Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
31. oktober 2017
Folketingets Retsudvalg har den 29. august 2017, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 856 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang Google har involveret sig i Dialogforum-
arbejdsgruppen vedrørende søgemaskiner?
Svar:
Kulturministeriet fremsendte den 18. september 2017 et foreløbigt svar på REU
spørgsmål nr. 856 (alm. del), da ministeriet afventede bidrag fra Google og
RettighedsAlliancen. Ministeriet har efterfølgende modtaget bidragene, hvorfor
spørgsmålet nu kan besvares i sin helhed.
Google oplyser, at man aktivt har deltaget i Dialogforums arbejdsgruppemøder om
Søgemaskiner samt om AdKodex og fuldt ud bakker op om initiativerne. Dertil oplyser
Google, at følgende aktiviteter er sat i gang:
- Implementering af ulovlig-listen i Googles annoncenetværk ud fra en 'Follow the
Money'-tilgang om at afskære de ulovlige sites deres indtjeningsmuligheder ved
at forhindre dem i at få placeret annoncer på deres side.
- Der er allerede og af flere omgange i løbet af de sidste par år lavet en lang
række ændringer i Googles søgealgoritme, så både formodede og erklærede
piratsider og piratindhold - danske såvel som globale - helt fraskæres eller
nedprioriteres og skubbes væk fra de første sider med søgeresultater.
- Desuden har Google tilbudt Rettighedsalliancens kampagner gratis
annoncering i form
af Google Ad Grants for at ”nudge”
brugere væk fra ulovlige
sites.
RettighedsAlliancen oplyser, at Google har meldt sig ind i Adkodex-samarbejdet, og at
Google nedprioriterer ulovlige sites i søgeresultater på baggrund
af ”Ulovlig-listen”.
Det
betyder konkret, at Google har forpligtet sig til, ligesom de øvrige deltagere, at modtage
en opdatering af
”Ulovlig-listen”
pt. en gang om måneden og implementere den sådan,
Dok nr. 17/02836-17