Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1820769_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 925: Spm., om der er risici forbundet med at lade Rigspolitiets it-systemer overgå til en ny leverandør, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 926 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, om der i det kommende udbud
af Rigspolitiets it-systemer vil blive indføjet konkrete be-
grænsninger for, hvilke leverandører og underleverandører der
kan anvendes, således at Rigspolitiet ikke ender i en situation
parallelt til den svenske Transportstyrelse?”
Svar:
Til besvarelsen er indhentet følgende bidrag fra Rigspolitiet:
”Rigspolitiet kan oplyse, at kontrakten fortsat stiller krav om,
at leverandøren ikke må overlade behandling af personoplys-
ninger til underleverandører, uden at Rigspolitiet har givet for-
udgående skriftligt og konkret samtykke hertil. Endvidere stil-
ler rammekontrakten krav til overholdelse af de gældende per-
sondataretlige regler. Da systemporteføljen indeholder oplys-
ninger omfattet af persondatalovens § 41, stk. 4 (”krigsreg-
len”), stilles der i rammekontrakten krav om, at hverken leve-
randøren eller underleverandører må behandle sådanne person-
oplysninger, herunder opbevare, lagre og/eller tilgængeliggøre
disse, uden for Danmark.
Rigspolitiet har endvidere stillet som krav til en kommende le-
verandør, at leverandøren, og alle der bistår med leverandørens
opfyldelse af aftalen, for eksempel underleverandører, skal
sikkerhedsgodkendes til det niveau, der kræves af Rigspolitiet.
Det kan endeligt oplyses, at det er en forudsætning for leve-
randørernes deltagelse i udbudsprocessen, at leverandørens
personale skal være sikkerhedsgodkendt til niveauet ”Hemme-
lig”.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af REU alm. del spørgs-
mål 922.
2