling i forhold til anmeldelse af den

indsatte til afsoning, klagesager og lignende.

Det er endelig direktoratets vurdering, at indsatte med rocker-

og bandetilknytning kan være med til at øge de fysiske og psy-

kiske udfordringer, der kan udgøre en belastning for de ansatte

i institutionerne.”

For så vidt angår Direktoratet for Kriminalforsorgens opgørelse af indsatte

med tilknytning til rocker- og bandemiljøet i kriminalforsorgens institutio-

ner, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 776 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg (2016-17).

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:

”Domstolene foretager ikke en registrering af, om tiltalte

i straf-

fesager tilhører rockergrupper eller bander. Det er derfor ikke

muligt at opgøre domstolenes omkostninger i disse sager.

Det kan dog oplyses, at de samlede udgifter i straffesager ved

domstolene i 2016 var 462,3 mio. kr. på driftskonti og 142,9

mio. kr. på sagsrelaterede konti (konto til sagsgodtgørelse m.v.

og konto til fri proces og udgifter til advokathjælp).”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har ikke særskilte registreringer af anklagernes

tidsforbrug til behandling af sager om rocker- og banderelateret

kriminalitet. Det er derfor ikke muligt for Rigsadvokaten at op-

gøre anklagemyndighedens omkostninger hertil i 2017.”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Politiets

indsats mod kriminelle rockergrupperinger og bander

er et højt prioriteret indsatsområde, der afspejler sig i de ressour-

cer, som prioriteres til forebyggelse, efterforskning og retsfor-

følgelse af kriminalitet begået af rockere og bandemedlemmer.

Prioriteringen af ressourcerne til indsatsområdet skyldes bl.a.

karakteren af kriminaliteten samt den utryghed, som kriminelle

rockere og bandemedlemmer skaber i befolkningen.

Imidlertid er det af politiets systemer ikke muligt at opgøre po-

litiets ressourceforbrug til bekæmpelsen af bandekriminalitet,

der kan omfatte flere forskellige kriminalitetsformer som f.eks.

vold, drab, narko- og økonomisk kriminalitet. Derfor kan det

desværre ikke opgøres, hvilke udgifter politiet vurderes at have

i 2017 til kampen mod rockere og bander.

Rigspolitiet kan dog oplyse, at politiet løbende er blevet tilført

midler til bekæmpelse af rocker- og banderelateret kriminalitet.

Som eksempel blev der ved flerårsaftalen for 2016-2019 videre-

ført midler til politiets styrkede indsats mod rocker- og bande-

miljøet svarende til ca. 170 mio. kr. årligt, herunder til fasthol-

delsen af indsatsen i de etablerede Task Forces og efterforsk-

ningsfællesskaber.

Derudover er politiet fra 2014 og frem tilført 18 mio. kr. i for-

bindelse med Bandepakken ”Fast greb om banderne”, og fra juli

2017 er politiet ved Bandepakke

III ”Bander bag tremmer” ble-

vet tilført 25,4 mio. kr. i 2017 og 24,5 mio. kr. for 2018 og frem.

Senest har regeringen afsat 60 mio. kr. årligt til bandebekæm-

pelse, som bl.a. skal finansiere en udviklingspulje til indkøb af

overvågningsteknologi, et øget antal analytikere for at under-

støtte efterretningsindsamling, monitering og analyse i bandeef-

terforskningen samt en styrkelse af politiets forebyggende ar-

bejde, bl.a. i særligt udsatte boligområder.”

Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at der i Justitsministeriets de-

partement i 2017 er anvendt et uopgjort, men ikke ubetydeligt, antal arbejds-

timer til håndtering af rocker- og bandesituationen.