REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om ministeren kan oplyse i tabelform, hvor mange årsværk de enkelte politikredse de seneste 5 år har brugt på SSP-samarbejdet, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Styrings- og Ressourceafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

19. september 2017

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Andreas Højmark An-

dersen

Sagsnr.: 2017-0030-5849

Dok.:

2407746

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 869 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. august 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Søren Pape Poulsen

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om ministeren kan oplyse i tabelform, hvor mange årsværk de enkelte politikredse de seneste 5 år har brugt på SSP-samarbejdet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 869 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse i tabelform, hvor mange årsværk de en-

kelte politikredse de seneste 5 år har brugt på SSP-

samarbejdet, og vil ministeren kommentere på, om der er en

sammenhæng mellem grænsekontrollens indførelse og en evt.

nedgang i antallet af årsværk, som politiet bruger på SSP-

samarbejdet, idet der henvises til artiklen ”Børn og unge bliver

nedprioriteret: Politiet svigter SSP-arbejdet”

fra dr.dk den

25.

april 2016?”

Svar:

Der er ingen tvivl om, at SSP-indsatsen og politiets generelle kriminalpræ-

ventive indsats er en vigtig prioritet for dansk politi. Således var ét af rege-

ringens 12 nye initiativer til at styrke politiets indsats mod bandekriminali-

tet fra august 2017 ansættelse af 25 nye medarbejdere til forebyggende

arbejde i særligt udsatte områder.

Men, som jeg også nævnte i min besvarelse den 2. marts 2017 af samråds-

spørgsmål AC og AD (Alm. del) om samme emne i Folketingets Retsud-

valg, er det ikke nogen hemmelighed, at politiet er hårdt spændt for i disse

år. Politiet må løbende prioritere de ressourcer, der er til rådighed, og det

har for nogle politikredses vedkommende betydet, at kredsene i de senere

år ikke har kunnet deltage i SSP-samarbejdet på det ønskede niveau.

I forhold til det konkrete spørgsmål om årsværksforbrug på SSP-

samarbejdet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,

der har oplyst følgende:

”1.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af det foreliggende

spørgsmål indhentet udtalelser fra samtlige politikredse.

Politikredsenes svar viser generelt, at det er forbundet med

vanskeligheder mere præcist at opgøre antallet af årsværk

brugt på SSP-samarbejdet. Dette skyldes, at der i politiets tids-

registreringssystem ikke findes en aktivitetskode, der specifikt

omhandler SSP-samarbejdet, hvor ressourceforbruget på SSP-

aktiviteter registreres. SSP-samarbejdet registreres i stedet un-

der en række forskellige aktivitetskoder vedrørende generelle

forebyggelsesindsatser såsom cyklistprøver, genbesøg i forbin-

delse med indbrud, opsøgende arbejde i forhold til unge, be-

kymringssamtaler, tryghedsvandringer mv.

Nogle af disse opgaver har direkte relation til SSP-samarbejdet

med skoler og kommuner, mens andre vedrører politiets øvrige

forebyggelsesindsatser.

Enkelte politikredse har oplyst antallet af forebyggende med-

arbejdere i politikredsen, men gør samtidig opmærksom på, at

dette ikke kan sidestilles med det efterspurgte antal årsværk

forbrugt på SSP-samarbejdet, da de pågældende medarbejdere

også løser andre forebyggelsesopgaver og efter behov afgives

til andre politiopgaver, ligesom der i øvrigt skal tages højde for

tidsforbrug på andre obligatoriske opgaver som fx skydetræ-

ning.

Derudover er det ikke entydigt, hvor grænsen går mellem poli-

tiets SSP-aktiviteter og politiets øvrige forebyggelsesaktivite-

ter, hvilket tillige vanskeliggør en præcis opgørelse af antal

årsværk anvendt på SSP-samarbejdet.

Politikredsene har i deres besvarelser foretaget en skøns-

mæssig vurdering af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem

grænsekontrollens indførelse og kredsenes afgivelse af perso-

nale hertil og ressourceforbruget på SSP-samarbejdet i de se-

neste 5 år.

Flere politikredse vurderer i den forbindelse, at SSP-

samarbejdet ikke i væsentligt omfang har været berørt af poli-

tikredsens opgaver med grænsekontrol. Enkelte af disse kredse

har endvidere oplyst, at der inden for de sidste par år er sket en

styrkelse og opnormering af politiets deltagelse i SSP-

samarbejdet.

En række andre politikredse har omvendt tilkendegivet, at ind-

førelse af grænsekontrollen og afgivelse af personaleressourcer

i den forbindelse har udfordret politikredsens deltagelse i SSP-

samarbejdet. Enkelte af disse kredse har peget på, at der rette-

lig er tale om, at en kombination af ressourcemæssige priorite-

ringer og afgivelser i forbindelse med løsningen af opgaver

vedrørende grænsekontrol, bevogtning, assistance i forbindelse

med de aktuelle rocker- og bandekonflikter samt sportsbegi-

venheder har haft indflydelse på politikredsenes mulighed for i

samme grad at prioritere deltagelsen i SSP-samarbejdet.

Flere politikredse fremhæver dog i den forbindelse, at man for

nylig har gennemført reorganisering af kredsene, som vurderes

at ville få positiv betydning for den kriminalpræventive ind-

sats. Eksempelvis har flere politikredse oprettet kredsdækken-

de forebyggende enheder med ansvar for det forebyggende ar-

bejde. Formålet hermed er navnlig at styrke politiets forebyg-

gende indsats samt i højere grad at skærme medarbejderres-

sourcer til det forebyggende arbejde.

Enkelte af de politikredse, som på nuværende tidspunkt vurde-

rer, at SSP-samarbejdet ikke i væsentligt omfang har været be-

rørt af opgaver med grænsekontrol, har oplyst, at der i 2016 og

2017 er gennemført organisationsændringer i kredsen, hvorved

der er sket en styrkelse og prioritering af SSP-samarbejdet

–

ved at skærme ressourcerne fra varetagelse af andre opgaver.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at det forebyggende

arbejde, herunder deltagelsen i SSP-samarbejdet, fortsat er en

af dansk politis hovedprioriteringer. Tidlige, tværsektorielle og

koordinerede indsatser er en af grundstenene i effektivt fore-

byggelsesarbejde, og politiet vil fortsat i videst muligt omfang

prioritere, at politiet indgår i det tværsektorielle SSP-

samarbejde med henblik på at forebygge unges bekymrende

adfærd samt decideret ungdomskriminalitet.

Herudover kan det oplyses, at justitsministeren i august 2017

lancerede 12 nye initiativer til yderligere at styrke politiets ind-

sats mod bandekriminalitet. Et af initiativerne er at styrke poli-

tiet med ca. 25 nye medarbejdere til forebyggende arbejde i

særligt udsatte områder.

Disse nye medarbejdere skal understøtte politiets forebyggende

indsats ved at indgå i lokale forebyggelsesteams i samarbejde

med det lokale politi. Medarbejderne skal bl.a. tage del i det

opsøgende og relationsopbyggende arbejde med unge, iværk-

sætte og koordinere forebyggende initiativer og understøtte po-

litiets samarbejde med samarbejdspartnere (skoler, kommuner,

klubber m.v.), herunder i forbindelse med SSP-samarbejdet.

Rekrutteringen af disse nye medarbejdere til politikredsene på-

går aktuelt, og der vil blive ansat civile medarbejdere med fx

pædagogiske eller socialrådgiverfaglige baggrunde med hen-

blik på at inddrage andre fagligheder, der kan være med til at

bringe nye perspektiver og metoder i spil. Det er hensigten ved

ansættelse af disse nye medarbejdere at styrke politiets fremad-

rettede kriminalpræventive arbejde for at forebygge ungdoms-

kriminalitet.”