Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1788216_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2017
Politikontoret
Sidsel Bøndergaard
2017-0030-5796
2398768
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 818 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om ministeren vil forholde sig til, om den omtalte fodboldkamp i artiklen »Svendborg-betjent i frontlinjen: - Vi kunne have taget FCK-bøller ud af spillet« fra Fyens.dk den 9/8-17, giver anledning til at se på ressourcespørgsmål, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 818 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Svendborg-betjent i
frontlinjen: - Vi kunne have taget FCK-bøller ud af spillet" fra
fyens.dk den 9. august 2017 om optøjerne på Brøndby Stadion
under fodboldkampen mellem Brøndby og FCK?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Vestegns Politi, der har oplyst, at superliga-
kampen mellem Brøndby IF og FC København den 6. august
2017, som artiklen vedrører, var kategoriseret som en højrisi-
kokamp, idet der erfaringsmæssigt kan blive tale om omfatten-
de uroligheder, når de pågældende klubber mødes. Der forelå
dog ikke konkrete efterretninger om planlagte opgør eller uro-
ligheder forud for kampen. På baggrund af kategoriseringen
som højrisikokamp blev der afsat de ressourcer, som vurdere-
des nødvendige for at løse opgaven på stedet.
Københavns Vestegns Politi har endvidere oplyst, at politik-
redsen havde anlagt en strategisk hensigt for kampen, der bl.a.
indebar, at kampen i videst muligt omfang skulle gennemføres
som en festlig og familiemæssig sportsbegivenhed, hvor politi-
et skulle have en opsøgende dialog med relevante aktører, her-
under fangrupperinger før, under og efter kampen samtidig
med, at politikredsen skulle være klar til hurtig, effektiv og
konsekvent indgriben over for personer eller grupper, som gav
anledning til alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden eller
udøvede kriminalitet.
For så vidt angår den konkrete hændelse som artiklen omhand-
ler, har Københavns Vestegns Politi oplyst, at ca. 1 time inden
kampstart trængte en gruppe FCK-fans ind på Brøndby Sta-
dion, mens en anden gruppe FCK-fans fortsatte til den ind-
gang, der var forbeholdt udeholdets tilhængere. Samtidig var
en stor gruppe Brøndby-fans samt yderligere ca. 1300 FCK-
fans ved at ankomme til stadion.
Politioperationens ledelse drøftede i den forbindelse mulighe-
den for at anholde de fans, der var trængt ind på stadion og
vurderede på baggrund heraf, at anholdelse måtte formodes at
ville lægge beslag på betydelige politiressourcer på stedet,
hvilket ville svække politiets muligheder for at opretholde den
nødvendige politimæssige tyngde uden for stadion.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 821: Spm. om ministeren vil forholde sig til, om den omtalte fodboldkamp i artiklen »Svendborg-betjent i frontlinjen: - Vi kunne have taget FCK-bøller ud af spillet« fra Fyens.dk den 9/8-17, giver anledning til at se på ressourcespørgsmål, til justitsministeren
Københavns Vestegns Politi har i den forbindelse oplyst, at det
var operationsledelsens opfattelse, at en politimæssig tyngde
uden for stadion var nødvendig, idet der allerede på daværende
tidspunkt var en dårlig stemning uden for stadion, hvilket bl.a.
medførte flere konfrontationer ved adgangskontrollen, hvor
politiet adskillige gange måtte assistere kontrollørerne.
For at kunne forebygge eventuelle konfrontationer mellem fan-
grupperne samt for at kunne håndtere eventuelle yderligere
uroligheder i forbindelse med kontrollørernes visitation og ad-
gangskontrol med den risiko, det ville indebære for øvrige til-
skuere, besluttede operationslederen, at den gruppe FCK-fans,
der var trængt ind på stadion, kunne få adgang til stadion igen,
hvis de accepterede at forlade stadion og lade sig visitere og
kontrollere, inden de blev lukket ind igen.
Københavns Vestegns Politi har tilføjet, at det på baggrund af
situationsbilledet og de oplysninger, der var tilgængelige for
operationslederen, er politikredsens ledelses opfattelse, at ope-
rationslederens beslutning om ikke at foretage anholdelse af de
FCK-fans, der var trængt ind på stadion, var velbegrundet, da
en beslutning om at gennemføre anholdelse af gruppen af
FCK-fans inde på stadion, ville kunne have resulteret i, at situ-
ationen uden for stadion kom ud af kontrol med den risiko, det
ville indebære for øvrige tilskuere.
Københavns Vestegns Politi har afslutningsvis oplyst, at der
for øjeblikket pågår en omfattende efterforskning rettet mod et
større antal personer i forbindelse med fodboldkampen for bl.a.
overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold, trusler og
maskeringsforbud samt for overtrædelse af ordensbekendtgø-
relsen, våbenloven, fyrværkeriloven og lov om euforiserende
stoffer. Samtidig vil der blive meddelt karantæne til de perso-
ner, hvor der er grundlag herfor i medfør af lov om sikkerhed
ved bestemte idrætsbegivenheder.”
2.
Justitsministeriet kan herudover oplyse, at ministeriet som følge af de
voldsomme uroligheder under fodboldkampen den 6. august 2017 mellem
Brøndby IF og FC København tog initiativ til et møde med Rigspolitiet,
Divisionsforeningen, Dansk Boldspil-Union og Danske Fodbold Fanklub-
ber. Mødet blev afholdt den 31. august 2017, og der var gode drøftelser af,
hvordan indsatsen mod uroligheder ved fodboldkampe kan styrkes.
Der var enighed på mødet om at fortsætte drøftelserne henover efteråret
med henblik på i fællesskab at finde frem til konkrete initiativer, som kan
styrke indsatsen.
3