REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 822: Spm. om, hvor mange danske statsborgere staten har frataget statsborgerskabet, på baggrund af at vedkommende har taget deltagelse i forskellige væbnede konflikter rundt om i verden, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. september 2017

Sikkerhedskontoret

Christian Fuglsang

2017-0030-5798

2398372

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 822 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Jacob Christian Gaardhøje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 822: Spm. om, hvor mange danske statsborgere staten har frataget statsborgerskabet, på baggrund af at vedkommende har taget deltagelse i forskellige væbnede konflikter rundt om i verden, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 822 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange danske statsborgere staten

har frataget statsborgerskabet, på grund af at vedkommende

har taget deltagelse i forskellige væbnede konflikter rundt om i

verden, og vil ministeren ligeledes opgøre det pr. år siden

2010?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Den,

som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestem-

melser i straffelovens kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.),

kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den

pågældende derved bliver statsløs. Det fremgår af § 8 B, stk. 1,

i lov om dansk indfødsret (indfødsretsloven).

Der er på nuværende tidspunkt 2 sager, hvor en person er ble-

vet frakendt sit danske statsborgerskab som følge af, at den på-

gældende er fundet skyldig i overtrædelse af bestemmelser i

straffelovens kapitel 12 og 13.

Ved Højesterets dom af 8. juni 2016 blev den tiltalte, der både

var dansk og marokkansk statsborger, og som blandt andet var

fundet skyldig i at fremme terrorvirksomhed, således idømt 4

års fængsel og frakendt sit danske statsborgerskab. Dommen er

trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 3235. Det bemær-

kes, at denne sag ikke handlede om deltagelse i væbnede kon-

flikter i udlandet, men navnlig om udbredelse af terrorpropa-

ganda.

Herudover har Østre Landsret ved dom af 31. marts 2017

idømt en tiltalt 6 års fængsel og frakendt ham sit danske stats-

borgerskab. Den pågældende var fundet skyldig i at være ind-

rejst i Syrien, hvor han lod sig hverve af terrororganisationen

Islamisk Stat, ligesom han deltog i relevant træning i brug af

våben og i kamp, jf. straffelovens § 114 c, stk. 3. Tiltalte blev

herudover udvist af Danmark med indrejseforbud for bestan-

dig. Tiltalte har fået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at

anke dommen til Højesteret. Sagen skal behandles den 6. no-

vember 2017 i Højesteret.

I øvrigt kan jeg mere generelt tilføje, at anklagemyndigheden

naturligvis også fremover vil være opmærksom på, at der bli-

ver nedlagt påstand om frakendelse af indfødsret i sager om

terrorisme efter kapitel 12 og 13 i straffeloven, såfremt betin-

gelserne er opfyldt.”

Om betingelserne for frakendelse af dansk indfødsret kan Justitsministeriet

i øvrigt oplyse, at det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B,

stk. 1, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4913, at domstolene

ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, skal

foretage en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den an-

den side en frakendelses betydning for den pågældende. Den betydning,

frakendelse af dansk indfødsret har for en person, beror på en konkret vur-

dering af den pågældendes forhold.

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at der i de seneste år er

gennemført lovmæssige tiltag, som bl.a. har til formål at sætte yderligere

ind over for fremmedkrigere.

I december 2015 gennemførte den tidligere Venstre-regering med stemmer

fra bl.a. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en ændring af

straffeloven, som bl.a. kriminaliserer det at hverve eller offentligt tilskynde

en person med dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat til at tilslutte

sig en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat.

I juni 2016 gennemførte den tidligere Venstre-regering endvidere

–

igen

med stemmer fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

–

ændring af straffeloven, der bl.a. hævede strafferammen for at lade sig

hverve til en væbnet styrke og som noget nyt indførte en mulighed for at

forbyde indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående tilla-

delse. Indrejse- og opholdsforbuddet er udmøntet ved bekendtgørelse nr.

1200 af 28. september 2016 om forbud mod indrejse eller ophold i visse

konfliktområder.

Idet ovennævnte lovændringer er indført i henholdsvis straffelovens kapi-

tel 12 og 13, vil overtrædelse af de nye bestemmelser således efter om-

stændighederne i den konkrete sag kunne have betydning for frakendelse

af dansk indfødsret.