Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1786947_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. september 2017
Strafferetskontoret
Christian Nikolaj Søberg
2017-0030-5803
2398819
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 835 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om ministerens kommentar til den interne henvendelsen af 15/8-17 fra Dan Højgaard, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 835 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 15.
august 2017 fra Dan Højgaard, jf. REU alm. del -
bilag 358.”
Svar:
1.
I henvendelsen beskrives en konkret straffesag, som efter det oplyste har
været behandlet ved byretten, og der rejses i henvendelsen bl.a. spørgsmål
om den foretagne vidneafhøring i den pågældende straffesag.
Justitsministeriet finder det af principielle grunde rigtigst ikke at kommen-
tere konkrete sager, der verserer eller har verseret ved domstolene.
2.
Justitsministeriet kan dog generelt oplyse, at retsplejelovens kapitel 78
indeholder regler om straffesagers behandling under hovedforhandlingen i
1. instans, herunder om vidneafhøringen.
Det følger af retsplejelovens § 866, stk. 1, at anklagemyndighedens vidner
først afhøres af anklageren og derefter af forsvareren, og at forsvarets vid-
ner først afhøres af forsvareren eller af tiltalte og derefter af anklageren.
I de tilfælde, hvor den tiltalte har fået beskikket en forsvarer, som har lej-
lighed til at afhøre vidner på tiltaltes vegne, har tiltalte ikke en selvstændig
adgang til at stille spørgsmål til vidnerne, jf. Højesterets kendelse af 25.
februar 1998, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, s. 628.
Efter hvert enkelt vidnes forklaring og efter ethvert andet bevis har tiltalte
dog adgang til at afgive forklaring, hvis beviset giver anledning til dette, jf.
retsplejelovens § 866, stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at tiltalte f.eks. efter et vidnes forklaring efter
omstændighederne har adgang til at afgive forklaring, men dette indebærer
dog som nævnt ikke, at den tiltalte har en egentlig adgang til at stille
spørgsmål til eller foretage afhøring af vidnet, når tiltalte er repræsenteret
ved en forsvarer.
3.
Retsplejeloven indeholder endvidere bl.a. regler, hvorefter rettens for-
mand kan beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en
medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forkla-
ring ellers ikke kan opnås, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1.
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om ministerens kommentar til den interne henvendelsen af 15/8-17 fra Dan Højgaard, til justitsministeren
Det følger endvidere af retsplejelovens almindelige bestemmelser om pro-
cesmåden, at rettens formand våger over, at forhandlingerne pågår med
den tilbørlige orden og værdighed. Dette indebærer bl.a., at personer, der
ved støjende eller anden utilbørlig adfærd forstyrrer forhandlingerne eller
tilsidesætter den agtelse, som skyldes retten, kan udvises af retssalen.
4.
Afslutningsvis kan det oplyses, at tiltalte som udgangspunkt kan anke en
byrets dom i en straffesag til landsretten, når tiltalte har givet møde i byret-
ten og er idømt mere end 20 dagbøder, en bøde på over 3.000 kr., konfi-
skation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger,
og at ankefristen er 14 dage, der som udgangspunkt regnes fra dommens
afsigelse, jf. retsplejelovens § 902, stk. 2, og § 904, stk. 1.
3