Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1810741_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
1. november 2017
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Rebekka
Bormann
Thorn
Sagsnr.: 2017-0030-0097
Dok.:
490909
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 830 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jacob Christian Gaardhøje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 830: Spm. om ministeren mener, at det danske pas er sikkert nok i forhold til ikke at kunne blive misbrugt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 830 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren mene, at det danske pas er sikkert nok i forhold
til ikke at kunne blive misbrugt, eller agter ministeren at for-
bedre passet for at undgå eventuelt misbrug?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at det danske pas er et biometrisk
sikkerhedspas med en persondataside fremstillet af en polycar-
bonatside (plastik), som personoplysningerne og pasfotoet la-
sergraveres i. Der er til persondatasiden og passet i øvrigt knyt-
tet en række andre sikkerhedselementer med henblik på at for-
hindre forfalskning. Der er således i persondatasiden indstøbt
en elektronisk chip og antenne, der ikke er umiddelbart synli-
ge, og chippen indeholder et digitalt billede af pasindehaverens
ansigt og fingeraftryk. Til passet anvendes specialpapir, avan-
cerede trykteknikker og flere former for kopieringsbeskyttelse.
Endvidere kan det oplyses, at Rigspolitiet deltager i internatio-
nalt samarbejde vedrørende pas, herunder sikkerhed i forhold
til pas og kontrol af pas.
Endelig kan det oplyses, at det forekommer, at Rigspolitiet til-
sendes mulige forfalskninger af danske pas fra ambassader og
repræsentationer udenfor Danmark. Ambassaderne sender dis-
se pas til orientering, og Rigspolitiet besigtiger passene, hvor-
efter nogle af passene kommer til at indgå i undervisningsma-
teriale. Herudover indsender politikredsene pas med henblik på
egentlig ægthedsvurdering til brug for strafferetlig forfølgning.
Passene modtages i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) i
Rigspolitiet. Rigspolitiet har på nuværende tidspunkt kendskab
til 7 falske eller forfalskede danske pas, hvor alle overordnede
sikkerhedselementer enten er forsøgt eftergjort eller genbrugt
fra ægte pas. Forfalskningerne ses primært på persondatasiden,
hvor personoplysninger og billede er manipuleret. Desuden er
sikkerhedselementer, som også indgår i det nuværende danske
pas, set forsøgt eftergjort i høj kvalitet i ældre versioner af
udenlandske pas.
Rigspolitiet overvejer løbende
i samarbejde med pasleveran-
døren
behovet for at udvikle det danske pas med yderligere
sikkerhedselementer, således at et højt sikkerhedsniveau kan
fastholdes.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 830: Spm. om ministeren mener, at det danske pas er sikkert nok i forhold til ikke at kunne blive misbrugt, til justitsministeren
Det skal afslutningsvist bemærkes, at Rigspolitiet i forbindelse
med besvarelsen af nærværende spørgsmål er blevet opmærk-
som på, at Rigspolitiet i et tidligere bidrag til brug for Justits-
ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg af 18. marts 2016 oplyste, at der på
daværende tidspunkt ikke var set vellykkede forfalskninger af
danske pas.
Rigspolitiet har imidlertid nu konstateret, at Rigspolitiet allere-
de på daværende tidspunkt havde modtaget oplysninger om
mulig forfalskning af 5 af ovennævnte 7 pas, hvilket ved en
fejl ikke fremgik af bidraget. Fejlen skyldes, at disse pas alene
var sendt til Rigspolitiet til orientering fra ambassader mv., og
at der således ikke i forbindelse med modtagelsen af disse pas
blev udarbejdet kriminaltekniske erklæringer om ægtheden
heraf. Passene blev dog anvendt som undervisningsmateriale i
forbindelse med udarbejdelse af kriminaltekniske erklæringer
mv. på dokumentområdet. Rigspolitiet skal beklage fejlen i bi-
draget til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg af 18. marts
2016.”
Jeg kan tilslutte mig Rigspolitiets beklagelse af fejlen i forbindelse
med besvarelsen af spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg af 18. marts 2016.
3