REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 812: Spm. om ministeren kan begrunde, hvorfor der ifølge ministeren "ikke er rimelig formodning" om, at den danske SS'er Helmuth Leif Rasmussen "medvirkede til at begå strafbare forhold" i sin rolle som kz-lejrvagt, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 539 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for

Rigsadvokatens og Statsadvokaten for Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet (SØIK)s afgørelser om ikke at retsforfølge

gamle sager om krigsforbrydelser begået under 2. Verdenskrig,

jf. artiklen »Skaarup stiller spørgsmål til minister: Rigsadvokat

afviser sag mod danskere for krigsforbrydelser«, den 21. marts,

TV2.dk?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Den i spørgsmålet nævnte artikel omtaler to konkrete straf-

fesager, hvor efterforskningen den 2. november 2016 blev

standset af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet, og hvor Rigsadvokaten den 7. marts 2017

ikke fandt grundlag for at ændre statsadvokatens afgørelse.

Efterforskningen i de pågældende sager blev indledt på bag-

grund af en anmeldelse mod et tidligere Frikorps Danmark-

medlem, som Efraim Zuroff på vegne af Simon Wiesenthal

Centeret indgav til Københavns Politi den 21. juli 2015. An-

meldelsen angav ikke nogen konkret begået forbrydelse, men

henviste til, at den pågældende som soldat i Frikorps Danmark

havde gjort tysk krigstjeneste i Bobruisk-lejren i Hviderusland

fra efteråret 1942 til foråret 1943. Sagen blev overgivet til

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-

nalitet, som under efterforskningen blev opmærksom på endnu

et nulevende tidligere Frikorps Danmark-medlem, som havde

opholdt sig i Bobruisk-lejren i samme periode. På den bag-

grund indgav Efraim Zuroff også en anmeldelse mod denne

person.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-

nalitet vurderede anmeldelserne i forhold til § 2 i lov nr. 395 af

12. juli 1946 om Straf for Krigsforbrydelser og § 8 og § 9 i

lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. juli 1946 om Tillæg til Borger-

lig Straffelov angående Forræderi og anden landsskadelig

Virksomhed sammenholdt med straffelovens § 237 (drab), §

245 (grov vold), § 246 (kvalificeret grov vold), § 260 (ulovlig

tvang) og § 261 (frihedsberøvelse), jf. § 23 (medvirken), og fo-

retog en ganske omfattende efterforskning af sagerne. Efter-

forskningen omfattede gennemgang af arkivmateriale fra Sta-

tens Arkiver, gennemgang af retsbøger og afhøringsrapporter

fra retsopgøret efter 2. Verdenskrig og afhøring af tidligere Fri-

korps Danmark-medlemmer, historikere, journalister, amatør-

historikere og samlere.

Den 2. november 2016 traf Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet afgørelse om at indstille ef-

terforskningen i de to sager. Begrundelsen for afgørelsen var,

at der ikke under sagens efterforskning var fremkommet oplys-

ninger om konkrete forbrydelser begået af de pågældende, og

at der ikke i øvrigt var fremkommet oplysninger, der skaber en

rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart for-

hold, der kunne henføres til de pågældende.

Den 28. november 2016 påklagede Efraim Zuroff på vegne af

Simon Wiesenthal Centeret statsadvokatens afgørelser til Rigs-

advokaten. Rigsadvokaten valgte på grund af sagernes helt

særlige karakter at realitetsbehandle klagen, selvom Efraim

Zuroff og Simon Wiesenthal Centeret ikke kunne anses for

part i sagen og dermed ikke var klageberettiget i forhold til

statsadvokatens afgørelser.

Ved brev af 7. marts 2017 til Efraim Zuroff meddelte Rigsad-

vokaten, at fristen for at omgøre statsadvokatens afgørelser var

udløbet den 2. januar 2017, hvorfor Rigsadvokaten ikke havde

mulighed for at omgøre statsadvokatens afgørelser. Rigsadvo-

katen meddelte dog samtidig, at Rigsadvokaten havde foretaget

en gennemgang af sagernes akter og statsadvokatens afgørelser

og i den anledning havde indhentet en udtalelse fra statsadvo-

katen. Rigsadvokaten fandt efter sin gennemgang ikke grund-

lag for at ændre statsadvokatens afgørelser. Selvom det havde

været muligt at omgøre statsadvokatens afgørelser, ville Rigs-

advokaten således ikke have ændret afgørelserne. Rigsadvoka-

ten oplyste som begrundelse herfor, at Rigsadvokaten var enig

med statsadvokaten i, at der ikke er en formodning for, at de

anmeldte personer havde begået strafbare forhold under deres

ophold i Bobruisk-lejren i Hviderusland i efteråret 1942 til for-

året 1943, ligesom der ikke er rimelig formodning for, at de

pågældende har medvirket til at begå strafbare forhold under

det nævnte ophold i lejren.

Sagerne er – såvel hos statsadvokaten som hos Rigsadvokaten

– blevet vurderet ud fra de almindelige betingelser for tiltale-

rejsning og fortsat efterforskning. Der er således blevet foreta-

get en helt konkret vurdering af, om der i de to konkrete sager

måtte antages at være det til domfældelse fornødne bevis for,

at de pågældende var skyldige i et eller flere strafbare forhold,

og om yderligere efterforskning kunne forventes at føre til, at

betingelserne for at rejse tiltale var til stede.”

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige supplerende besvarel-

se af spørgsmål nr. 502 og samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 504

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.