REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om ministeren kan redegøre for brugen af og for ministerens holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2017

Strafferetskontoret

Christian Nikolaj Søberg

2017-0030-5823

2400160

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 832 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om ministeren kan redegøre for brugen af og for ministerens holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 832 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for brugen af og for ministerens

holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”DNA-profiler

er et effektivt værktøj for politiet i efterforsk-

ningen af forbrydelser, og det kan spille en væsentlig rolle som

bevis i straffesager. Hvis DNA skal bruges som bevis i en

straffesag, forudsætter det et biologisk spor (f.eks. sæd, blod

eller spyt), der er fundet på gerningsstedet eller på effekter

(f.eks. et cigaretskod eller en handske), personer eller steder

med tilknytning til forbrydelsen.

Det biologiske spor analyseres, og hvis der er sammenfald

mellem DNA-profilen for sporet og DNA-profilen for en per-

son (”match”), bliver den bevismæssige vægt af dette match

beregnet. Den bevismæssige vægt udtrykkes med et tal (en så-

kaldt likelihoodkvotient

–

f.eks. 1:1.000.000), der angiver,

hvor mange gange mere sandsynligt det er at finde match mel-

lem spor og person, hvis sporet faktisk stammer fra personen,

end hvis sporet stammer fra en tilfældig anden person i den

danske befolkning.

DNA-profilanalysen vil ofte

–

afhængig af den beregnede be-

vismæssige vægt

–

være et meget stærkt bevis i en straffesag,

der samtidig skal ses i sammenhæng med de øvrige oplysnin-

ger og beviser i sagen. Det kan f.eks. være relevant at se på,

om den person, der matcher DNA-sporet, har befundet sig i

nærheden af gerningsstedet på gerningstidspunktet, eller om

personens køn, alder og signalement stemmer overens med,

hvad der i øvrigt måtte være oplyst om gerningsmanden. Det

gælder både, når det biologiske spor er afsat direkte på offeret

eller gerningsstedet (eksempelvis sæd på et voldtægtsoffer el-

ler blod på en smadret rude i forbindelse med et indbrud), og

når der er tale om DNA på en genstand, der kan flyttes (ek-

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om ministeren kan redegøre for brugen af og for ministerens holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager, til justitsministeren

sempelvis et cigaretskod, en handske eller en flaske fundet på

eller ved gerningsstedet).

Særligt når der er tale om DNA fundet på effekter, der kan

flyttes, vil det ofte være nødvendigt at overveje, om sporet kan

være endt på eller ved gerningsstedet på en måde eller på et

tidspunkt, der ikke er relateret til forbrydelsen. Uanset om det

eksempelvis med overordentlig stærk vægt kan siges, at det er

tiltaltes DNA, der er fundet på et cigaretskod i en brugsstjålet

bil, kan det ikke uden videre konkluderes, at tiltalte også er

gerningsmanden til brugstyveriet. DNA-profilanalysen vil også

i en sådan situation sammen med de øvrige oplysninger i sagen

indgå i domstolenes samlede vurdering af beviserne i den kon-

krete sag.

Fra retspraksis findes en række eksempler på, at der er sket

domfældelse i sager, hvor DNA på flytbare spor er indgået

som bevis i sagen. Som eksempel kan nævnes Østre Landsrets

dom trykt i Tidsskrift for Kriminalret 2016, side 592. I sagen,

der vedrørte forsøg på tyveri ved indbrud i et kolonihavehus,

var der fundet DNA på et cigaretskod, som lå inde i koloniha-

vehuset. Den tiltalte boede i samme kolonihaveforening, var

tidligere straffet for indbrudstyveri og havde ingen forklaring

på, hvordan et cigaretskod med hans DNA kunne befinde sig i

kolonihavehuset. Den tiltalte blev fundet skyldig.

Et andet eksempel er Vestre Landsrets dom trykt i Tidsskrift

for Kriminalret 2011, side 596. I sagen var der tale om forsøg

på tyveri ved at opbryde et loft til en forretning. Gernings-

mændene blev dog opdaget af en vægter og flygtede fra stedet.

På flugtruten fandt politiet en taske med en stiksav og en

skrællenøgle, som på grund af frisk savsmuld og afsmitning af

maling konkluderedes at være blevet anvendt til opbrydningen

af loftet. På stiksaven fandtes DNA, der matchede tiltalte. Til-

talte var tidligere straffet for indbrud og boede 35 km fra ger-

ningsstedet. Der var således skabt en stærk formodning for, at

tiltalte var den ene af gerningsmændene. Denne formodning

blev bestyrket af tiltaltes skiftende og utroværdige forklaringer

i sagen. Den tiltalte blev fundet skyldig.

Der er også i trykt retspraksis nogle få eksempler på, at der i

lyset af sagens konkrete omstændigheder og øvrige beviser er

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om ministeren kan redegøre for brugen af og for ministerens holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager, til justitsministeren

sket frifindelse, eksempelvis Vestre Landsrets dom trykt i

Tidsskrift for Kriminalret 2011, side 216. Sagen vedrørte et

indbrudstyveri i en villa, hvor der blev fundet et cigaretskod

med DNA, som matchede tiltalte. Den tiltalte var tidligere

straffet for berigelseskriminalitet, men der var ikke i øvrigt re-

levante oplysninger om tiltaltes personlige forhold eller op-

holdssted på gerningstidspunktet. Tiltalte blev frifundet med

henvisning til, at cigaretskoddet var det eneste bevis, der knyt-

tede tiltalte til gerningsstedet, og til, at der ikke var fremkom-

met andre oplysninger af bevismæssig betydning vedrørende

tiltaltes forhold på gerningstidspunktet.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.