REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 15/11-16 om politiindsatsen i særligt udsatte boligområder, til transport-, bygnings- og boligministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd i Retsudvalget

Hvornår:

d. 15. november 2016

DET TALTE ORD GÆLDER

11. oktober 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 10736

136867

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål H

Tekst:

[Spørgsmålene; F og G besvares af Justitsministeren]

Samrådsspørgsmål F:

”Mener ministeren, at den aktuelle SSP-indsats i de sær-

ligt udsatte boligområder lever op til politiforliget fra

november 2015 om at videreføre og videreudvikle indsat-

sen i de særligt udsatte boligområder, herunder ved kon-

sekvent patruljering samt synlig tilstedeværelse og kon-

takt med kommunerne og de unge, og vil ministeren re-

degøre for hvilke initiativer regeringen har taget i 2016

for at videreudvikle den præventive og tryghedsskabende

indsats i de særligt udsatte boligområder?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 15/11-16 om politiindsatsen i særligt udsatte boligområder, til transport-, bygnings- og boligministeren

Samrådsspørgsmål G:

”Vil ministeren, på baggrund af artiklen ”Politiet lever

ikke op til politiforliget” i Boligen, nr. 9 fra september

2016, hvoraf det fremgår, at mange politifolk er bekym-

rede over, at SSP-samarbejdet og andet præventivt ar-

bejde smuldrer, fordi betjentene skal bruge tid på be-

vogtning, og at konsekvenserne af den manglende tilste-

deværelse vil kunne mærkes om 5-10 år, oplyse, om mi-

nisteren deler den bekymring og redegøre for, hvilke

konsekvenser ministeren vurderer, det har for udviklin-

gen af kriminalitet blandt de helt unge, såfremt det præ-

ventive politiarbejde nedprioriteres, og hvilke initiativer

ministeren vil iværksætte for at forhindre en sådan ud-

vikling?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Samrådsspørgsmål H (udlændinge-, integrations- og

boligministeren):

”Vil ministeren redegøre for status for fremlæggelse af

planen til at forbedre indsatsen i ghettoområderne, jf.

regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni

2015, og oplyse hvilke initiativer ministeren vil iværksæt-

te for at forbedre indsatsen i ghettoområderne, herunder

nedbringe kriminaliteten blandt unge med anden etnisk

baggrund samt sikre en vellykket integration og nedbry-

de parallelsamfund, og vil ministeren redegøre for,

hvordan ministeren synes, regeringens visioner for ghet-

toindsatsen flugter med de problemstillinger ved den

manglende præventive og tryghedsskabende indsats, der

rejses i artiklen ”Politiet lever ikke op til politiforliget” i

Boligen, nr. 9 fra september 2016?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg svarer på spørgsmål H, og jeg vil indlede med at si-

ge, at jeg betragter den del af spørgsmålet, som angår po-

litiets indsats, som besvaret i justitsministerens svar.

[Spørgsmål H]

[Kort

om status for fremlæggelse af ghettoplanen]

Det fremgår ganske rigtigt af regeringsgrundlaget

”Sammen om fremtiden”, at regeringen vil fremlægge en

plan til forbedring af indsatsen i ghettoområderne. Det

vil regeringen også gøre.

Regeringen har allerede gennemført vigtige initiativer,

som vil forbedre vilkårene i ghettoområderne. Jeg for-

venter, at jeg i løbet foråret 2017 kan offentliggøre en

samlet ghettoplan, som vil supplere de allerede igangsat-

te initiativer.

[Hvad

er problemet med ghettoområder]

Der er i Danmark boligområder, som ikke er en del af de

byer og det samfund, som de bør være en naturlig del af.

Det er et stort problem, fordi det betyder, at der reelt og-

så er mennesker, som lever fuldstændig isoleret fra resten

af Danmark. Og i nogle tilfælde med værdier, normer og

regler, som slet ikke flugter med de danske.

Der er gjort og gøres et stort arbejde for at sikre en mere

blandet beboersammensætning. Det er svært, for der er

ikke ret mange familier med andre muligheder, som vil

bo i et kvarter, der er isoleret fra og fungerer på en anden

måde end det danske samfund.

Det er godt, at de har muligheden, men det betyder des-

værre også, at mange af de ressourcestærke familier flyt-

ter fra området, når de har fået arbejde.

Vi ender nemt det samme sted, som vi startede. Det kan

se ud, som om indsatsen er forgæves. Det er den ikke! Vi

skal glæde os over, at det faktisk lykkes at bringe menne-

sker udenfor arbejdsmarkedet i gang med et job eller en

uddannelse. Og der er ingen grund til at give op.

Ghettoerne er ofte meget store bebyggelser, som er byg-

get i en tid, hvor bl.a. bilfri områder var et ideal, og hvor

lys og frisk luft vægtede højere end nærhed til by. Derfor

er boligområderne typisk placeret i kanten af byen, og de

er kun koblet på byernes vejnet med en enkelt ind- og

udkørsel.

Tanken er sådan set god nok, men når der hverken er ef-

fektiv offentlig transport, attraktive indkøbsmuligheder

eller andre funktioner, som kan tiltrække mennesker ude-

fra, bliver områderne blindgyder, hvor kun de, der bor i

områderne, færdes.

Det skaber isolation og risiko for dannelse af parallel-

samfund. Og værre bliver det, hvis beboerne ikke arbej-

der, og derfor heller ikke dagligt kommer i kontakt med

etniske danskere. Så bliver isolationen total. Det er ikke

godt for de berørte, og det er ikke godt for de mennesker,

som bor her.

Børn og unge fra familier, hvor forældrene er arbejdslø-

se, har ofte sprogvanskeligheder og sociale udfordringer.

Og de har vanskeligt ved at finde en god rollemodel i na-

boen eller i legekammeratens forældre. For de er også

arbejdsløse, taler dårligt dansk og har de samme sociale

problemer.

De børn og unge er bagud på point fra starten. De er der-

for i stor risiko for at komme til at leve et liv på kontant-

hjælp, som kriminelle og måske endda for at blive til-

trukket af radikale miljøer.

Det er derfor, at vi ikke kan acceptere socialt og fysisk

isolerede boligområder. Og det er derfor, at vi fortsat

skal modvirke ghettoiseringen og forbedre indsatsen i

ghettoområderne.

[Indsats mod parallelsamfund]

Vi skal have skabt varige forandringer.

Afsættet for regeringens ghettoplan vil derfor være, at de

fysiske strukturer, som blokerer for forandring og for-

bedring i ghettoerne, skal brydes ned.

Regeringen vil sætte ind på flere fronter for at bryde med

både den fysiske og den sociale isolation, der giver gro-

bund for parallelsamfund.

Vi har allerede indført en kontanthjælpsreform, lanceret

en handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og

indgået en satspuljeaftale, som tager kampen op mod pa-

rallelsamfund.

[Det

skal kunne betale sig at arbejde]

Ingen skal leve permanent på kontanthjælp. Det skal

kunne betale sig at arbejde. Det gør det ikke, hvis det

økonomisk er lige så godt at blive forsørget af det offent-

lige. Regeringen har derfor indført et nyt kontanthjælps-

loft og 225-timersregelen. Både modtagere af kontant-

hjælp og af integrationsydelse får dermed en større ge-

vinst ved at komme i arbejde og får dermed også et større

incitament til at finde et sådan. Det er der brug for i ghet-

toområderne, hvor alt for mange er uden arbejde.

[Parallelsamfund]

Der er ghettoområder, som udvikler sig til parallelsam-

fund med egne normer og regler, som strider mod vores

demokratiske frihedsrettigheder med religions- og yt-

ringsfrihed og lighed mellem kønnene.

Det er for mig helt ubegribeligt, at man kan leve i Dan-

mark, nyde godt af vores velfærdssamfund og samtidig

forkaste den samfundsform, vi har, og de rodfæstede

værdier, som ligger til grund for det danske samfund. Og

det er endnu mere ubegribeligt, at man ikke viger tilbage

for at bruge vold for at opnå sine mål. Og her tænker jeg

både på de voldsparate i de ekstremistiske miljøer og de

fædre, onkler og brødre, som ikke vil acceptere, at man i

Danmark selv bestemmer, hvem man vil bo sammen

med.

Med den satspuljeaftale, der netop er indgået, er der et

særligt fokus på indsatsen mod parallelsamfund. Der er

afsat i alt 165 mio. kr. til indsatsen mod radikalisering og

ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol. Det er udfordringer, som i høj grad er

knyttet til ghettoområderne.

Satspuljeaftalen styrker den kommunale indsats i samar-

bejde med boligorganisationerne, og så sker der en mar-

kant styrkelse af kommunernes mulighed for at trække

på rådgivning og viden fra nationale myndigheder.

Et centralt punkt i aftalen er mobiliseringen af civilsam-

fundet, hvor der bl.a. indgås strategiske partnerskaber

mellem kommuner, boligorganisationer og civilsam-

fundsaktører.

[Ghettoplan

– bekæmpelse af fysiske parallelsamfund]

Det er ikke en ny erkendelse, at man bliver nødt til at gå

radikalt til værks i ghettoområderne, hvis man vil se for-

andringer.

”Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallel-

samfund i Danmark”, som den forrige borgerlige rege-

ring lancerede, lagde allerede på det tidspunkt nogle af-

gørende spor for indsatsen.

Vi indførte ghettokriterierne og opgav dermed berørings-

angsten overfor problemerne.

Vi indførte også økonomisk støtte til forandring af infra-

struktur i ghettoområderne. 100 mio. kr. om året i fire år

fra 2011-2014. Hertil kom en lovændring, som mulig-

gjorde strategisk nedrivning i udsatte boligområder. In-

frastrukturpuljen er siden blevet forhøjet til 160 mio. kr.

årligt i fire år fra 2015-2018.

De initiativer, vi indførte i 2010, har gjort det muligt for

boligorganisationer og kommuner at tage fat på at bryde

helt fundamentalt med de negative fysiske strukturer i

ghettoerne. Vi begynder nu at se resultatet af det omfat-

tende arbejde hermed.

[Gode eksempler – Gellerupparken]

Det mest markante eksempel er Gellerupparken i Aarhus,

som i et godt samarbejde mellem Aarhus Kommune og

Brabrand Boligforening og beboerne i området ændres

fuldstændigt.

Der etableres et handelsstrøg, som forbinder City Vest

med Bazar Vest. Boligområdet opdeles til flere mindre

kvarterer, med forskellige kendetegn, fx bygges nye, la-

vere boliger, nyt byggeri mellem blokkene, og hvert

kvarter får sit eget torv. På nogle af blokkene bygges

penthouselejligheder og gavlhuse, og nogle boligblokke

rives ned. De nye kvarterer etableres i de nye naturlige

opdelinger af området, der opstår med handelsstrøg og de

nye veje, som føres ud og ind af området, og som kobles

på vejnettet i Brabrand.

Fællesarealerne midt i området er i dag lukkede, uudnyt-

tede og utrygge græsarealer med skumle stier. De ændres

nu til indbydende byrum med bypark, beboerhus og

sportsfaciliteter, der vil være attraktive for hele byen.

Boligorganisationen frasælger byggegrunde til erhverv,

og kommunen etablerer letbane og opfører midt i Gelle-

rup et nyt kommunalt kontordomicil til 1.000 medarbej-

dere.

Tilsvarende store planer gennemføres i de kommende år

i København, og senest har Høje Taastrup Kommune og-

så lanceret en ambitiøs plan for en radikal forandring af

kommunens ghettoområder.

Fælles for planerne i Høje Taastrup og Aarhus er, at de

systematisk sigter på at skabe et bedre socialt mix i byde-

len.

Men det er desværre ikke alle kommuner og boligorgani-

sationer, som er helt så visionære i forhold til at iværk-

sætte strukturelle forandringer i ghettoområderne.

En ny ghettoplan skal få flere kommuner og boligorgani-

sationer i hele landet til at tage fat på de fysiske struktu-

relle problemer og udvikle mere sikre og trygge områder.

[Kriminalitetsbekæmpelse

og integration i ghettoplanen]

Regeringens ghettoplan vil gå på to ben. Der skal i flere

ghettoer skabes en gennemgribende forandring af bolig-

områdernes struktur. Herudover vil planen indeholde ini-

tiativer, som løfter beboerne socialt, styrker integratio-

nen, forbedrer beskæftigelsesmulighederne og nedbrin-

ger kriminaliteten i ghettoområderne.

Der finder allerede i dag integrationsfremmende aktivite-

ter sted i regi af helhedsplanerne. Der er forældrekurser,

fædreindsatser og støtte til skole-hjemsamarbejde i ghet-

toskolerne. Det er gode indsatser, som hjælper mange

beboere på kanten af samfundet.

En ny ghettoplan vil sætte fokus på, hvordan vi får de

boligsociale indsatser til at spille bedre sammen med

kommunens indsatser. Vi tror på, at der er væsentlige sy-

nergier at hente ved at tænke indsatserne sammen.

I satspuljeaftalen – som vi netop har indgået på integrati-

onsområdet - er der afsat 10 mio. kr. til et forsøg med et

samarbejde mellem boligorganisationer og jobcentre.

Boligorganisationerne skaffer beskæftigelse til kontant-

hjælpsmodtagere i ghettoområder og jobcentrene sikrer

effektiv håndhævelse af de gældende sanktioner. Det er

et eksempel på, hvordan indsatserne kan tænkes sammen.

En ghettoplan vil også indeholde initiativer, som sætter

ind overfor kriminalitet og utryghed i de udsatte bolig-

områder. Også selvom kriminaliteten er faldet, som

Justitsministeren lige har redegjort for. Vi skal ikke hvile

på laurbærerne.

Derfor flugter justitsministerens handlingsplan til be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet også godt med mit ar-

bejde med en ny ghettoplan. Og vi koordinerer selvfølge-

lig arbejdet. De kriminalitetsbekæmpende initiativer, der

allerede er i gang i regi af de helhedsplaner, som Lands-

byggefonden finansierer, bidrager til politiets indsatser

for at sikre tryghed og sikkerhed i ghettoområderne.

Det er fx opsøgende indsatser, væresteder, mentorindsat-

ser, rollemodeller og fritidsjob, deltagelse i SSP-

samarbejde og etablering af lokale beredskaber, der akti-

veres ved uro. Det er igen et eksempel på, at boligorgani-

sationernes indsats tænkes sammen med myndighedernes

indsats, så vi opnår mere for pengene.

Jeg forventer at kunne fremlægge en ghettoplan i foråret

2017, som giver flere kommuner og boligorganisationer

mulighed for at iværksætte gennemgribende forandringer

i ghettoområderne. Så vi kan forhindre, at ghettoerne bli-

ver arnesteder for lediggang, kriminalitet og radikalise-

ring. Så vi kan få et fælles Danmark, hvor de samme

værdier, normer og regler gælder overalt.