REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 794: Fortroligt spørgsmål om kommentar til henvendelse om Erstatningslovgivningen, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. august 2017

Formueretskontoret

Karen Sofie Hove

2017-0030-5773

2394300

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 794 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juli 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 794: Fortroligt spørgsmål om kommentar til henvendelse om Erstatningslovgivningen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 794 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen af 23. juli 2017

om erstatningslovgivning, jf. REU alm. del - bilag 341 (fortro-

ligt).”

Svar:

Henvendelsen vedrører en konkret sag om erstatning, som efter det oplyste

er under behandling ved domstolene. Som justitsminister kan jeg af princi-

pielle grunde hverken udtale mig om konkrete sager eller gå ind i sager,

der behandles ved domstolene. Jeg vil dog udtrykke medfølelse for borge-

rens ulykkelige situation. Derudover kan jeg i relation til de i henvendelsen

rejste spørgsmål om erstatningsreglerne oplyse følgende:

Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler om ud-

måling af erstatning og godtgørelse for bl.a. personskade. Loven finder

anvendelse i de tilfælde, hvor der findes en erstatningsansvarlig skadevol-

der efter de almindelige erstatningsretlige principper.

For at et erstatningsansvar kan blive aktuelt, skal der være sket en skade,

hvorved der er lidt et økonomisk tab. Der skal også være et ansvarsgrund-

lag.

I dansk ret er det almindelige ansvarsgrundlag culpa, dvs. at der indtræder

ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller uagtsom adfærd. I

nogle tilfælde er det almindelige ansvarsgrundlag fraveget i særlovgivnin-

gen, f.eks. i færdselsloven, hvor der er fastsat et objektivt ansvar for førere

af motorkøretøjer, og føreren kan derfor ifalde erstatningsansvar, selvom

vedkommende ikke har handlet uagtsomt eller forsætligt.

Udover et ansvarsgrundlag skal der foreligge den nødvendige årsagsfor-

bindelse (kausalitet) mellem den indtrådte skade og skadevolderens ad-

færd. Et erstatningsansvar forudsætter herudover påregnelighed (adæ-

kvans), dvs. at skaden er en påregnelig følge af skadevolderens adfærd.

Den skadevoldende adfærd skal have forøget risikoen for skadens indtræ-

den. Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko,

som skadevolders adfærd har fremkaldt, falder dermed normalt uden for

erstatningspligten.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 794: Fortroligt spørgsmål om kommentar til henvendelse om Erstatningslovgivningen, til justitsministeren

Efter erstatningsansvarslovens § 1 skal den, der er erstatningsansvarlig for

en personskade betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelses-

udgifter og andet tab som følge af skaden, samt en godtgørelse for svie og

smerte. Hvis den skadelidte får varige følger efter skaden, skal skadevolde-

ren tillige betale godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller

forringelse af erhvervsevne.

Udover erstatning for økonomisk tab, giver erstatningsansvarsloven også

skadelidte ret til godtgørelse for ikke-økonomiske tab, dvs. svie og smerte

og varigt mén.

Som nævnt forudsætter erstatningsansvar, at der er årsagsforbindelse mel-

lem den indtrådte skade og skadelidtes tab. Hvis skadelidte har andre syg-

domme eller lidelser, skal det vurderes af sagkyndige, om skadelidtes fulde

tab kan henføres til den oprindelige skade, herunder hvis gener eller lidel-

ser først viser sig efter et stykke tid. Bevisbyrden for årsagsforbindelsen

påhviler skadelidte.

Hvis den skadelidte har en ulykkesforsikring, en sygeforsikring eller en

anden personforsikring, kan den pågældende kræve udbetaling i henhold

til denne. Det forhold, at skadelidte har en personforsikring, fritager ikke

skadevolderen fra selve erstatningsansvaret for personskaden, men hvis

skadelidtes forsikringsselskab udbetaler en ydelse, der har karakter af en

virkelig skadeserstatning, skal denne fradrages i den skadelidtes krav mod

skadevolderen.

Hvis der opstår uenighed mellem den skadelidte og skadevolderen om et

erstatningskravs eksistens og størrelse, må uenigheden søges løst ved et

civilt søgsmål.