REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 879: Spm. om kommentar til artiklen »Myte at unge bliver mere kriminelle i fængsler« fra Kristeligt Dagblad d. 25/11-14, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

28. september 2017

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Viktoria Egsgaard

Sagsnr.: 2017-0030-0157

Dok.:

503209

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 879 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 879: Spm. om kommentar til artiklen »Myte at unge bliver mere kriminelle i fængsler« fra Kristeligt Dagblad d. 25/11-14, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 879 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, i relation til REU alm. del - spørgsmål 696,

konkret kommentere artiklen »Myte at unge bliver mere krimi-

nelle i fængsler« fra Kristeligt Dagblad den 25. november

2014?”

Svar:

Det anføres bl.a. i artiklen bragt i Kristeligt Dagblad den 25. november

2014, som der henvises til i spørgsmålet, at ingen forskning beviser, at

unge bliver mere kriminelle af at komme i fængsel. Artiklen er skrevet i

forbindelse med den tidligere SR-regerings forslag om øget anvendelse af

samfundstjeneste.

Der er gennemført forskning, som undersøger, hvordan straf påvirker risi-

koen for, at gerningsmanden begår ny kriminalitet efter at have afsonet en

fængselsstraf. Forskningen viser samlet set, at kriminelle, som er idømt

fængselsstraf, enten har samme risiko eller forøget risiko for at begå ny

kriminalitet sammenlignet med kriminelle, der er idømt forskellige former

for ikke-frihedsberøvende sanktioner. I den mest solide forskning peges

primært på, at fængselsstraf og ikke-frihedsberøvende sanktioner i samme

udstrækning forebygger ny kriminalitet. For kriminelle, som er idømt en

betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, peger forskningen dog på,

at de har lavere risiko for at begå ny kriminalitet sammenlignet med krimi-

nelle, som har afsonet en fængselsstraf.

Den forskning, der er lavet, omhandler primært den enkelte forbryder.

Men det er begrænset, hvad man ved om strengere straffes påvirkning af

befolkningen som helhed.

Som det fremgår af min besvarelse af 31. august 2017 af spørgsmål nr. 696

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er det for mig som justitsminister

afgørende, at vi har den rette tilgang til kriminelle, der ikke respekterer de

fælles spilleregler i vores samfund. Det indebærer bl.a., at vi sikrer os, at

grove forbrydelser straffes hårdt, og at det kan mærkes, at samfundet væl-

ger at stå på ofrenes side. Det indebærer også, at de kriminelle, der begår

mindre alvorlig kriminalitet, får den rigtige håndsrækning for ikke at hav-

ne i en kriminel løbebane.

Som jeg ved tidligere lejligheder også har understreget, ligger hensynet til

offeret og befolkningens retfærdighedsfølelse mig meget på sinde. Det er

for mig afgørende, at der i den enkelte sag idømmes en passende og ret-

færdig straf.