Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1794797_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 875: MFU spm. om ministeren, ligesom den tyske indenrigsminister Thomas de Maiziére, vil tage initiativ til at se på lovgivningen, så man kan skride ind overfor kriminelle grænseoverskridende organisationer som mafiaen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 874 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren tage initiativ til et forebyggende samarbejde
med EUROPOL om at undgå udbredelse af mafiaen, jf. EU-
ROPOL’s trusselsvurdering »Mafia-Structured
Organised
Crime Groups (OCG)« fra 2013, som understregede betydnin-
gen af et fælles europæisk samarbejde om disse kriminelle
grupper?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at Europol i 2013 har
oprettet et operationelt analyseprojekt
– ”Italian Organised
Crime”
(ITOC)
der netop har til formål at bistå
medlemslandene i forebyggelse og bekæmpelse af
mafiastrukturerede kriminelle grupper.
Dansk politi deltager ikke på nuværende tidspunkt i ITOC, idet
der ikke for tiden vurderes at være et politifagligt behov for
dansk deltagelse.
Dansk politi monitorerer imidlertid løbende grupper og
netværk, der begår grænseoverskridende organiseret
kriminalitet, ligesom der i den operative politiindsats er fokus
på at bekæmpe dette kriminalitetsområde, herunder navnlig
den grove narkotikakriminalitet.
Hvis politiet i forbindelse med den løbende indsats på området
vurderer, at der er behov for at indlede et særskilt samarbejde
med Europol om forebyggelse af udbredelsen af mafialignende
organisationer til Danmark, vil Rigspolitiet tage initiativ til at
drøfte dette med Europol.”
2.
Bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet skal være
et centralt fokusområde for dansk politi, og det er klart, at internationalt
samarbejde spiller en afgørende rolle i den sammenhæng. Jeg noterer mig,
at der i den operative politiindsats er fokus på at bekæmpe denne form for
kriminalitet, og at politiet løbende vurderer, om der f.eks. er behov for et
særskilt samarbejde med Europol i forhold til at forebygge udbredelsen af
mafialignende organisationer til Danmark.
2