REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm. om justitsministeren kan oversende en oversigt, der viser hvor mange politiuddannede årsværk politiet årligt bruger på følgende opgaver: · Sikkerhed i forbindelse med større events, herunder folkemødet, fodboldkampe, cykelløb og andre sportsbegivenheder samt koncerter m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Styrings- og Ressourceafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

8. december 2017

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Andreas Højmark Søn-

dergaard

Sagsnr.: 2017-0030-0123

Dok.:

496977

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 823 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. august 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Egelund (LA).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm. om justitsministeren kan oversende en oversigt, der viser hvor mange politiuddannede årsværk politiet årligt bruger på følgende opgaver: · Sikkerhed i forbindelse med større events, herunder folkemødet, fodboldkampe, cykelløb og andre sportsbegivenheder samt koncerter m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 823 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Justitsministeren

bedes oversende en oversigt, der viser hvor

mange politiuddannede årsværk politiet årligt bruger på føl-

gende opgaver:

- Sikkerhed i forbindelse med større events, herunder folke-

mødet, fodboldkampe, cykelløb og andre sportsbegivenhe-

der samt koncerter

- Arrestanttransport

- Transport af afviste asylansøgere

- Transport af tyvekoster, våben og ammunition og narkotika

- Bevogtning af gerningssteder, ulykkessteder og retssale

- Bemanding af 114-servicecentre

- Grænsekontrol, herunder også det anslåede ressourcefor-

brug ved politikadetternes arbejde ved grænserne

- 1. linje paskontrol i lufthavne

- Behandling af ansøgninger om tilladelser vedrørende våben

og alkoholbevilling.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan indledningsvist oplyse, at det ikke er muligt

at besvare spørgsmålene ved udtræk fra politiets tidsregistre-

ringssystemer eller lignende centrale datakilder. Derfor har det

været nødvendigt at anvende forskellige kilder til at svare på

spørgsmålets forskellige dele, som der redegøres for under de

enkelte nedenstående punkter.

Rigspolitiet har, hvis ikke andet er oplyst, valgt at tage ud-

gangspunkt i ressourceforbruget for 2016, da det vurderes at

være det mest retvisende. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at

ressourceforbruget har ændret sig siden 2016. Endvidere skal

det bemærkes, at Rigspolitiet løbende har fokus på muligheden

for at ansætte civile medarbejdere i stillinger, der lige nu vare-

tages af politiuddannede, for derved at frigøre politiårsværk

(”opgaveglidning”). Derfor kan fordelingen af forbruget af po-

litiårsværk og civile årsværk have ændret sig siden 2016.

1. Sikkerhed i forbindelse med større events, herunder fol-

kemødet, fodboldkampe, cykelløb og andre sportsbegiven-

heder samt koncerter.

Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke umiddelbart er muligt at

opgøre det samlede ressourceforbrug på sikkerhed i forbindel-

se med større begivenheder i politiets tidsregistreringssyste-

mer. Dette vil kræve en større manuel gennemgang af tidsfor-

bruget i forbindelse med større begivenheder, da der ikke regi-

streres tid særskilt på sikkerhedsopgaven. Rigspolitiet bemær-

ker, at der ved større begivenheder ofte anvendes en række for-

skellige politifaglige ressourcer (beredskabspatruljer, herunder

hunde og motorcykelbetjente, samt efterforsknings- og logi-

stikkapacitet), som på forskellig vis bidrager til at sikre, at ar-

rangementet forløber som planlagt. Rigspolitiet vurderer dog,

at der på tværs af politiet anvendes væsentlige ressourcer på

sikkerhed ved større arrangementer. Rigspolitiet planlægger at

påbegynde en analyse i 2018 med henblik på nærmere at afkla-

re omfanget af ressourceforbruget på dette område.

2. Arrestanttransport.

Rigspolitiet kan oplyse, at der ifølge politiets arrestantsystem

var ca. 16.800 arrestanttransporter i 2016. Politiet varetog ca.

12.500 af disse transporter, mens kriminalforsorgen varetog de

resterende transporter, da kriminalforsorgen varetager en del af

arrestanttransporterne i københavnsområdet.

Det skønnes, at tidsforbruget pr. arrestanttransport (typisk to

politibetjente) for politiet er 10,6 timer. Det svarer til, at politi-

et anvendte ca. 105 politiuddannede årsværk på arrestanttrans-

porter i 2016. Hertil kommer særlige højrisikotransporter (”rø-

de” arrestanttransporter), som ikke registreres i arrestantsyste-

met. Der er få højrisikotransporter, men de nødvendiggør man-

ge politibetjente til den enkelte transport på grund af sikker-

hedshensyn. Det bemærkes, at det, når politiet varetager arre-

stanttransporter, alene er politibetjente, der varetager transpor-

ten.

Med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi i 2018-

2021 overdrages størstedelen af politiets arrestanttransporter til

kriminalforsorgen. Overdragelsen af arrestanttransporter kan

ske gradvist til kriminalforsorgen fra efteråret 2018 med hen-

blik på fuld overdragelse fra januar 2019.

3. Transport af afviste asylansøgere.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen foretaget en høring af

Nordsjællands Politi, som har ansvaret for Udlændingecenter

Nordsjælland (UCN). UCN varetager blandt andet politiets op-

gaver i relation til udsendelse af udlændinge, der ikke længere

har lovligt ophold i Danmark.

Nordsjællands Politi har oplyst, at det ikke er muligt at foreta-

ge udtræk fra politiets systemer vedrørende anvendelsen af

personaleressourcer i forbindelse med transport af afviste asyl-

ansøgere. Nordsjællands Politi har oplyst, at man i 2016 gen-

nemførte 490 udsendelser af afviste asylansøgere. Én udsen-

delse kan indbefatte flere asylansøgere. De udsendte asylansø-

gere var forud for udsendelsen indkvarteret på et asylcenter el-

ler i et fængsel/arresthus.

I forhold til asylansøgere indkvarteret i asylcenter varetages

transportopgaven typisk af et taxaselskab, som afhenter udlæn-

dingen(-e) på asylcenteret og kører til lufthavnen. Politiperso-

nale vil således i disse tilfælde ikke forestå transportopgaven.

I de tilfælde, hvor politipersonale forestår transporten (typisk

af afviste asylansøgere, der er frihedsberøvet), vil flere politi-

betjente deltage heri. Det bemærkes i denne forbindelse, at to

politibetjente som minimum deltager i transporten af én ud-

lænding.

Det bemærkes endvidere, at det ved besvarelsen er lagt til

grund, at spørgsmålet alene vedrører transport af afviste asyl-

ansøgere i forbindelse med selve effektueringen af udsendel-

sen.

4. Transport af tyvekoster, våben og ammunition og narko-

tika.

Rigspolitiet kan oplyse, at opgaven med intern transportkørsel

(ITK), der blandt andet omfatter transport af tyvekoster, våben,

ammunition og narkotika, fra den 16. januar 2017 er overtaget

af en ekstern partner (p.t. servicevirksomheden COOR). Da

COOR har overtaget ansvaret for ITK-kørsel, bruges der som

udgangspunkt ikke længere politiårsværk på transport af oven-

nævnte karakter. Dog vil der stadig blive anvendt politires-

sourcer i særlige tilfælde ved hastende sager eller ved meget

store mængder af gods, hvor hensynet til forsendelsens sikker-

hed fordrer tilstedeværelse af uniformerede betjente.

5. Bevogtning af gerningssteder, ulykkessteder og retssale.

Rigspolitiet kan på baggrund af en høring i politikredsene op-

lyse, at det ikke kan opgøres, hvor mange årsværk politiet år-

ligt bruger på bevogtning af gerningssteder, ulykkessteder og

retssale. Politiets tidsregistreringskode dækker over bevogtning

samlet set, hvorfor det ikke er muligt at udskille tidsforbruget

på bevogtning specifikt af gerningssteder, ulykkessteder og

retssale.

Endvidere registreres visse typer af bevogtning typisk på kon-

toen for den opgave, som bevogtningen foretages i relation til.

Det indebærer eksempelvis, at eventuel bevogtning i anledning

af en ulykke som regel registreres på tidsregistreringskontoen

for ulykken (f.eks. et færdselsuheld).

6. Bemanding af 114-servicecentre.

Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at opgørelsen af be-

mandingen af 114-centrene er forbundet med en vis usikker-

hed. Med forbehold herfor kan Rigspolitiet oplyse, at der i

2016 blev anvendt i omegnen af 380-400 årsværk på service-

centrene, hvoraf politiårsværk udgjorde ca. 60 årsværk. Det

skal bemærkes, at der i opgørelsen ikke differentieres mellem

kaldshåndtering (114-opkald) og servicecentrenes andre funk-

tioner. Det anslås imidlertid, at omtrent 60 pct. af det samlede

årsværksforbrug anvendes til kaldshåndtering.

Det skal bemærkes, at der i 2017 forventes at blive anvendt

færre politiårsværk i servicecentrene som følge af politiets fo-

kus på at frigøre politibetjente til operative opgaver (opgave-

glidning).

7. Grænsekontrol, herunder også det anslåede ressource-

forbrug ved politikadetternes arbejde ved grænserne.

Rigspolitiet kan oplyse, at der samlet set er anvendt omkring

380 politiårsværk fra 4. januar 2016, hvor den midlertidige

grænsekontrol blev indført, frem til og med 31. december 2016

i forbindelse med grænsekontrollen ved fastlandsgrænsen, fær-

geoverfarten Rødby-Puttgarden samt færgeoverfarten Gedser-

Rostock. Ressourceforbruget er inkl. transporttid til og fra de

assisterende kredse og er et udtryk for merindsatsen i grænse-

områderne som følge af indførelsen af grænsekontrollen. Her-

udover anvendte de to grænsekredse Syd- og Sønderjyllands

Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ca. 55 helårs-

værk til normalindsatsen i Danmarks grænseområder i 2016.

Herudover har politiet fået assistance fra Hjemmeværnet i

2016 svarende til ca. 68 årsværk.

Det skal understreges, at indsatsen i grænseområderne løbende

justeres i lyset af bl.a. efterretningsbilledet og den aktuelle si-

tuation ved grænsen, og at antallet af betjente, og dermed res-

sourceforbruget, ændrer sig løbende i både opad- og nedadgå-

ende retning.

I forhold til politikadetterne skal det bemærkes, at politikadet-

terne ikke bidrog ved grænsekontrollen i 2016, idet det første

hold politikadetter først blev færdiguddannet ved udgangen af

august 2017. Politikadetterne er uddannet til opgaver med

grænsekontrol, bevogtning samt transport- og udsendelsesop-

gaver. De 53 politikadetter, der blev færdige med uddannelsen

i august, vil primært skulle bidrage til opgaverne relateret til

grænsekontrollen.

Pr. 1. september 2017 har 53 politikadetter færdiggjort uddan-

nelsen. Heraf har 43 politikadetter ultimo oktober 2017 fær-

diggjort yderligere fire ugers introprogram i politikredsene og

indgår nu i politiets opgavevaretagelse. Yderligere fire politi-

kadetter har

–

som følge af skader

–

endnu ikke påbegyndt

introduktionsprogrammet, men det forventes, at de pågældende

begynder snarest muligt. Derudover er yderligere 52 politika-

detter under uddannelse.

8. 1. linje paskontrol i lufthavne.

Rigspolitiet kan oplyse, at paskontrollen i lufthavne helt over-

ordnet inddeles i førstelinjekontrol og andenlinjekontrol, hvor

førstelinjekontrollen omfatter personkontrol og kontrol af pas

eller andet rejsedokument. Andenlinjekontrollen omfatter yder-

ligere kontrol på baggrund af resultaterne af førstelinjekontrol-

len, herunder i forhold til dokumentfalsk og ulovlig indrejse.

Fra den 15. september 2017 (i Københavns Lufthavn dog først

fra den 7. oktober 2017) omfatter førstelinjekontrollen tillige

systematisk kontrol af alle rejsende i forskellige registre som

følge af nye Schengen-regler.

I Københavns Lufthavn varetages førstelinjekontrollen som

udgangspunkt af civile paskontrollører, mens andenlinjekon-

trollen varetages af politiuddannet personale. For de øvrige

lufthavne gælder, at paskontrollen varetages af politiuddannet

personale, idet kontrollen i første- og andenlinje er overlap-

pende og derfor ikke varetages af civile paskontrollører.

I Københavns Lufthavn er der i løbet af 2016 og starten af

2017 arbejdet på så vidt muligt at besætte førstelinjekontrollen

med civile medarbejdere. Fra marts 2017 til august 2017 har

der været ca. 86 årsværk beskæftiget med førstelinjekontrollen,

hvor ca. 77 udgøres af civile paskontrollører. De resterende

medarbejdere i førstelinjekontrollen udgøres af politiuddannet

personale, der ikke på nuværende tidspunkt vil blive erstattet af

civile medarbejdere.

Fra september 2017 er man påbegyndt opnormeringen af pas-

kontrollen i Københavns Lufthavn for at imødekomme det eks-

tra ressourcebehov, som de ændrede Schengen-regler medfø-

rer. Førstelinjekontrollen i Københavns Lufthavn er frem mod

7. oktober 2017 blevet tilført 50 årsværk. De 50 årsværk udgø-

res i første omgang af politiuddannet personale, men vil blive

erstattet af civile paskontrollører i videst muligt omfang. Pr.

medio november 2017 er 18 civile medarbejdere færdiguddan-

net til at varetage førstelinjekontrollen, og yderligere 18 civile

medarbejdere vil have færdiggjort uddannelsen i januar 2018.

I landets øvrige lufthavne var der i marts 2017 samlet set be-

skæftiget ca. 42 politiuddannede årsværk med kontrollen af de

ydre grænser, der både dækker den indledende dokumentkon-

trol og de efterfølgende undersøgelser. Det er ikke muligt at

opdele disse årsværk i første- og andenlinjekontrol, jf. ovenstå-

ende. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at erstatte politiud-

dannede med civile paskontrollører, idet civilt personale ikke

kan udføre andre politifaglige opgaver i perioder uden non-

Schengen flytrafik. Kontrollen i de øvrige lufthavne er ligele-

des opjusteret i forbindelse med implementeringen af de nye

Schengen-regler.

9. Behandling af ansøgninger om tilladelser vedrørende

våben og alkoholbevilling.

Rigspolitiet kan på baggrund af en høring af politikredsene op-

lyse, at politiet i 2016 anvendte ca. 20 årsværk på behandling

af ansøgninger om alkoholbevilling. Der var hovedsagligt tale

om civile årsværk. Det skal bemærkes, at dette er et skøn, hvor

det kan være vanskeligt at udskille behandling af tilladelser

vedrørende alkoholbevillinger fra andre bevillingssager.

Behandling af ansøgninger om våbentilladelser varetages af

Administrativt Center Vest og Administrativt Center Øst, der

hører under henholdsvis Midt- og Vestjyllands Politi og Kø-

benhavns Vestegns Politi. Rigspolitiet kan på baggrund af en

høring af de to kredse oplyse, at ressourceforbruget i 2016 på

behandling af ansøgninger om våbentilladelser skønsmæssigt

fordelte sig på følgende vis:

Årsværk anvendt på behandling af ansøgninger om våbentilladelser i

2016.

Kreds

Administrativt Center Vest

Administrativt Center Øst

Total

Civile års-

værk

Politiårs-

værk

I alt