Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1796200_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2017
Politikontoret
Martin Reinseth
2017-0030-0067
478271
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 795 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren kan garantere, at data fra nummerpladescannere, som er blevet opbevaret mere end 24 timer, ikke er blevet anvendt af politiet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 795 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren garantere, at data fra nummerpladescannere,
som er blevet opbevaret mere end 24 timer, ikke er blevet an-
vendt af politiet? Hvis data efter 24 timer er blevet anvendt, i
hvilke målrettede indsatser er data da blevet anvendt, og har
det været på en måde, hvor hele Danmark betragtes som et af-
grænset geografisk område? Har kritikken fra Datatilsynet i
2015 medført ændringer i politiets praksis med lagring af data
fra nummerpladescannere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet kan oplyse, at politiets behandling af
oplysninger i politiets system for automatisk nummer-
pladegenkendelse (ANPG) er reguleret af bekendtgørelse nr.
1776 af 16. december 2015 om politiets anvendelse af
automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG-bekendt-gørel-
sen).
Det fremgår af ANPG-bekendtgørelsens § 2, at indsamling af
oplysninger i ANPG kan ske ved brug af stationært ANPG-
udstyr og mobilt ANPG-udstyr, herunder udstyr monteret på
køretøjer.
Det fremgår desuden af ANPG-bekendtgørelsens § 4, at ANPG
indeholder en hit-del og en no-hit-del. I hit-delen behandles
oplysninger om nummerplader, som er omfattet af en eller
flere af de 13 kategorier, der er opregnet i bekendtgørelsens §
5. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om nummerplader, som
skal inddrages på grund af manglende syn (nr. 1), som er
tilknyttet brugsstjålne køretøjer (nr. 8), eller som er knyttet til
personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som
kan straffes med fængsel i mindst 1 år og 6 måneder (nr. 9).
Oplysninger om de nummerplader, der er nævnt i § 5, kan
således registreres i ANPG med henblik på, at det skal udløse
et ”hit”, hvis et køretøj med den pågældende nummerplade
passerer stationært eller mobilt ANPG-udstyr.
Oplysninger i hit-delen skal slettes i henhold til de frister, der
følger af ANPG-bekendtgørelsens § 9. Af denne bestemmelse
fremgår det, at personoplysninger omfattet af § 5 skal slettes
senest på følgende tidspunkter:
1) 3 måneder efter indsamling for så vidt angår oplysninger
omfattet af § 5, nr. 1-4,
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren kan garantere, at data fra nummerpladescannere, som er blevet opbevaret mere end 24 timer, ikke er blevet anvendt af politiet, til justitsministeren
2) 1 år efter indsamling for så vidt angår oplysninger omfat-
tet af § 5, nr. 5-9, og
3) 2 år efter indsamling for så vidt angår oplysninger omfat-
tet af § 5, nr. 10-13.
I no-hit-delen i ANPG lagres samtlige oplysninger om
nummerplader, som er indsamlet ved brug af stationært og
mobilt ANPG-udstyr. Sådanne oplysninger skal som
udgangspunkt
– medmindre de udløser et ”hit” (og dermed er
omfattet af de ovennævnte slettefrister i § 9)
slettes senest 24
timer efter det tidspunkt, hvor oplysningerne er indsamlet. Det
følger af ANPG-bekendtgørelsens § 10, stk. 2.
Det fremgår imidlertid af ANPG-bekendtgørelsens § 6, stk. 1,
at der i no-hit-delen kan behandles oplysninger om
nummerplader, som ikke er omfattet af § 5, når oplysningerne
er indsamlet som led i en målrettet politiindsats. Indsatsen skal
være tidsmæssigt og geografisk afgrænset og iværksat på
baggrund af en konkret politifaglig vurdering, hvor an-
vendelsen af ANPG vurderes at være af væsentlig betydning
for politiindsatsen. Oplysninger, der er indsamlet som led i en
målrettet politiindsats, skal ifølge ANPG-bekendtgørelsens §
10, stk. 1, slettes senest 30 dage efter det tidspunkt, hvor
oplysningerne er indsamlet.
Endvidere fremgår det af ANGP-bekendtgørelsens § 11, at
uanset slettefristerne i §§ 9 og 10 kan sletning af person-
oplysninger i ANGP udskydes i ekstraordinære situationer,
indtil den ekstraordinære situation ophører.
2.
Rigspolitiet udpeger én gang årligt en række overordnede
strategiske indsatsområder, som kan danne grundlag for mål-
rettede politiindsatser efter ANPG-bekendtgørelsens § 6, stk. 1.
I den forbindelse fastsættes for hvert af de stationære ANPG-
kameraer en eller flere målrettede politiindsatser, hvor ANPG
vurderes at være af væsentlig betydning, og hvor indsamling af
oplysninger om no-hits derfor kan finde sted i en nærmere an-
givet periode og i et nærmere angivet område.
Politikredsene og Rigspolitiet kan derudover konkret iværksæt-
te en målrettet politiindsats på et nærmere angivet område,
hvor anvendelsen af ANPG vurderes at være af væsentlig be-
tydning for indsatsen. Ved politikredsenes iværksættelse af en
målrettet indsats, hvor der skal anvendes mobilt ANPG-udstyr,
skal anvendelsen dokumenteres, herunder den geografiske og
tidsmæssige udstrækning af den pågældende indsats. Anven-
delse af mobilt ANPG-udstyr skal ligeledes godkendes ledel-
sesmæssigt på politikredsniveau, og Rigspolitiet skal orienteres
herom.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren kan garantere, at data fra nummerpladescannere, som er blevet opbevaret mere end 24 timer, ikke er blevet anvendt af politiet, til justitsministeren
Der er på nuværende tidspunkt opsat stationære ANPG-
kameraer på 24 lokationer i Danmark. Udvælgelsen af disse
lokationer er sket med inddragelse af de relevante politikredse
og de relevante fagcentre i Rigspolitiet.
Alle de stationære ANPG-kameraer er placeret på steder, hvor
Rigspolitiet ud fra en konkret politifaglig vurdering har fundet,
at de kan gøre gavn i forhold til politiets overordnede strategi-
ske indsatsområder, som feks. rocker- og bandekriminalitet,
organiseret indbrudskriminalitet, menneskehandel og narkoti-
kakriminalitet.
De stationære kameraer indsamler kun oplysninger fra det be-
grænsede geografiske område, hvor de filmer, eksempelvis et
stykke af en vejstrækning eller en grænseovergang.
Rigspolitiet vil ved udgangen af 2017
hvor det må antages, at
ANPG har været anvendt regelmæssigt i politikredsene i ét år
foretage en samlet vurdering af, dels hvilke overordnede stra-
tegiske indsatsområder, der i et år frem vil kunne understøttes
gennem brugen af stationære ANPG-kameraer, dels hvilke sta-
tionære kameraer, der i denne periode konkret skal understøtte
de udvalgte indsatser. Vurderingen vil finde sted under inddra-
gelse af politikredsene og Rigspolitiets fagcentre.
3.
Datatilsynet afgav den 17. marts 2015
det vil sige inden
ANPG blev taget i brug af politiet i maj 2016
en udtalelse til
Rigspolitiet om brugen af automatisk nummerpladegenkendel-
se (Datatilsynets j.nr. 2014-082-0114). Af Datatilsynets udta-
lelse fremgår bl.a. følgende:
”På
baggrund af det oplyste om politiets erfaringer med
anvendelsen af ”no-hits” i kriminalitetsopklarende øje-
med, finder Datatilsynet, at opbevaring af oplysninger
om ”no-hits” i 30 dage kun under visse omstændighe-
der vil kunne ske inden for rammerne af persondatalo-
ven.
Det er således Datatilsynets opfattelse, at opbevaring af
”no-hits” kan ske, hvis oplysningerne er tilvejebragt i
forbindelse med en målrettet ANPG-overvågning, f.eks.
ved landegrænsen. Derimod vil opbevaring af optagel-
ser med ”no-hits”
hidrørende fra f.eks. almindelig pa-
truljekørsel ikke være i overensstemmelse med person-
datalovens krav om saglighed og proportionalitet, og en
sådan opbevaring vil derfor ikke kunne ske.”
Bl.a. i lyset heraf er der i ANPG-bekendtgørelsen fastsat for-
skellige slettefrister for oplysninger i no-hit-delen, der er ind-
samlet henholdsvis som led i almindelig patruljekørsel og hen-
holdsvis som led i målrettede politiindsatser. Oplysninger, der
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren kan garantere, at data fra nummerpladescannere, som er blevet opbevaret mere end 24 timer, ikke er blevet anvendt af politiet, til justitsministeren
er indsamlet som led i målrettede politiindsatser skal som ud-
gangspunkt slettes senest 30 dage efter det tidspunkt, hvor op-
lysningerne er indsamlet, jf. § 10, stk. 1. Oplysninger, der er
indsamlet som led i almindelig patruljekørsel skal som ud-
gangspunkt slettes så snart, det er muligt, og senest 24 timer
efter det tidspunkt, hvor oplysningerne er indsamlet, jf. § 10,
stk. 2.
4.
Oplysninger lagret i ANPG-systemet må kun tilgås af politi-
et, hvis de særlige betingelser herfor i ANPG-bekendtgørelsens
§ 7 er opfyldt.
Det følger således af § 7, stk. 1, at relevante oplysninger i
ANPG kan anvendes som led i forebyggelse, efterforskning,
afsløring eller retsforfølgning af:
1) lovovertrædelser, der kan straffes med bøde eller fængsel,
hvis der er konkret mistanke om, at en person eller en
virksomhed tilknyttet en nummerplade har begået en så-
dan forbrydelse,
2) lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover,
3) grove strafbare handlinger omfattet af kriminalitetskravet
for registrering i Schengeninformationssystemet med hen-
blik på diskret overvågning,
4) alvorlig og organiseret kriminalitet, som er undergivet sy-
stematisk politimæssig monitering, eller
5) kriminalitet, som er omfattet af en målrettet politiindsats,
jf. § 6, stk. 1.
Det følger herudover af § 7, stk. 2, at oplysninger i hit-delen
desuden kan anvendes til brug for forebyggelse, efterforskning,
afsløring eller retsforfølgning af det forhold, der har givet an-
ledning til at registrere oplysningerne i hit-delen, jf. § 5.
Det følger endvidere af § 7, stk. 3, at oplysninger omfattet af §
6, stk. 2, hvor sletningen er udskudt, jf. § 11, dog altid kan an-
vendes som led i forebyggelse, efterforskning, afsløring eller
retsforfølgning af den situation, som har givet anledning til at
udskyde sletningen.
5.
Det forekommer ofte, at oplysninger lagret i ANPG
herunder oplysninger i no-hit-delen, der er indsamlet som led i
målrettede politiindsatser, og som derfor kan lagres i 30 dage
ifølge ANPG-bekendtgørelsens § 10, stk. 1
anvendes som led
i f.eks. efterforskningen af en eller flere lovovertrædelser, jf.
ANPG-bekendtgørelsens § 7.
ANPG har således i mange sager vist sig at være et stærkt
værktøj til at identificere eksempelvis personer og køretøjer,
der kan relateres til lovovertrædelser.
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren kan garantere, at data fra nummerpladescannere, som er blevet opbevaret mere end 24 timer, ikke er blevet anvendt af politiet, til justitsministeren
Som eksempel herpå kan nævnes en sag, hvor Nordjyllands
Politi modtog en anmeldelse om en mordbrand i Aalborg, hvor
ukendte gerningsmænd i to udenlandsk registrerede køretøjer
ankom til gerningsstedet, som var en mindre ejendom kendt og
indrettet som bordel. Ved anvendelse af bl.a. benzin blev der
sat ild til ejendommen, og ilden udviklede sig eksplosivt,
hvorved to personer indebrændte. Gerningsmændene forlod
herefter stedet kørende i de samme to udenlandsk registrerede
køretøjer. Under efterforskningen af sagen lykkedes det at ud-
finde to polske mobiltelefonnumre, som skønnedes at kunne
have relation til mordbranden. Der blev herefter indhentet tele-
oplysninger, som dannede grundlag for lokalisering af mobilte-
lefonerne. Denne lokalisering sammenholdt med søgninger i
ANPG medvirkede til, at registreringsnumre på to polsk indre-
gistrerede udlejningsbiler kunne aflæses. Denne aflæsning og
efterfølgende identificering af førere og passagerer i køretøjer-
ne var helt afgørende for identificering af gerningsmændene til
mordbranden.
Som et andet eksempel kan nævnes, at Københavns Politi i
forbindelse med flere af de skyderier, der har været i den sene-
ste tid som led i verserende bandekonflikter, har anvendt op-
lysninger lagret i ANPG til at identificere køretøjer af relevans
for efterforskningen. I en sag, hvor gerningsmændene var kørt
fra gerningsstedet i en bil med særlige karakteristika, kunne
Københavns Politi således ved hjælp af oplysninger lagret i
ANPG identificere bilen til brug for den videre efterforskning
af sagen.”
6