Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1780869_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
16. august 2017
Folketingets Retsudvalg har den 20. juli, efter ønske fra Peter Skaarup (DF), stillet mig
følgende spørgsmål, nr. 784 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Finder
kulturministeren det i overensstemmelse med Det Kongelige Biblioteks statsli-
ge rammebevilling, at biblioteket støtter udgivelsen af krigsforbryderen Søren Kams
nazimemoirer, og kan ministeren oplyse, hvor mange af bibliotekets midler i kr. der
samlet set er brugt på disse memoirer?”
Svar:
Kulturministeriet har bedt Det Kgl. Bibliotek om en udtalelse angående spørgsmålet
om bibliotekets ressourceforbrug og faglige indsats i forbindelse med udgivelsen af Sø-
ren Kams erindringer, og biblioteket har i den forbindelse oplyst følgende:
”Bogen ”Et liv uden fædreland – Søren Kams erindringer” ved Mikkel Kirkebæk og
John T. Lauridsen er udgivet i 2015 af forlaget Lindhardt og Ringhof. Sidstnævnte for-
fatter, John T. Lauridsen, ansat ved Det Kgl. Bibliotek og på daværende tidspunkt
forskningschef,
retter i bogens forord en tak til biblioteket: ”Til Det Kongelige Bibliotek
en tak for at have bevilget den ene af udgiverne forskningstid til arbejdet med udgivel-
sen”. Det er denne forskningstid, der har været Det Kgl. Biblioteks engagement i bo-
gens tilblivelse og er i overensstemmelse med Det Kgl. Biblioteks daværende forsk-
ningsplaner, der var en del af bibliotekets rammeaftale.
Den tildelte forskningstid svarer skønsmæssigt til en måneds arbejde, svarende til Det
Kgl. Biblioteks bruttoudgift kr. 57.751,12 i 2015-niveau og udgør Det Kgl. Biblioteks
samlede udgifter.
Dette arbejde er også opgivet i Det Kgl. Biblioteks Forskningsårsberetning 2012, bilag
2, hvor
det fremgår at projektet er ”internt og eksternt finansieret”, ligesom arbejdet er
nævnt som værende afsluttet i Det Kgl. Biblioteks Årsberetning 2015, side 107.
Dok. nr. 17/02360-4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 784: Spm. om Det Kongelige Biblioteks statslige støtte til udgivelsen af krigsforbryderen Søren Kams nazimemoirer, til kulturministeren
Side 2
Bogen er udgivet som kildeskrift og med et historiefagligt sigte og er en kommenteret
udgivelse, hvor Søren Kams erindringer er underlagt historisk kildekritik og verifice-
ringer gennem hele teksten og kildeskrift til at belyse, hvordan nazisterne i efterkrigs-
tiden forsøgte at bortforklare og berettige deres handlinger. I bogens forord står der
følgende:
”Kam forsvarer, frikender, bortforklarer, fordrejer, forvrænger, fornægter og lyver sig
gennem dette korte tidsrum i det 20. århundredes historie, så det er et skoleeksempel
på en gerningsmands ikke-anerkendelse
af sin brøde. (…) Læseren bliver i Kams erin-
dringer derfor ikke sparet for noget vrangbillede af nazismens mål og midler skrevet af
den stadig overbeviste nazist og udprægede militarist. Det har såvel pædagogisk som
historisk værdi for udenforstående at stifte bekendtskab med den nazistiske omver-
densforståelse og omverdensfortrængning gennem kildeudgivelser som denne. Samtidig
er erindringerne en interessant kilde til en række aspekter omhandlende dansk nazis-
me
og det senere opgør med samme. Også dette berettiger nærværende kildeudgivel-
se.”(
Et liv uden fædreland
Søren Kams erindringer, 2015, s. 10-11)
Det Kongelige Bibliotek har i sine forskningsplaner i en lang årrække beskæftiget sig
med forskning i de humanistiske fagområder, herunder forskning i dansk historie, med
særligt fokus på biografien og kommenterede kildeudgaver, hvilket fremgår af forsk-
ningsplanerne 2008-2011 og 2012-2015 (Forskning
på Det Kongelige Bibliotek. Årsbe-
retning 2011 og 2012).
Herunder har besættelsestidens historie 1940-45 været i fokus
med udgivelse af DNSAP’s fører Frits Clausens erindringer og den tyske rigsbefuld-
mægtigede Werner Best korrespondance 1942-45, begge udgivet af Det Kgl. Bibliotek.
Det er inde for dette forskningsområde og ud fra tidligere udgivelser, at Det Kgl. Biblio-
tek gav forskningstid i perioden 2011-2013, svarende samlet til en måneds arbejde, til
arbejdet med Søren Kams erindringer.”
Jeg ser i forlængelse af ovenstående ingen grund til at betvivle, at Det Kgl. Biblioteks
engagement i forbindelse med udgivelsen har den fornødne faglige relevans og ligger
inden for rammerne af bibliotekets forskningsmæssige opgavefelt.
Mette Bock