Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1874544_0001.png
3. april 2018
J.nr. 2017-6174
Til Folketinget – Retsudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 901 af 7. september 2017 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 905: Spm. om SKAT fortsat kan anvende materiale som politiet ikke lovligt har kunne indhente, til skatteministeren
1874544_0002.png
Spørgsmål
I »Retssikkerhedspakke III« skrev skatteministeren i pkt. 2.2, at ”… der har været flere
eksempler på, at løst formulerede hjemler har gjort det muligt for skattemyndighederne at
gå meget langt i deres fortolkning af, hvad de må. Dette var eksempelvis tilfældet, da
SKAT begyndte at indhente oplysninger fra teleselskaber om borgernes brug af mobilte-
lefoner. En praksis, som regeringen mener er for vidtrækkende i forhold til privatlivets
fred”. Hvad gør skatteministeren konkret for at sikre, at SKAT i sin nuværende sagsbe-
handling ikke overskrider sine kontrolbeføjelser og anvender beviser, som allerede efter
de nuværende regler ikke lovligt kan indhentes?
Svar
Retssikkerhed på skatteområdet er en mærkesag for mig. Når der fokuseres på borgernes
retssikkerhed, så handler det også om ret og rimelighed – proportionerne skal efter min
mening være i orden. SKAT skal have de nødvendige kontrolbeføjelser, men der skal
være rimelighed og balance i tingene.
Det er derfor af afgørende betydning, at rammerne for SKATs kontrolarbejde er klare og
samtidig indeholder den nødvendige beskyttelse af den enkelte borger eller virksomhed.
Det er begrundelsen for at regeringens forslag til ny skattekontrollov mv. i forbindelse
med Retssikkerhedspakke III, som Folketinget netop har vedtaget med bred opbakning.
Med pakken har regeringen ønsket at styrke skatteborgernes retssikkerhed ved at rydde
grundigt op i de regler, der giver skattemyndighederne mulighed for at kontrollere bor-
gere og virksomheder. Den nye retssikkerhedspakke indebærer blandt andet, at der fore-
tages en række konkrete præciseringer af kontrolbestemmelserne, så det bliver mere klart,
hvor grænserne for skattemyndighedernes kontrol går.
Når der spørges til overskridelse af kontrolbeføjelser og anvendelse af beviser, som alle-
rede efter de nuværende regler ikke lovligt har kunnet indhentes, går jeg ud fra, at spørge-
ren, jf. spørgsmål 902, har artiklen ”SKAT vil bruge oplysninger som politiet burde have
destrueret” i tankerne.
Efter skatteforvaltningsloven må jeg som skatteminister ikke udtale mig om den konkrete
sag, som pt. verserer i klagesystemet, og hvor der må forventes at blive taget stilling til
spørgsmålet om, hvorvidt SKAT lovligt har modtaget og anvendt de ulovligt indhentede
oplysninger.
Jeg finder det som skatteminister retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, hvis skattefor-
valtningen anvender oplysninger, der er indhentet ulovligt, og særligt hvis en domstol
konkret har taget stilling til spørgsmålet. Sagen giver derfor anledning til generelle overve-
jelser om, hvorvidt de gældende regler har fundet den rigtige balance mellem på den ene
side den nødvendige oplysning af en sag og på den anden side borgernes retssikkerhed.
Jeg vil derfor rette henvendelse til justitsministeren med henblik på, at dette generelle
spørgsmål genovervejes i lyset af den konkrete sag.
Afslutningsvist skal jeg beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.
Side 2 af 2