Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1796202_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
3. oktober 2017
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Sagsbeh: Sofie Anne Marner
Sagsnr.: 2017-0030-5855
Dok.:
498980
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 870 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om, hvilke bemyndigelser hjemmeværnet har i relation til grænsekontrollen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 870 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke bemyndigelser hjemme-
værnet har i relation til grænsekontrollen, f.eks. i forhold til at
kontrollere kørekort og undersøge bagagerum, herunder også
hvilke bemyndigelser hjemmeværnet ikke har, og vil ministe-
ren redegøre for, hvorledes de adskiller sig fra politiets be-
myndigelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Hjemmeværnet siden juni 2016 har
assisteret politiet i forbindelse med den midlertidige grænse-
kontrol ved henholdsvis den grønne grænse i Syd- og Sønder-
jyllands politikreds og den blå grænse i Sydsjællands og Lol-
land-Falsters politikreds.
Assistancen er rekvireret som såkaldt ”almindelig hjælp” til
politiet og varetages ubevæbnet. Hjemmeværnets opgaver i
forbindelse med grænsekontrollen udføres således, at den en-
kelte soldat så vidt muligt altid følges med en polititjeneste-
mand.
Hjemmeværnet varetager opgaver med kontrol af personer og
rejsedokumenter i tilknytning til grænsekontrollen. I den for-
bindelse kan Hjemmeværnet
som led i kontrollen
anmode
om at få åbnet bagagerummet på en bil. Ønsker den pågælden-
de imidlertid ikke at efterkomme en sådan anmodning, vil sa-
gen skulle overgives til en polititjenestemand. Hjemmeværnet
kan ikke sigte og/eller anholde folk i forbindelse med de over-
trædelser, der måtte blive konstateret i forbindelse med græn-
sekontrollen, herunder sigtelser for andre forhold, eksempelvis
overtrædelse af færdselsloven. I sådanne tilfælde overgives sa-
gen ligeledes til en polititjenestemand.
Endelig kan Hjemmeværnet ikke behandle sager, der opstår
som følge af grænsekontrollen, herunder afvisningssager. Så-
danne sager varetages af polititjenestemænd.”
2