REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 921: Spm., om det er lovligt, hvis en medarbejder videregiver oplysninger til sin arbejdsgiver fra en anden privatpersons lukkede facebookside, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 919 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for de gældende regler for, hvorvidt

og hvordan en privat virksomhed må anskaffe sig og dele op-

lysninger fra en privatpersons lukkede facebookprofil, som

virksomheden ikke har adgang til, f.eks. til brug i verserende

forsikrings- eller erstatningssager vedr. den pågældende per-

son?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Datatilsynet, der bl.a. har oplyst følgende:

”Når en privat virksomhed, f.eks. et forsikringsselskab, behandler

personoplysninger, finder persondataloven anvendelse, jf. lovens § 1,

stk. 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at loven gælder for behandling af

personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elek-

tronisk databehandling, og på ikke-elektronisk behandling af person-

oplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved

’personoplysninger’

forstås ifølge lovens § 3, nr. 1, enhver form

for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person

(den registrerede). Af forarbejderne til persondatalovens § 3, nr. 1,

fremgår bl.a., at der ved udtrykket identificerbar person skal forstås

en person, der direkte eller indirekte kan identificeres. Det er uden

betydning, hvorvidt identifikationsoplysningen er alment kendt eller

umiddelbart tilgængelig. Også de tilfælde, hvor det kun for den ind-

viede vil være muligt at forstå, hvem en oplysning vedrører, er om-

fattet af definitionen.

Ved

’behandling’

forstås ifølge persondatalovens § 3, nr. 2, enhver

operation eller række af operationer med eller uden brug af elektro-

nisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Dette

omfatter

–

foruden indsamling, registrering, opbevaring og brug

–

også videregivelse af en oplysning. Det følger af det anførte, at per-

sondataloven bl.a. gælder, når personoplysninger indsamles via in-

ternettet.

I lovens § 5 er der fastsat nogle grundlæggende principper for be-

handling af oplysninger, som den private virksomhed altid skal iagt-

tage. Det følger af bestemmelsen, at enhver behandling skal være i

overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. bestemmelsens

stk. 1. Herved forstås i praksis navnlig, at behandlingen skal være

rimelig og lovlig. Det er endvidere fastsat, at indsamling af oplys-

ninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at sene-

re behandling

–

for eksempel en videregivelse

–

af oplysningerne ik-

ke må være uforenelig med disse formål, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det kræves endvidere, at oplysninger, som behandles, skal være re-

levante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves

til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de

formål, hvortil oplysningerne senere behandles, jf. bestemmelsens

stk. 3. Herudover skal behandlingen ifølge bestemmelsens stk. 4 til-

rettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplys-

ningerne, og der skal foretages den fornødne kontrol for at sikre, at

der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysnin-

ger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes

eller berigtiges. Endelig må de indsamlede oplysninger ikke opbeva-

res på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrere-

de i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de

formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. bestemmelsens stk. 5.

De grundlæggende principper i persondatalovens § 5 giver ikke virk-

somheden et selvstændigt retligt grundlag for at foretage en bestemt

behandling af oplysninger. Hjemlen til behandling skal findes i de

øvrige behandlingsregler

–

bl.a. i lovens §§ 6-13

–

og når der i hen-

hold hertil er hjemmel til at foretage behandlingen, skal de grund-

læggende principper i lovens § 5 som tidligere anført altid iagttages.

Behandling af følsomme personoplysninger er reguleret i personda-

talovens § 7 om oplysninger, som efter persondatadirektivet skal an-

ses som oplysninger om særligt følsomme forhold, og i § 8 om op-

lysninger om rent private forhold, som

–

uden at det er et krav efter

persondatadirektivet

–

efter den danske persondatalov også skal an-

ses for følsomme personoplysninger. For oplysninger, som hverken

er omfattet af persondatalovens § 7 eller § 8, finder behandlingsreg-

len i persondatalovens § 6 anvendelse. Hertil kommer, at der kan væ-

re tale om en særlig form for behandling af oplysninger, som falder

ind under de særlige bestemmelser i lovens §§ 9-13.

Persondatalovens § 6, stk. 1, omfatter ikke-fortrolige oplysninger og

almindeligt fortrolige personoplysninger (det vil sige personoplys-

ninger, der må betragtes som fortrolige uden at være følsomme og

dermed omfattet af persondatalovens § 7 eller § 8). Dette kan f.eks.

efter omstændighederne omfatte oplysninger om enkeltpersoners

indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelses-

mæssige forhold eller oplysninger om personers færden.

Ifølge lovens § 6, stk. 1, må en behandling af oplysninger bl.a. finde

sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, jf. be-

stemmelsens nr. 1, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til ud-

førelsen af en opgave i samfundets interesse eller til udførelsen af en

opgave, der henhører under myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige eller tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har

fået pålagt, jf. bestemmelsens nr. 5 og 6, eller hvis behandlingen er

nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand til hvem

oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og

hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, jf. be-

stemmelsens nr. 7.

De oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, der efter

persondatadirektivet skal anses for følsomme personoplysninger, er

oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs

eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold

samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold, jf. per-

sondatalovens § 7, stk. 1. Opregningen af typer af følsomme person-

oplysninger i § 7 er udtømmende.

Oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 kan alene behandles,

hvis de snævre betingelser, som følger af § 7, stk. 2-7, er opfyldt.

Der er bl.a. mulighed for at behandle de i § 7 omhandlede oplysnin-

ger efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3, når der er tale om oplys-

ninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller efter §

7, stk. 2, nr. 4, når behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Særligt for så vidt angår persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 3, bemær-

kes, at det fremgår af forarbejderne til persondataloven, at offentlig-

gørelse i bestemmelsens forstand foreligger, hvis oplysningerne er

bragt til kundskab hos en bredere kreds af personer. Dette vil f.eks.

være tilfældet, hvis oplysningerne viderebringes gennem tv, aviser

og lignende landsdækkende medier. Også andre former for videregi-

velse af oplysninger vil kunne anses for offentliggørelse i bestem-

melsens forstand. Det er en betingelse, at oplysningerne er offentlig-

gjort på den registreredes foranledning. Oplysninger, som andre,

f.eks. pressen, af egen drift har offentliggjort, er således ikke omfat-

tet.

Herudover vil der også være tale om en offentliggørelse, hvis dette

sker via internettet, på eksempelvis Facebook, Twitter og Youtube.

Såfremt den kreds, som får kendskab til oplysningerne, er lukket, er

oplysningerne ikke offentliggjort. Eksempelvis vil oplysninger på

Facebook, som gives til en reel vennekreds, hvor enhver ikke kan få

adgang, ikke anses som værende offentliggjort. Er der derimod tale

om oplysninger på Facebook, som enhver der måtte ønske det kan få

adgang til, taler meget for at anse oplysningerne for offentliggjort.

Persondatalovens § 8 regulerer spørgsmålet om behandlingen af per-

sonoplysninger vedrørende strafbare forhold, væsentlige sociale pro-

blemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i § 7.

Opregningen i § 8, stk. 1, er ikke udtømmende.

Persondatalovens § 8 angiver således alene karakteren af de forhold,

der gør, at en oplysning må anses for at vedrøre rent private forhold.

Sådanne oplysninger om andre rent private forhold, som er omfattet

af bestemmelsen, kunne for eksempel også være oplysninger om

selvmord eller selvmordsforsøg, interne familieforhold, familiestri-

digheder, separations- eller skilsmissebegæringer, adoptionsforhold,

opdragelsesmåde og ulykkestilfælde.

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 4, at private må behandle op-

lysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og an-

dre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registre-

rede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan be-

handling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget

interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den regi-

strerede.

Af persondatalovens § 8, stk. 6, fremgår endvidere, at oplysninger

omfattet af bestemmelsens stk. 1, 2, 4 og 5, i øvrigt kan finde sted,

hvis betingelserne i § 7 er opfyldt

–

dvs. også for denne type føl-

somme oplysninger er der en adgang til at behandle oplysningerne,

hvis de er offentliggjort af den registrerede selv.

Persondatalovens § 28 regulerer spørgsmålet om den private virk-

somheds oplysningspligt over for den registrerede i forbindelse med

indsamling af oplysninger hos den registrerede selv. Formålet med

oplysningspligten er dels at sikre, at den registreredes beslutning om

at afgive oplysninger om vedkommende selv træffes på et pålideligt

faktuelt grundlag med hensyn til en række nærmere beskrevne for-

hold, dels at skabe gennemsigtighed og overblik vedrørende person-

registreringer.

Den dataansvarlige eller dennes repræsentant har ved indsamlingen

–

uanset om den sker på den dataansvarliges eller den registreredes ini-

tiativ

–

pligt til af egen drift at give den registrerede meddelelse om

en række i persondatalovens § 28, stk. 1, nærmere angivne forhold,

medmindre den registrerede allerede er bekendt med de i bestemmel-

sen nævnte oplysninger, jf. persondatalovens § 28, stk. 2.

Persondatalovens § 29 indebærer en pligt for den dataansvarlige eller

dennes repræsentant, der ikke indsamler personoplysninger hos den

registrerede selv, men hos tredjemand, til ved registreringen, eller

–

hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tred-

jemand

–

senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted, af

egen drift at give den registrerede meddelelse om i al væsentlighed

de samme forhold, som er nævnt i persondatalovens § 28. Det er en

forudsætning for, at den dataansvarlige kan vente med at opfylde op-

lysningspligten til, når videregivelsen finder sted, at det på indsam-

lingstidspunktet er klart, at oplysningerne skal videregives til tredje-

mand, og videregivelsen skal ske indenfor en forholdsvis snæver pe-

riode. § 29, stk. 2 og 3, indeholder undtagelser fra oplysningspligten

efter § 29, stk. 1, bl.a. hvis underretning af den registrerede viser sig

umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, jf. § 29, stk. 3.

I persondatalovens § 30 er fastsat en række undtagelser, der knytter

sig til den dataansvarliges oplysningspligt i medfør af persondatalo-

vens §§ 28 og 29. Bestemmelsen har kun betydning, hvis underret-

ning af den registrerede ikke kan undlades i medfør af § 28, stk. 2,

og § 29, stk. 2 og 3.

Datatilsynet har herved ikke har taget stilling til, hvilke andre regler

den private virksomhed, f.eks. et forsikringsselskab, også er forplig-

tet til at overholde. Der tænkes herved især på straffelovens regler

om beskyttelse af privatlivets fred, men også på regler, som særligt

måtte gælder for forsikringsbranchen, ligesom der kan være regler på

det ansættelsesretlige område, der også er af betydning.”

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at straffelovens kapitel 27

om freds- og ærekrænkelser indeholder en række regler om bl.a. at skaffe

sig, at udnytte eller at videregive oplysninger.

Det følger således f.eks. af straffelovens § 263, stk. 2, at det er strafbart

uberettiget at skaffe sig adgang til en andens oplysninger eller program-

mer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem. Det følger endvi-

dere af straffelovens § 264 c, at det er strafbart at skaffe sig eller uberetti-

get udnytte oplysninger, der er fremkommet ved en overtrædelse af f.eks.

straffelovens § 263, stk. 2, som man ikke selv har medvirket til. Endelig

følger det af straffelovens § 264 d, at det er strafbart uberettiget at videre-

give meddelelser eller billeder om en andens private forhold eller i øvrigt

billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan for-

langes unddraget offentligheden.