Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1786233_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. juni 2017
Politikontoret
Helga Lund Laursen
2017-0030-5390
2302470
Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 438 (Alm. del),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. marts
2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup.
Søren Pape Poulsen
/
Helga Lund Laursen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 817: Spm. om ministeren kan fremføre overbevisende begrundelser for, at en politiassistent fra Københavns Politi, ikke blev afhørt med en sigtets rettigheder, til justitsministeren
1786233_0002.png
Spørgsmål nr. 438 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Pape skal forklare: Poli-
tiet fredede betjent i kæmpe Nazi-sag” fra Ekstra Bladet den
28. februar 2017?”
Svar:
Justitsministeriet besvarede spørgsmålet den 7. april 2017. Ministeriet op-
lyste i den forbindelse, at ministeriet havde anmodet Københavns Politi
om en gennemgang af hændelsesforløbet i sagen om tyveri af arkivalier fra
Rigsarkivet, og at ministeriet, når gennemgangen forelå, ville oversende
den til Retsudvalget.
Justitsministeriet har nu modtaget en udtalelse fra Rigspolitiet, der på bag-
grund af oplysninger fra Københavns Politi bl.a. har oplyst følgende:
”Tyverisagens anmeldelse
Statens Arkiver indgav den 3. oktober 2012 en anmeldelse til
Københavns Politi om tyveri af arkivalier fra Statens Arkivers
samlinger. Anmeldelsen skete på baggrund af en henvendelse
fra en borger, der nærede begrundet mistanke om, at der i en
periode systematisk var stjålet arkivalier fra 2. verdenskrig fra
henholdsvis Landsarkivet for Sjællands læsesal på Nuuks
Plads i København og Rigsarkivets læsesal i Proviantpassagen
på Slotsholmen i København.
Borgeren, som var en polititjenestemand, der i sin fritid inter-
esserede sig for besættelsestiden, henledte opmærksomheden
på to navngivne personer og oplyste, at tyverierne navnlig
skulle dreje sig om materiale, der havde været fremlagt under
retssagerne mod to navngivne personer efter det særlige straf-
felovstillæg af 1945.
Sagens indledende efterforskning
På baggrund af anmeldelsen indledte Københavns Politi efter-
forskning i sagen og gennemførte den 24. oktober 2012 ransag-
ninger på de to navngivne personers bopæle og andre mulige
opholdssteder. Der blev i forbindelse med ransagningerne be-
slaglagt et omfattende materiale, som medarbejdere fra Rigsar-
kivet, der deltog i ransagningerne, vurderede stammede fra
Rigsarkivet. De to mistænkte personer blev ligeledes anholdt
den 24. oktober 2012 og sigtet for tyverierne.
De to sigtede personer blev fremstillet i grundlovsforhør den
25. oktober 2012, hvor de begge blev varetægtsfængslet. De
nægtede sig begge skyldige.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 817: Spm. om ministeren kan fremføre overbevisende begrundelser for, at en politiassistent fra Københavns Politi, ikke blev afhørt med en sigtets rettigheder, til justitsministeren
1786233_0003.png
Efterforskning i relation til en politimands mulige hæleri ved
erhvervelse af stjålne arkivalier
I forbindelse med den efterfølgende efterforskning af sagen
fremkom der oplysninger om, at en del af arkivalierne var ble-
vet videresolgt. En polititjenestemand rettede således den 26.
oktober 2012 på baggrund af mediernes omtale af sagen hen-
vendelse til Københavns Politi, idet han var blevet klar over, at
han havde erhvervet nogle af de stjålne effekter. Den pågæl-
dende polititjenestemand var ikke identisk med den polititjene-
stemand, der oprindeligt havde rettet henvendelse til Rigsarki-
vet med sin mistanke om tyverierne.
Om de nærmere omstændigheder vedrørende polititjeneste-
mandens henvendelse har Københavns Politi oplyst, at det
fremgår af straffesagens bilag, at den pågældende polititjene-
stemand fredag den 26. oktober 2012, ca. kl. 13.00, rettede te-
lefonisk henvendelse til lederen af Efterforskningsafdelingen
på Station City, som behandlede den pågældende tyverisag.
Polititjenestemanden oplyste ifølge politirapporten, der blev
udfærdiget i forbindelse med afhøringen mandag den 29. okto-
ber 2012, at han havde nogle genstande, som han mente, at han
havde købt af en person med tilknytning til sagskomplekset.
Ved afhøringen den 29. oktober 2012 forklarede han ifølge po-
litirapporten om baggrunden for henvendelsen, at han havde
fulgt med i mediernes dækning af sagen vedrørende tyveri fra
Rigsarkivet. Torsdag aften (den 25. oktober 2012) fik han via
medierne kendskab til forbogstaverne på en af de varetægts-
fængslede i sagen og konkluderede på den baggrund, at han
formentlig havde købt nogle effekter af denne sigtede.
Polititjenestemanden blev ud fra de foreliggende oplysninger
afhørt uden sigtelse, men han blev gjort opmærksom på, at han
ikke havde pligt til at udtale sig. I forbindelse med afhøringen
udleverede polititjenestemanden de effekter, som han havde
købt af en person, som formentlig havde tilknytning til
sagskomplekset, til politiet. Effekterne blev efterfølgende over-
draget til Rigsarkivet til videre foranstaltning.
Københavns Politi fandt ikke, at betingelserne for at foretage
en ransagning hos den pågældende polititjenestemand var op-
fyldt, idet der ikke var rimelig grund til at mistænke polititje-
nestemanden for noget strafbart. Polititjenestemandens egen
forklaring blev således lagt til grund, herunder at han havde
handlet i god tro. Der fandtes endvidere ikke bestemte grunde
til at antage, at der kunne sikres genstande, som kunne tjene
som bevis eller gøres til genstand for beslaglæggelse, idet den
pågældende på eget initiativ havde rettet henvendelse til politi-
et og afleveret de effekter, som han havde købt, ligesom politi-
et ikke i forvejen var bekendt med den pågældendes handler.
Anklagemyndigheden traf den 6. september 2013 afgørelse om
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 817: Spm. om ministeren kan fremføre overbevisende begrundelser for, at en politiassistent fra Københavns Politi, ikke blev afhørt med en sigtets rettigheder, til justitsministeren
1786233_0004.png
at standse efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749,
stk. 2, i sagen vedrørende polititjenestemanden. Det fremgår af
den pågældende bestemmelse, at såfremt der ikke er grundlag
for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen
om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der
ikke har været rejst sigtelse.
Begrundelsen for at indstille efterforskningen var, at der ikke
var rimelig formodning for, at den pågældende havde begået
noget strafbart.
Der blev samtidig foretaget underretning af Statens Arkiver
(Rigsarkivet) om, at efterforskningen blev standset. Som be-
grundelse blev det over for Statens Arkiver anført, at selv hvis
efterforskningen fortsatte, ville det efter anklagemyndighedens
vurdering ikke føre til, at den pågældende kunne sigtes for et
strafbart forhold, ligesom der blev lagt vægt på, at der ikke var
de nødvendige beviser i sagen til, at en domstol ville finde den
pågældende skyldig i at have begået et strafbart forhold. I afgø-
relsen til Statens Arkiver blev der vejledt om muligheden for at
påklage afgørelsen. Afgørelsen er ikke påklaget.
Yderligere efterforskning i relation til muligt hæleri ved er-
hvervelse af stjålne arkivalier
En anden person rettede ligeledes henvendelse til både Køben-
havns Politi og Rigsarkivet, idet han havde en mistanke om, at
nogle dokumenter, som han havde erhvervet, stammede fra det
pågældende tyveri. Det præcise tidspunkt for henvendelserne
fremgår ikke af sagen. Politiet indhentede imidlertid den 15.
november 2012 rettens tilladelse til at foretage ransagning af
den pågældende persons bopæl og rettede på den baggrund den
21. november 2012 henvendelse til den pågældende, hvor
ransagningen blev foretaget og afhøring fandt sted. Den pågæl-
dende person blev afhørt uden sigtelse, men blev gjort bekendt
med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Den pågældende person forklarede ifølge politirapporten, at
han var blevet kontaktet af den polititjenestemand, der anmeld-
te sagen, og af den pågældende gjort bekendt med, at han godt
kunne regne med at få besøg af politiet. Det fremgår af afhø-
ringsrapporten, at den pågældende forklarede, at da han hørte
om sagen om tyveri af arkivalier fra Rigsarkivet i pressen, ret-
tede han selv henvendelse til politiet på Station City og til
Rigsarkivet, da han mente, at han måske var i besiddelse af et
stykke papir, som stammede fra Rigsarkivet, og som han havde
købt af den ene af de sigtede i tyverisagen. Han har til poli-
tirapporten navngivet den politimand og den medarbejder i
Rigsarkivet, som han rettede henvendelse til, men der er ikke i
straffesagens bilag fundet notitser, e-mails eller andet, hvorved
forklaringen har kunnet verificeres. Det bemærkes i den forbin-
delse, at de bilag, der blev fremlagt i retten ved det retsmøde,
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 817: Spm. om ministeren kan fremføre overbevisende begrundelser for, at en politiassistent fra Københavns Politi, ikke blev afhørt med en sigtets rettigheder, til justitsministeren
1786233_0005.png
hvor retten gav tilladelse til ransagningen hos den pågældende
person, ikke findes i straffesagens akter.
Efterforskningen i sagen førte endvidere til identificering af
yderligere to personer, som havde erhvervet forskellige effek-
ter fra den ene af de tyverisigtede. Den ene rettede politiet hen-
vendelse til den 21. november 2012, hvor der i henhold til ret-
tens kendelse af 15. november 2012 skete ransagning af hans
bopæl. Der blev ikke under ransagningen fundet noget af inter-
esse for sagen. Den pågældende person blev afhørt uden sigtel-
se, men blev gjort opmærksom på, at han ikke havde pligt til at
udtale sig. Den pågældende oplyste, at han forud for politiets
henvendelse havde været i kontakt med en polititjenestemand
(ikke identisk med den polititjenestemand, som havde været
omfattet af efterforskning om muligt hæleri), som han kendte
fra samlermiljøet, og forespurgt denne om, hvordan han skulle
forholde sig vedrørende nogle dokumenter, som han var i tvivl
om, hvorvidt kunne stamme fra Rigsarkivet. Han havde efter
polititjenestemandens råd rettet henvendelse til Rigsarkivet
herom og afventede herefter, at politiet rettede henvendelse til
ham.
Den anden person rettede politiet henvendelse til den 5. de-
cember 2012 på bopælen, hvor han ligeledes blev afhørt uden
sigtelse. Vedkommende blev dog gjort opmærksom på, at han
ikke havde pligt til at udtale sig. Den pågældende forklarede
bl.a., at han havde købt forskellige effekter af den ene af de ty-
verisigtede i sagen, og at han i forbindelse med sagen havde
rettet henvendelse til Rigsarkivet for at få oplyst, om effekterne
var stjålne. Effekterne blev – da dette viste sig at være tilfældet
– afleveret til politiet. Der blev ikke foretaget ransagning hos
den pågældende.
Der indgår i sagen yderligere en politirapport vedrørende en
person, som den 15. marts 2013 ligeledes blev afhørt uden sig-
telse, men efter at være gjort opmærksom på, at han ikke havde
pligt til at udtale sig. Den pågældende person havde i 2011 på
en internetauktion købt en effekt (en kuvert), der viste sig at
stamme fra Rigsarkivet. Sælger var formentlig en af de tyveri-
sigtede. Det fremgår således af den såkaldte kosterberigtigelse
i sagen, at den pågældende kuvert efterfølgende blev udleveret
til Rigsarkivet. Det fremgår ikke af sagen, om der blev foreta-
get en ransagning hos denne person, ligesom der ikke ses at
være udfærdiget en særskilt afgørelse om afslutning af sagen i
medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2.
Tyverisagens afgørelse
Sagen mod de to tyverisigtede blev indbragt for retten ved an-
klageskrift af 21. februar 2013. Der blev i hovedforholdet rejst
tiltale mod begge personer for overtrædelse af straffelovens
§ 276, jf. § 286, stk. 1 (tyveri af særlig grov beskaffenhed), og
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 817: Spm. om ministeren kan fremføre overbevisende begrundelser for, at en politiassistent fra Københavns Politi, ikke blev afhørt med en sigtets rettigheder, til justitsministeren
§ 194 (der bl.a. omhandler borttagelse, ødelæggelse eller be-
skadigelse af offentlige mindesmærker eller genstande, som
hører til offentlige samlinger). Hovedforholdet var i anklage-
skriftet formuleret således:
”ved ad flere gange i perioden februar 2009 til 24. oktober
2012 fra det tidligere Landsarkiv for Sjælland, Nuuks Plads i
København, og fra Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9 i Køben-
havn, i forening og efter forudgående aftale at have stjålet ikke
under 1.045 arkivalier til anslået værdi mellem 1,5 og 3 millio-
ner kroner, hvilke arkivalier er unik og uerstattelig kulturarv,
da arkivalierne i al væsentlighed udgøres af dokumenter om
danskere i tysk krigstjeneste under 2. verdenskrig, idet de til-
talte enten sammen eller hver for sig besøgte arkiverne og fik
udleveret materiale til gennemlæsning under dække af at have
en forskerlignende interesse, hvorefter de tilegnede sig noget
af det udleverede ved blandt andet at rive det ud af det udleve-
rede materiale og gemme det i en medbragt udhulet blok, hvor-
efter materialet blev opbevaret på [den ene tiltaltes adresse] i
København, og hvor de tiltalte enten sammen eller alene vide-
resolgte noget af materialet til et p.t. endnu ikke endeligt op-
gjort beløb.”
Begge de tiltalte erkendte sig skyldige, idet de dog alene er-
kendte tyveri for en værdi af ikke over 1 mio. kr., ligesom de
ikke erkendte, at forholdet var begået under dække af at have
forskerlignende interesse. Den ene af de tiltalte nægtede endvi-
dere at have deltaget i nogen form for videresalg.
Der var endvidere under sagen rejst tiltale mod den ene tiltalte
for tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, ved:
”i tidsrummet mellem den 1. januar 2008 og den 31. december
2009 fra [navn på virksomhed] i København, hvor [tiltalte] var
ansat, at have stjålet ca. 60-70 kg. arkivalier, som Ordenska-
pitlet på Amalienborg havde sendt til sikkerhedsmakulering
hos [virksomheden], hvilke arkivalier har stor værdi i samler-
kredse, hvorefter materialet blev opbevaret på [tiltaltes adres-
se] i København, og hvor tiltalte videresolgte noget af materia-
let til et p.t. endnu ikke endeligt opgjort beløb.”
Den tiltalte erkendte sig ligeledes skyldig i dette forhold, idet
han dog nægtede at have videresolgt noget af materialet.
Sagen mod de to tiltalte blev afgjort ved Københavns Byrets
dom af 17. maj 2013, hvorved de to tiltalte blev fundet skyldi-
ge i overensstemmelse med tiltalen, dog således at retten alene
fandt bevis for, at værdierne androg over 1 mio. kr. samt, at det
ikke ansås for bevist, at den ene tiltalte havde deltaget i vide-
resalg over internettet af stjålne effekter.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 817: Spm. om ministeren kan fremføre overbevisende begrundelser for, at en politiassistent fra Københavns Politi, ikke blev afhørt med en sigtets rettigheder, til justitsministeren
1786233_0007.png
I forholdet vedrørende tyveri af arkivalier fra Ordenskapitlet
fandtes den tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen,
idet det dog ikke fandtes bevist, at der var sket videresalg af
det stjålne.
De tiltalte blev idømt straf af henholdsvis 2 års fængsel og
fængsel i 1 år og 9 måneder. Dommen blev ikke anket.
Efterfølgende anmeldelser fra Rigsarkivet om tyveri af arkiva-
lier
Københavns Politi modtog i februar 2015 en supplerende tyve-
rianmeldelse fra Rigsarkivet. Denne anmeldelse indeholdt ikke
en præcis angivelse af, hvilke yderligere arkivalier Rigsarkivet
anså for stjålne.
Denne sag blev den 23. april 2015 henlagt i medfør af retsplej-
elovens § 749, stk. 1, idet der ikke fandtes grundlag for at ind-
lede efterforskning.
Baggrunden for afgørelsen var, at en efterforskning af sagen
ikke kunne forventes at bringe sådanne beviser til veje, at en
konkret person kunne sigtes for tyveri af effekter fra Rigsarki-
vet.
Københavns Politi lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at det
af anmeldelsen fremgik, at gerningstidspunktet ikke kunne
fastlægges nærmere, herunder om tyveriet af de nu konstatere-
de manglende effekter var sket før eller samtidig med tyveriet
fra Rigsarkivet, som blev pådømt ved Københavns Byrets dom
af 17. maj 2013. Københavns Politi lagde endvidere vægt på,
at efterforskningen i forbindelse med den tidligere sag ikke
havde kunnet afdække yderligere tyverier, samt at der ikke sås
at være yderligere efterforskningsmuligheder i sagen.
Det skal i den forbindelse nævnes, at såfremt der fremkommer
nye oplysninger i sagen, kan efterforskningen genoptages.
Københavns Politi efterforsker i øjeblikket endnu en anmeldel-
se fra Rigsarkivet, der ligeledes vedrører bortkomne arkivalier
fra 2. verdenskrig. Anmeldelsen blev modtaget den 31. august
2016. I forbindelse med denne efterforskning blev der under en
ransagning sikret en del arkivalier, som er blevet undersøgt af
Rigsarkivet, og ca. 370 arkivalier er tilbageleveret til Rigsarki-
vet under henvisning til arkivlovens § 16, hvorefter private
personer, virksomheder eller institutioner, som er i besiddelse
af arkivalier hidrørende fra tidligere eller eksisterende statslige
myndigheder, skal aflevere arkivalierne til Rigsarkivet. Der er
ikke rejst sigtelse i sagen, men to personer er i forbindelse med
deres afhøring gjort opmærksom på, at de ikke havde pligt til
at udtale sig.”
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 817: Spm. om ministeren kan fremføre overbevisende begrundelser for, at en politiassistent fra Københavns Politi, ikke blev afhørt med en sigtets rettigheder, til justitsministeren
Justitsministeriet har endvidere fra Rigsadvokaten modtaget følgende be-
mærkninger til Rigspolitiets oplysninger:
”Statsadvokaten i København har bemærket, at hvis en an-
meldt polititjenestemand er tjenestegørende i den politikreds,
der som udgangspunkt skal behandle sagen, skal sagen fore-
lægges for statsadvokaten med hensyn til, om sagen skal be-
handles af en anden politikreds. Denne forelæggelse ses ikke at
være sket i den pågældende sag. Ved vurderingen af, om sagen
skal behandles af en anden politikreds, lægger statsadvokatu-
ren som udgangspunkt vægt på, om sagen kan behandles af po-
litikredsen selv i en afdeling, hvor der ikke er direkte relationer
til den anmeldte polititjenestemand, og hvor den pågældende
således ikke gør – eller inden for den seneste tid har gjort – tje-
neste. Københavns politikreds har en sådan størrelse, at det i
almindelighed vil være muligt at overlade behandlingen af sa-
gen til politikredsen selv. På det foreliggende grundlag er det
således statsadvokaturens vurdering, at man ville have beslut-
tet, at Københavns Politi kunne behandle sagen.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 3. februar 2017 af
spørgsmål nr. 83 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg og Justitsmini-
steriets besvarelse af 7. april 2017 af spørgsmål nr. 438 fra Folketingets
Retsudvalg. Der henvises endvidere til Justitsministeriets samtidige sup-
plerende besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra Folketingets Kultur-
udvalg.
8