Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1788963_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2017
Strafferetskontoret
Christian Nikolaj Søberg
2017-0030-5823
2400160
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 832 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om ministeren kan redegøre for brugen af og for ministerens holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 832 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for brugen af og for ministerens
holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”DNA-profiler
er et effektivt værktøj for politiet i efterforsk-
ningen af forbrydelser, og det kan spille en væsentlig rolle som
bevis i straffesager. Hvis DNA skal bruges som bevis i en
straffesag, forudsætter det et biologisk spor (f.eks. sæd, blod
eller spyt), der er fundet på gerningsstedet eller på effekter
(f.eks. et cigaretskod eller en handske), personer eller steder
med tilknytning til forbrydelsen.
Det biologiske spor analyseres, og hvis der er sammenfald
mellem DNA-profilen for sporet og DNA-profilen for en per-
son (”match”), bliver den bevismæssige vægt af dette match
beregnet. Den bevismæssige vægt udtrykkes med et tal (en så-
kaldt likelihoodkvotient
f.eks. 1:1.000.000), der angiver,
hvor mange gange mere sandsynligt det er at finde match mel-
lem spor og person, hvis sporet faktisk stammer fra personen,
end hvis sporet stammer fra en tilfældig anden person i den
danske befolkning.
DNA-profilanalysen vil ofte
afhængig af den beregnede be-
vismæssige vægt
være et meget stærkt bevis i en straffesag,
der samtidig skal ses i sammenhæng med de øvrige oplysnin-
ger og beviser i sagen. Det kan f.eks. være relevant at se på,
om den person, der matcher DNA-sporet, har befundet sig i
nærheden af gerningsstedet på gerningstidspunktet, eller om
personens køn, alder og signalement stemmer overens med,
hvad der i øvrigt måtte være oplyst om gerningsmanden. Det
gælder både, når det biologiske spor er afsat direkte på offeret
eller gerningsstedet (eksempelvis sæd på et voldtægtsoffer el-
ler blod på en smadret rude i forbindelse med et indbrud), og
når der er tale om DNA på en genstand, der kan flyttes (ek-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om ministeren kan redegøre for brugen af og for ministerens holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager, til justitsministeren
sempelvis et cigaretskod, en handske eller en flaske fundet på
eller ved gerningsstedet).
Særligt når der er tale om DNA fundet på effekter, der kan
flyttes, vil det ofte være nødvendigt at overveje, om sporet kan
være endt på eller ved gerningsstedet på en måde eller på et
tidspunkt, der ikke er relateret til forbrydelsen. Uanset om det
eksempelvis med overordentlig stærk vægt kan siges, at det er
tiltaltes DNA, der er fundet på et cigaretskod i en brugsstjålet
bil, kan det ikke uden videre konkluderes, at tiltalte også er
gerningsmanden til brugstyveriet. DNA-profilanalysen vil også
i en sådan situation sammen med de øvrige oplysninger i sagen
indgå i domstolenes samlede vurdering af beviserne i den kon-
krete sag.
Fra retspraksis findes en række eksempler på, at der er sket
domfældelse i sager, hvor DNA på flytbare spor er indgået
som bevis i sagen. Som eksempel kan nævnes Østre Landsrets
dom trykt i Tidsskrift for Kriminalret 2016, side 592. I sagen,
der vedrørte forsøg på tyveri ved indbrud i et kolonihavehus,
var der fundet DNA på et cigaretskod, som lå inde i koloniha-
vehuset. Den tiltalte boede i samme kolonihaveforening, var
tidligere straffet for indbrudstyveri og havde ingen forklaring
på, hvordan et cigaretskod med hans DNA kunne befinde sig i
kolonihavehuset. Den tiltalte blev fundet skyldig.
Et andet eksempel er Vestre Landsrets dom trykt i Tidsskrift
for Kriminalret 2011, side 596. I sagen var der tale om forsøg
på tyveri ved at opbryde et loft til en forretning. Gernings-
mændene blev dog opdaget af en vægter og flygtede fra stedet.
På flugtruten fandt politiet en taske med en stiksav og en
skrællenøgle, som på grund af frisk savsmuld og afsmitning af
maling konkluderedes at være blevet anvendt til opbrydningen
af loftet. På stiksaven fandtes DNA, der matchede tiltalte. Til-
talte var tidligere straffet for indbrud og boede 35 km fra ger-
ningsstedet. Der var således skabt en stærk formodning for, at
tiltalte var den ene af gerningsmændene. Denne formodning
blev bestyrket af tiltaltes skiftende og utroværdige forklaringer
i sagen. Den tiltalte blev fundet skyldig.
Der er også i trykt retspraksis nogle få eksempler på, at der i
lyset af sagens konkrete omstændigheder og øvrige beviser er
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 832: Spm. om ministeren kan redegøre for brugen af og for ministerens holdning til brugen af flytbar DNA i straffesager, til justitsministeren
sket frifindelse, eksempelvis Vestre Landsrets dom trykt i
Tidsskrift for Kriminalret 2011, side 216. Sagen vedrørte et
indbrudstyveri i en villa, hvor der blev fundet et cigaretskod
med DNA, som matchede tiltalte. Den tiltalte var tidligere
straffet for berigelseskriminalitet, men der var ikke i øvrigt re-
levante oplysninger om tiltaltes personlige forhold eller op-
holdssted på gerningstidspunktet. Tiltalte blev frifundet med
henvisning til, at cigaretskoddet var det eneste bevis, der knyt-
tede tiltalte til gerningsstedet, og til, at der ikke var fremkom-
met andre oplysninger af bevismæssig betydning vedrørende
tiltaltes forhold på gerningstidspunktet.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.
4